De fleste af os ser frem til at
komme ud i solen i sommer, og hvis vi nyder solen i
rimelige mængder og på en
sund måde, er der vel ingen
fare for hudproblemer. Eller
er der? Hvornår er der egentlig risiko for solskader? Og
hvornår skal man få tjekket
den der mørke plet?
Ifølge hudlæge Petra Kjellman, som er speciallæge i
dermatologi på Diagnostiskt
Centrum Hud, er tøj og solcreme med høj solbeskyttelsesfaktor (SPF) den bedste
beskyttelse mod hudkræft.
"Himlen spreder solens
stråler selv i skyggen, og du
kan blive udsat for op til halvdelen af solens UV-stråling.
Så det er fornuftigt at dække
kroppen med tøj og bruge solcreme med høj beskyttelse
for at reducere risikoen for
solskader. Man kan virkelig
omgås solen på en mindre
risikabel måde," siger Petra
Kjellman.
Selv om man bruger solcreme, er det vigtigt at undgå
for meget eksponering for sol.
"Man er
sjældent så
godt beskyttet,
som man tror.
Man skal altid
smøre mere solcreme på, end
man regner med, og oftere,
hvis man bader eller sveder
meget. Søg skygge, når solen
er stærkest mellem kl. 12 og
15, og brug en kasket eller hat
og tyndt bomuldstøj."
Det er vigtigt at beskytte
huden mod skadelig stråling.
"Solens UV-stråler ælder
huden og giver rynker. På
længere sigt øges risikoen for
hudskader, pigmentpletter og
hudkræft," siger Petra Kjellman.
Det er først efter de 40, at
solskader begynder at vise sig.
Pigmentpletter og alderspletter kaldes også lentigo solaris og
er ufarlige, men skæmmende
brune pletter på huden med
mere pigment. De opstår ofte
i ansigtet og på oversiden af
hænder, på halsen og brystet.
Der er mange ting, man kan gøre for at få huden til
at se godt ud igen. Cellerne i
kroppen fornyes hele tiden,
og vi får med jævne mellemrum en helt ny krop.
Det tager
cirka en måned
for cellerne i
ansigtshuden at
fornyes fuldt ud.
Men solskader
kan ligge dybt i hudens lag og
komme frem, hvis man soler
sig meget. I dag findes der
flere metoder til at behandle
pletterne.
"Pigmentforandringer,
blodsprængninger, grov hud
og ujævn hudtone kan forbedres med æstetiske behandlinger, som f.eks. laser. Vores
krop reparerer til en vis grad
celleforandringer, men ikke
altid, og det kan føre til hudkræft," siger Petra Kjellman.
Et kvarter om dagen er nok
Soleksponering er stærkt
forbundet med hudkræft som
modermærkekræft, basalcellekræft og pladecellekræft.
I løbet af de seneste 30 år er
antal tilfælde af den farligste
type, modermærkekræft,
mere end tredoblet og forårsager omkring 3.000 nye tilfælde om året ifølge Kræftens
Bekæmpelse. Vores solvaner
kan være med til at forklare
stigningen.
"Solbadning er den største
enkeltstående risikofaktor for
hudkræft. Overdreven solbadning er alvorligt. Mange tror,
at de skal solbade meget for
at få D-vitamin, men det får
man allerede efter 15 minutter om dagen på underarmene
eller i ansigtet i sommersolen," siger Petra Kjellman.
Hendes råd er at se efter
pletter og skjolder på huden,
hudforandringer, der ændrer
sig hurtigt. Få en idé om,
hvordan din hud ser ud, tag
eventuelt et billede, og sammenlign dine pletter over tid.
Hvis du ser noget, du ikke kan
genkende, så sammenlign det
med billedet. Er det nyt? Hvis
noget har ændret sig eller er
vokset, bør du få det tjekket
hos lægen, og i tvivlstilfælde
vil du blive henvist til en
hudlæge.
Hudlægens bedste tips
- Brug beskyttende tøj i solen.
Tyndt, køligt bomuldstøj, en
kasket eller hat og solbriller.
- Beskyt ansigt, hænder, ører
og hals med en solcreme med
høj solfaktor, SPF 30-50+.
- Solcreme giver en falsk
tryghed, og du skal smøre dig
mere og oftere, end du tror.
- Bliv i skyggen. Især når
solen er stærkest midt på
dagen mellem kl. 11 og 15.
- Hold øje med dine pletter, og
søg læge, hvis du har mistanke
om ændringer i din hud.