En læser er ikke klar til en deleordning endnu med sin ekskæreste, der forlod hende
Jeg er enlig mor til en lille pige, som jeg og hendes far fik ret sent – vi er i slut 30’erne.
Vi har begge været i hver vores seriøse, men barnløse forhold før, og da vi mødte hinanden, var drømmen om at skabe en familie med børn fælles for os, så vi flyttede hurtigt sammen.
Både via en gammel veninde – min kæreste og jeg har fælles vennekreds – og egen fornemmelse, så vidste jeg, at min kæreste stadig havde noget i klemme hos sin ekskæreste. Det talte vi om, mens jeg var gravid, og her sagde han, at han ikke havde lyst til at tale om sin eks, for jeg var det bedste, der var sket for ham.
Der sker så det, noget tid efter vores datters fødsel, at min kærestes eks opsøger ham, fordi hun har brug for at tale ud om deres forliste forhold.
Det udvikler sig tilsyneladende, for en dag melder min kæreste ud, at han flytter, fordi de to har fundet hinanden igen. Vores datter er på det tidspunkt to år, og selv om jeg er knust, er jeg ikke ude på at bruddet skal ramme hende, men jeg kan ikke rumme tanken om, at min datter pludselig skal være en del af hans og hendes liv.
Han vil gerne tale deleordning allerede nu, men jeg er ikke klar. Jeg har svært ved at tale med mine venner om det, fordi vi som sagt har fælles vennekreds, så jeg føler mig så alene.
Kan du hjælpe mig med et råd?
Vibeke Dorph råder til at håndtere det med værdighed
Jeg forstår godt, du føler, at benene er slået helt væk under dig, for det er de da i den grad også lige nu: Du får et barn med en mand, hvorefter han smutter retur til sin ekskæreste, og han har nu travlt med at gøre jeres datter til en del af sit nye liv.
Annonse
Av, det gør helt naturligt ondt, og min første tanke er, at du da har brug for at alliere dig med gode medmennesker, der kan støtte dig gennem den krise, du lige nu helt naturligt befinder dig i. Så drop fløjlshandskerne og hensynet til vennekredsens ve og vel og ræk ud, så du får skabt nogle fortrolige og stærke relationer, som du kan læne dig op ad og søge råd hos – opsøg her også gerne en anden enlig mor.
Venskaber er i det hele taget den bedste medicin mod kærestesorg.
Så er der spørgsmålet om, hvordan du håndterer samværet mellem din datter og hendes far. Her lyder du allerede til at være nået langt. For det virker ikke til, at du som andre tåbelige forældre har tænkt dig at bruge dit lille barn som våben i en også tåbelig krig mod hendes far.
Du tænker i stedet på hendes ve og vel, og hendes selvfølgelige behov for at have et godt forhold til sin far. Husk her på, at du også selv vil få glæde af, at de har det godt sammen, når du selv er på den anden side.
Indret dig derfor fornuftigt, uden at du giver køb på dig selv. Find en løsning med faren, hvor I her har jeres fælles barn i fokus. Forlang dog, at din kæreste pt. viser dig og det, han har budt dig, hensyn.
Sørg f.eks. for, at han afhenter og afleverer jeres datter hos dig, så du slipper for at møde hans nye kæreste, og det lige nu sikkert grelle syn af det liv, de to er i gang med at bygge op.
Tag hensyn til dig selv, og kræv, at han også gør det, uden at være urimelig. Som sagt på et tidspunkt lægger sorgen sig, og du er videre.
Her vil du være dig selv taknemmelig, hvis du har håndteret det her med værdighed, så gør det, også for din datters skyld, for det vil du aldrig fortryde.
Skriv til Vibeke Dorph
Har du brug for én at vende dine tanker med? Så skriv til Vibeke Dorph og få råd om parforholdsproblemer, familiekonflikter, kærestesorger eller andre problemer, du meget gerne vil have løst.
Mails sendes til brevkassen@hjemmet.dk. Breve til: Hjemmet, Spørg Vibeke, Strødamvej 46, 2100 København Ø.
Alle får svar, og udvalgte breve bringes anonymt i Hjemmet under mærke.
