"Vores opgave som voksne er ikke at pakke vores børn ind – men at vise dem, at det ikke er forkert at være ulykkelig"

Det er ret interessant at iagttage mødre og døtre på gaden. Går de på samme måde? Har de samme næseryg og hårstruktur? Har de samme dynejakke og tørklæder på?

Eller er de diametrale modsætninger? Den ene klassisk klædt i hvide jeans, lyseblå skjorte og en lædertaske med synligt logo, den anden i store støvler, hullede strømper og en kraftig, sort eyeliner.

LÆS OGSÅ

Da Marianne Eihilt blev gift, fik hun en særlig gave af sine forældre: ”Det var så god en tanke”

Marianne Eihilt har altid vidst, at hun gerne ville have børn, men med en karriere som professionel danser og 'Vild med dans'-dommer gik tiden hurtigt, og hun var 40, da hun blev mor første gang – og i sommer blev hun gift.

Når man ser guldsmed Josephine Bergsøe og hendes voksne datter, rapperen Filuka, side om side, er der lige så mange kontraster, som der er ligheder. Og sammen med Filukas mormor og søster er det som om, de repræsenterer hvert deres element fra de fire grundelementer jord, vand, ild og luft. 

Mormoren vand, storesøster Tallulah jord, Josephine luft og Filuka ild. De fire elementer bringes konstant i spil på tværs af generationer og er alle dele af den særlige energi, der løber igennem familietræet af stærke kvinder.

Opvokset med store idealer

Josephine byder velkommen på bare tæer og med en glorie af sprudlende, naturlige krøller i sin lejlighed på Christianshavn. Der er ingen elevator, kun en gammel, kroget trappe, der fører op til 5. sal, hvor hun har indrettet sig med smukke puder og poetiske vægmalerier, et stort organisk spisebord og en personlig udstilling af vintage krystalglas og flamboyante stiletter.

Intet er snorlige – og alligevel er alt på sin plads.

Sådan synes jargonen også mellem mor og datter. De supplerer hinanden. Filuka energisk og engageret, Josephine lyttende og reflekterende.

Josephine: "Når man passerer de 50, lægger man mærke til, hvilke idealer man har taget med sig fra sin barndom, hvilke man har aflært sig, og hvilke man gerne ville give videre til sine egne børn og børnebørn. Jeg voksede op i et kollektiv med kommunistiske idealer. Min far var advokat og politisk aktiv, min mor var kunstner."

Selvom deres familieliv udefra set var utraditionelt, var det på mange måder konventionelt. Far tjente penge, mor var ansvarlig for Josephine, hendes to yngre søstre og lillebror. Og selvom der var frie rammer og højt til loftet, var kærligheden ikke noget, man kunne tage for givet – det var noget, man skulle gøre sig fortjent til.

Josephine: "Det var meget tydeligt, at vi blev elsket i kraft af det, vi gjorde – og vi stræbte efter vores forældres anerkendelse. Det har jeg gerne ville frigøre mig fra, da jeg selv blev voksen og mor. For mig er det helt afgørende, at mine piger ved, at vi godt må være uenige, men de er altid og helt grundlæggende elsket." 

"I min opvækst var det altid de store idealer, der fyldte: man skulle være anti-autoritær og stå op for de svage i samfundet. Og det var jo også fine og ædle dyder. Men jeg følte omvendt, at der manglede noget nærvær – de voksne var altid optaget af deres sag eller kunst eller andre voksne."

På den måde blev Josephine også hurtigere voksen, reflekterer hun. Fra barnsben kunne hun spille guitar og synge for på ”I kan ikke slå os ihjel”, hun blev kæreste med Filukas far, stuntmand og instruktør Lasse Spang Olsen, som 13-årig, og allerede som 17-årig vidste hun, at hun ville i lære som guldsmed. Tallulah og siden Filuka kom til, og sammen blev de et lille familie-firkløver.

LÆS OGSÅ

Dette skal du vide om overgangsalder - før du går til lægen

Efter i århundreder at være blevet forskningsmæssigt ignoreret og omtalt i dæmpede vendinger, oplever overgangsalderen lige nu at være kommet på dagsordenen. Og det nye er, at hormonbehandling ikke længere er bandlyst. Her bliver du klædt godt på til at stille din læge de rigtige spørgsmål, når du rammes af de første symptomer.

Josephine: "Jeg havde længe gerne ville være mor, så da jeg fik Tallulah som 31-årig, føltes moderrollen helt rigtig og ukompliceret. Mødrene omkring mig talte hele tiden om, hvor usikker man blev på alt muligt, fra amning og sutter til uld-bodyer og bleer, men jeg syntes, det var naturligt og let."

"Og det er den helt samme naturlige autoritet, jeg oplevede hos dig, Filuka, da du blev mor, selvom du kun var 19 år. Der er ikke noget, du er usikker på."

Josephine: "Lasse var meget offentligt kendt, da I var små, og det gjorde, at vi isolerede os ret meget. Vi tænkte ikke så meget over, at vi skulle ruste jer til mødet med omverdenen, men mere at der skulle være plads til, at I kunne være jer selv."

Filuka: "Min barndom blev på mange måder levet i en boble, og det var dejligt. Far og mor var kunsterne på hver deres måde, farmor og farfar var kunstnere, mormor var kunstner. Der var plads til at være præcis, som jeg ville, og jeg kunne gå mine egne vegne. Så hjemmet husker jeg som frit, levende og rummeligt."

LÆS OGSÅ

Gun-Britt har én speciel regel, når hun køber tøj

Frisør Gun-Britt Zeller vægter kvalitet og bæredygtighed højt, både når hun klæder sig på til sin hverdag i salonen og privat. Få et smugkig i hendes garderobe, hvor de klassiske items ofte får et lille tvist, og hvor alt kan dresses op og ned.

Oprør med foundation og glattejern

Alt det, der var let og lystfyldt derhjemme, var imidlertid også det, som Filuka mødte modstand på ude i verden. Hun lærte at jonglere og gøgle og kørte rundt i kvarteret på et løbehjul med blåt lys iført spraglede gevandter og en bowlerhat. 

Sådan var der ingen af de andre børn, der så ud. Og selvom Filuka i dag er taknemmelig for de frihedsidealer, hendes forældre indprentede i hende, så var de ikke altid lige lette at vokse op med.

Filuka: "Da jeg blev teenager, gik jeg i den komplet modsatte retning. Der blev det vigtigt for mig at passe ind, så jeg lærte at lægge den samme foundation og glatte håret og forsøgte at følge trop med de andre piger. Men det lykkedes aldrig rigtigt. Måden jeg klædte mig på, var altid lidt ”forkert”, og altså det her hår …"

Filuka peger på sin knold, der bugner af krøller.

Filuka: "… kunne jo ikke tæmmes. Jeg var ked af det i lang tid. Jeg kunne ikke rigtigt finde ind til min kerne."

Dengang vidste hun ikke, hvad hun ved nu: at det er bedre at være en farvestrålende original end en bleg kopi – en erkendelse, som hun i særdeleshed fik, da hun blev mor. Tidligere end de fleste, for hun var 19 år, men helt rettidigt for hende.

Filuka: "Det var en pige med krøller, jeg havde ønsket mig, og det var hende, jeg fik. Mélodie. Jeg vidste fra starten, at det var det helt rigtige for mig at være en ung mor. Jeg kan godt lide hverdagens rutiner; at smøre madpakken og gøre hende klar til dagen, og jeg har haft let ved at finde ind til kernen af, hvad mit moderskabs værdier bygger på."

Hun tager en tår af sin kaffe og siger med et oprigtigt smil og sikker stemme:

Filuka: "Det vigtigste er, at hun vokser op med troen på, at hun er god nok, som hun er. Der er ikke en celle i min krop, der er i tvivl om mit barn. Og så er er jeg omgivet af opbakning."

"Vi er mange kvinder i vores familie, og min mors sommerhus og hjem har altid været fyldt med kvinder og feminin energi. Jeg har en 7/7 dele-ordning med min datters far, så der er også maskulint modspil. Men når hun er her, er hun omgivet af power ladies."

At det er vigtigt for Bergsøe-kvinderne at være tro mod sig selv, er de alle meget bevidste om. Det er måske i virkeligheden netop forskelligheden, der får dem til at gå så godt i spænd – præcis som Josephines smykker, hvor dødningehoveder sættes i ledtog med barokke perler, og glamourøse diamanter får modspil af en flabet skarabæ eller en vildbasse af en grøn smaragd.

LÆS OGSÅ

Thomas Vinterberg og Helene Reingaard Neumann har været sammen i 17 år: Vi har særligt én regel

Efter at Helene Reingaard Neumann var med i sin første film af instruktøren Thomas Vinterberg, blomstrede et kærlighedsforhold til filmbranchen og året efter også til ham. I dag er hun både skuespiller og præst – og har nu to arbejdsfællesskaber sammen med sin mand.

Filuka: "Min mor er designer og kunstner i hjertet. Og så er hun altid så flot i tøjet på sin egen feminine måde med silke og smykker og høje sko. ”Det er sådan, man er en sej kvinde”, har jeg altid tænkt. Min søster, Tallulah, der er 2,5 år ældre end mig, er fysioterapeut. Hun er fagligt begavet, ordentlig og ikke højtråbende."

"De er begge meget anderledes end mig, og jeg beundrer dem, men jeg spejler dem ikke. Jeg er uddannet akrobat, og jeg er musiker og sangskriver. Og sikkert også en provokatør. Men jeg står ved og fast på mine idealer."

Josephine: "Der har jeg virkeligt lært noget af dig. Det, at vi er to forskellige mennesker, og at jeg ikke behøver at overforklare alting. Vi behøver ikke at være enige. Måske føler du noget på en måde, og jeg oplever det på en anden måde. Og der er plads til begge dele."

Mor og datter bringer hinandens elementer i spil; luften der nærer ilden, ilden der varmer luften.

Filuka

med det borgerlige navn Fiona Celeste Spang Bergsøe er musiker, rapper og tekstforfatter. 

Hendes debutalbum ”Kronisk Forstyrret” udkom i 2020, og i 2024 stod hun frem med sine beretninger om et sexistisk arbejdsmiljø i DR-dokumentaren ”Sexisme i musikbranchen”. 

Hun er 26 år og mor til Mélodie på 6.

Josephine: "Du har lært mig, at jeg ikke behøver at overforklare alting. Eller forsøge at overbevise andre om min holdning, for at den er legitim. De samtaler, vi har haft om, hvordan vi respekterer hinanden bedst muligt, kunne jeg ikke have med dreng eller en mand."

"Vi har lige haft en konflikt, hvor min automatreaktion ville være at prøve at få dig til at forstå det hele fra min side. Men det er bare egoet, der taler. Bare fordi jeg er moderen, så er det ikke mig, der skal udlægge teksten og sige, hvordan verden ser ud. Jeg kan fortælle, hvad jeg føler, og du kan fortælle, hvad du føler – og vi kan besøge hinandens fortælling uden at forsøge at ændre den."

Du må godt være venner med dine børn

Josephine: "Jeg har altid vidst, at jeg ville i lære som guldsmed, hvor min rolle var meget defineret, og mødetiderne var 7-17. Håndværket og det konkrete arbejde var et godt clash med, at jeg var et lille nips med stort, lyst hår."

"Jeg var meget eftertragtet dengang, men jeg ville ikke have nogen andre, for jeg havde jo Lasse. Men når man bliver kærester så tidligt, så kan relationen forblive lidt underudviklet. Set i retrospekt var jeg ret umoden i mine forhold, frem til jeg blev skilt."

Josephine: "Jeg lavede reklamefilm, fik boostet mit ego og spillede smart, men jeg tog ikke noget af det så alvorligt, for jeg skulle ikke leve af det – jeg vidste jo, at jeg kun ville lave smykker. Så fagligt var jeg tidligt moden, men emotionelt ret umoden."

Skilsmissen og hendes to døtre har lært hende, at udviklingen i et forhold aldrig stopper. For selvom man jo ikke ophører med at være mor, så må man give slip på sine børn og lade dem udvikle sig i deres egen retning – og selv gøre det samme.

LÆS OGSÅ

49 pigenavne vi ikke længere vælger til vores børn

Leder du efter et helt særligt navn til din datter? Pigenavne som Tina, Karin og Janni er gået fuldstændig af mode, når vi skal navngive vores nyfødte. Vi har fundet 49 pigenavne, der slet ikke er populære længere – men som måske bliver det igen.

Filuka: "Jeg synes, det er så dejligt, at du ikke behandler os som statiske væsener. At vi må vokse og lave fejl og finde os selv, uden at du dømmer os. Og samtidig har du også turdet at stå ved din egen fejlbarlighed og været meget ærlig overfor os. Det, tror jeg, er med til at gøre, at vi er så tætte i dag."

Josephine: "Du har valgt din egen vej og har prøvet dig selv mere af. Du har truffet mange selvstændige valg de seneste år, hvor jeg meget fulgte den slagne vej."

Filuka: "Men vi har også et overlap i vores tilgang til arbejde, for ligesom dig har jeg altid vidst, hvad jeg ville. Jeg skrev musik, fra jeg var 12 år, og jeg har altid været meget disciplineret omkring mit arbejde. Jeg kan godt lide den disciplin og struktur, der følger med, og jeg kunne ikke drømme om at drikke mig fuld, hvis jeg ved jeg skal spille koncert dagen efter."

"Jeg har en indre stædighed, og jeg vil ikke bare være en hitmaskine eller en døgnflue. Jeg vil bygge et imperium, og det kræver flid, planlægning, dedikation."

Som de sidder der og udveksler minder, erfaringer og drømme ligner de mere to veninder, end de ligner mor og datter. Og i Josephines optik er det helt misforstået, at man ikke skulle kunne være venner med sine børn. For hvorfor egentlig ikke, spørger hun? 

Hvis venskab handler om ligeværd, gensidig respekt, omsorg og kærlighed, så er det vel netop det største, man kan give til sine voksne børn, når relationen ikke længere handler om at opdrage og dække de basale behov. 

Derfor møder Josephine sine børn med sit hele væsen – fordi relationen ikke er en funktion af biologi, men en kærlighedsgerning, der rækker ud over den familiære pligt.

Josephine: "Vi har jo ikke valgt at være i familie, men vi vælger det særlige værdifællesskab og den gensidige respekt for hinandens valg, udtryksformer og æstetik."

LÆS OGSÅ

Camilla gik ”kedeligt” klædt, men så gav moderedaktøren hende 3 gode råd

Hvis du tror, at det eneste, der kan fikse dine tøjkriser, er at shoppe en masse nyt, så tro om igen. Måske har du brug for andre øjne på det, du allerede har i skabet. ALT for damernes moderedaktør Sara Lauridsen yder her stilmæssig krisehjælp til Camilla Fjeldsøe, som savner en retning og gode råd til, hvordan hun får brugt sit tøj på nye måder. Svaret er velvalgte accessories og en lille håndfuld kloge tilføjelser til garderoben – og mod.

Tatoveringer og høje hæle

Netop i deres æstetiske sprog har Filuka og Josephine både store ligheder og store forskelle. Begge har de en meget personlig stil og udtryk, men valgene, de træffer er helt forskellige.

Filuka: "Skønhed for mig handler aldrig om trends. Udsmykning er mit udtryk og mit sprog. Det handler meget om, at alt det, der foregår indeni mig, også får plads udenpå."

"Jeg kan lide at eksperimentere med mit udtryk, og heldigvis er der mange måder at gøre det på. Vilde negle og tatoveringer, stort hår og makeup. Jeg får næsten altid en positiv respons på mit udtryk – i hvert fald fra dem, der betyder noget."

Filuka kigger ned på sine røde negle med flamme-nailart, der afslutter de tatoverede armes værk. Hun erkender dog, at særligt de meget personlige tatoveringer indimellem også kan føles meget blottende; for de er vokset ud af hendes livshistorie, og derfor er det ikke altid, at hun orker et vurderende blik fra en fremmed, når hun handler i Netto.

For selvom tatoveringer i den ret omfattende udstrækning, hun har fået dem lavet, kan ses som noget hårdt og råt, så er de i virkeligheden et udtryk for hendes sensibilitet og ømhed. Livsstadier hun har nydt, gennemlevet og indimellem bare overlevet.

Josephine

er guldsmed og indehaver af smykkefirmaet Bergsøe, hvor hun laver personlige og kunstneriske smykker, hvis fanskare tæller Nicole Kidman og Halle Berry. 

Hun er 59 år og mor til Filuka og Tallulah, 28, som hun har med sin eksmand, stuntmanden og filminstruktøren Lasse Spang Olsen.

Filuka: "Min første tatovering var min witch sister-tatovering – en trekant på armen. Nummer to var et stort hampe-blad på ryggen – den ved jeg ikke, hvor vild du var med, mor … "

"De er alle blevet en del af min personlige og private historie, og jeg ser dem i dag som en kortlægning af mit liv. De er også blevet en del af en spirituel praksis. Mine sessions med min tatovør tager minimum seks timer, og her har jeg øvet mig i at forholde mig til smerte, som var det bare var en tanke og ikke en følelse. Noget jeg har styr på og kan være i."

"Det er blevet en slags terapi og en måde at arbejde med mig selv på. Særligt da tingene var svære i mit liv, og jeg havde brug for at mærke, at jeg kunne gøre mig hård. Stå imod. Nu er jeg blevet blødere. Tingene er lettere, og jeg er mere nænsom ved mig selv. Og så mærker jeg altså også smerten mere."

"Men det er stadig et ritual, der nærer mig, og min tatovør er blevet min fine ven. Jeg tager kaffe og en bolle med ost med, og så spiser vi sammen, når jeg har en session. Det er hyggeligt, og det føles selvkærligt."

Derfor gør det også ondt, når folk – især de ansigtsløse menings-mennesker på Instagram – føler sig kaldet til at fortælle Filuka, at det vel nok er ærgerligt, at ”sådan en køn pige gør sådan noget ved sig selv”. Der er også dem, der bare fortæller hende, at hun er dum, eller at hun vil fortryde det. Hun trækker på skuldrene.

Josephine: "Jeg tror, at det har noget med integritet at gøre. Mangler man selv det, kan man ikke forstå, at andre kan gøre noget for deres egen skyld – ikke for at få anerkendelse af andre eller for at fange en mands blik."

"Vi har alle noget, vi gør, fordi det er en forlængelse af den, vi er. Jeg begyndte først at gå med flade sko, da jeg var 55. Indtil da havde jeg altid høje hæle på. Altid. De var et stilelement, jeg kunne lege med og føle mig feminin i."

"Fordi jeg bruger mine hænder i mit arbejde, så har jeg ikke haft lange negle som Filuka, og jeg er ikke særligt god til at lægge makeup. Men jeg har altid mange ringe på, øreringe, halskæder. Med dem føler jeg mig altid flot, uanset alder, rynker og alt det andet."

For Josephine er visse ting – mange faktisk – blevet nemmere med alderen. Ikke mindst selvaccept. Synet bliver ringere, forklarer hun, og derfor bliver blikket på spejlbilledet også mere nænsomt. Man ser sig selv i soft focus. Og så har hun konstateret, at der ikke er nogen grund til at skjule, at man ser gammel ud, når man jo faktisk også er ved at være det.

LÆS OGSÅ

Andrea lærte en vigtig lektie, da hun flyttede hjemmefra: Hvorfor taler vi ikke mere om det

Du kender måske den tomme, sørgmodige følelse, forældre får, når børnene flytter hjemmefra - bunkerne af beskidt vasketøj bliver mindre, og larmen fra teenagefesterne forsvinder. Men hvornår skal vi tale om den omvendte Empty Nest Syndrome? For kære mor og far, jeg savner faktisk også jer.

Josephine: "Jeg bliver ikke forskrækket over, at jeg ser gammel ud; jeg bliver mere forskrækket over, at jeg er gammel. Jeg fylder 60 år i år, men jeg føler ikke, at jeg er gammel. Jeg er kun lige startet."

"Når jeg sidder i værkstedet og arbejder med mine yngre kolleger, kan de spørge: ”Hvornår peakede du?”. Men det er da umuligt at svare på. Jeg føler, jeg peaker hele tiden, og jeg udvikler mig hele tiden."

Filuka: "Intet er statisk."

Josephine: "Præcis, det er vores omkvæd. Skønhed er jo ikke løsdele. Det handler ikke om, at nu skal din mund se sådan her ud, eller panden skal være glat eller vipperne vende på en særlig måde. Skønhed er integritet. Det er kvinder, der tør være sig selv, tage ordet, tale ud fra sig selv."

Mor og datter i køkkenet udlægger helt enkelt, hvad feministisk teori handler om: kvindens ret til at være subjekt frem for objekt. Og at det ikke betyder, at hun af den grund skal ligne eller tale som en mand for at nyde godt af de samme privilegier som han, nemlig retten til en stemme, retten til at være sig selv.

Josephine: "Jeg synes, vi kvinder i familien har været gode til at lære hinanden at turde tage ordet og holde hinanden oppe på, at man gerne må råbe op, tale højt og sige fra."

"Filuka er også god til at bryde de der generationelle tabuer. Hun kan finde på at spørge min mor, om hun husker at onanere, for det er vigtigt at holde slimhinderne i gang. ”Du kan bare gå til Peech og købe noget legetøj, hvis det er,” råder hun. Det er da ægte kvindepower!"

Den stærke krop

At der i familien er en udveksling mellem generationerne, viser sig også i måden, hvorpå Filuka og Josephine nyder godt af hinandens erfaringer. Filuka spørger sin mor til råds om livet som selvstændig, mens Josephine får hjælp til sociale medier af sin datter. 

Den eneste aftale, de har, er en aftale om altid at være ærlige og autentiske. En værdi der er så central, at Filukas seksårige datter allerede har taget den til sig.

Filuka: "Vi talte en dag om hvad, der var det sejeste, man kunne være. Og så sagde hun: ”Det sejeste, man kan være, er at være sig selv”. Der var jeg ægte stolt. Selv føler jeg, at jeg bliver smukkere for hver dag. Jeg er 26, og jeg peaker bare så fucking meget hele tiden – bliver stærkere og klogere hele tiden."

Filuka beskriver, hvordan hun har levet et langt liv på kort tid, og hvordan kroppen – og træningen – er blevet en vigtig del af hendes identitet.

Filuka: "Jeg er dybt afhængig af kroppen. Jeg troede, jeg trænede for at kunne rappe og holde tempo på scenen, men nu er det blevet lystdrevet."

"Jeg træner fem gange om ugen: cardio, body building, akrobatik og cross fit. Jeg er blevet en del af en masse forskellige træningsfællesskaber, og det giver mig energi og både en fysisk og psykisk styrke."

Josephine nikker genkendende. For hende begyndte træningen for alvor i kølvandet på hendes største livskrise: et brystkræftforløb i 2011.

Josephine: "Folk tror, det handler om kroppen, men det handler om hovedet. Jeg begyndte at træne, efter jeg blev syg, og opdagede, at det gjorde mig lykkelig. Jeg går til yoga tre gange om ugen, boksning om mandagen og outdoor-styrketræning tirsdag og torsdag. Det er hård, tung træning, og bagefter er jeg lykkelig."

For både mor og datter hænger både fysisk og mental styrke sammen, og Filukas begejstring for at bruge sin krop voksede tidligt frem.

LÆS OGSÅ

Amalies mand levede et dobbeltliv i flere år: ”Jeg har valgt at bruge sorgen til noget godt”

Mens Amalie Mathiassen kæmpede for sit ægteskab, levede hendes mand et spektakulært dobbeltliv med bonusbørn, parmiddage og ferier med to forskellige kvinder gennem to år. I dag har hun besluttet sig for at bruge det jordskælv, der ramte hende, til noget godt. Hun er derfor aktuel med en bog om fænomenet dobbeltliv.

Filuka: "Du lærte mig at give en højre hook, da jeg var lille, og jeg kunne se, hvor lykkelig det gjorde dig. Det var ikke en tvang, det var bare noget, vi havde sammen. Jeg har fået det ind med modermælken."

"Min datter går i dag til børnecirkus og har fået samme forhold til sin krop. Hun er fri i sin krop og fyldt med selvtillid – hun kan løfte sig selv op i armene – og på den måde også i ånden."

Hvilken åndelig arv vil I gerne give videre til de næste generationer af kvinder?

Josephine: "Integritet. At du gerne må tage dig din plads."

Filuka: "At turde at fylde i verden og sige sin mening. Højt! Jeg håber, at flere kvinder tør at være vilde og modige i deres udtryk, samtidig med at de er selvkærlige og passer på deres mentale helbred."

Josephine: "Jeg kan godt være nervøs for den udvikling, jeg ser: At hvis man er ulykkelig i dag, så tror vi, der er noget galt i konstruktionen. Vi tror, det er nogens skyld, hvis noget går os imod – eller at smerte, mismod, tristesse altid skal have en diagnose. Vi skal lære at kunne være i det svære i stedet for at fjerne det med det samme."

"Som forældre skal vi ikke rydde alle forhindringer væk. Børn skal også opleve tung tåge og rød bølge. Det handler ikke bare om selvtillid og lækkert hår – men om evnen til at stå i sig selv, når verden går én imod."

Filuka: "Stjerner lyser ikke om dagen. Man skal bruge sin vrede som et værktøj – til produktivitet og selverkendelse. Det er okay, at den er der. Den er din ven.Josephine: – Vores opgave som voksne er ikke at pakke vores børn ind – men at vise dem, at det ikke er forkert at være ulykkelig."

Det fælles mantra

Kaffen er drukket, og vi skal til at runde af. Men Filuka og Josephine har ikke travlt. Roen er i dem, og de store temperamenter, de begge er stolte af, hviler lige nu. Der er luftet ud, ilden har været tændt. Så vi runder ét afsluttende spørgsmål.

Josephine: "Hvad vi har lært af hinanden? Jeg har lært at holde mig på min egen banehalvdel. Vores personligheder er meget forskellige – Filuka er eksplosiv, og jeg kan blive som en dresseret abe."

"Jeg overforklarer ikke længere og forventer ikke, hun sætter sig i mit sted – jeg lytter. Du må gerne være uenig, og jeg må gerne føle det, som jeg gør. Jeg er jo mor hele tiden, men vores relation er ligeværdig. Vi sugar coater ikke tingene."

Filuka: "Jeg har lært at gøre mig umage. Med mine relationer, med mit arbejde, med mig selv. Du gjorde dig umage med dit hjem og dit liv – særligt da du var syg. Og du lærte mig, at livet ikke er fair – så lad være med at forvente, det er det."

"Tingene dumper ikke ned i turbanen, det kommer kun, hvis du gør dig umage. Det har aldrig været nemt at være mig, og det er nemt at tage offerrollen på sig – men det er ikke der, man vokser."

Josephine: "Jeg har altid stejlet over ordet ”uretfærdigt”. Livet er kun uretfærdigt, til du er 10. Jeg har altid sagt til mine piger: ”Hvem fanden har dog bildt dig ind, at livet er fair? Hold kæft, hvor tog de røven på dig”. For 10 år siden troede jeg ikke, vi kunne sidde her og konversere på denne her måde."

"Jeg er taknemmelig for det, men jeg ved også, at det har krævet et arbejde for os begge. Den ro og den kærlighed, der er kommet, er ikke kommet af sig selv. Man skal gøre sig umage.Filuka: – Det er et mantra, vi begge har taget til os. Man skal gøre sig umage."