Venner var i virkeligheden brødre: ”Vi fik den vildeste overraskelse”

Den 6. februar 1966: Claus skal døbes, og hans unge mor, Jytte, tager billeder. 

På ét af billederne er Claus fotograferet med Karen og Aksel, hans gudmor og gudfar. 

LÆS OGSÅ

Sofies kæreste er meget tæt med sin mor – og det skulle vise sig at blive et problem

”Bare hun ikke ser dig som en konkurrent”, sagde min søster, da jeg fortalte om min nye kærestes tætte forhold til hans mor. Jeg lo af hendes bemærkning, men på det tidspunkt havde jeg heller ikke mødt min kommende svigermor endnu. Læs med her, hvor en læser deler sin personlige fortælling.

Og på et andet er Claus fotograferet med Karen og Aksels to sønner, Jens og Hans Jørgen. Først 59 år senere finder drengene ud af, at de alle tre er brødre. Og at det også var et familiedrama, der blev fotograferet dengang.

Vi møder den i dag 59-årige Claus Roager, som bor i Roskilde, og sammen med 66-årige Jens Skjoldgaard fra Faxe og 63-årige Hans Jørgen Skjoldgaard fra Solbjerg fortæller han den sælsomme historie. 

En historie om pludselig at få to brødre. Og om til og med have været venner med den ene af dem i 13 år uden at ane, at de var blodsbeslægtede.

"Min mor var stuepige på gården hos Aksel og Karen," fortæller Claus.

"Hun var rigtig glad for at være der. Hun syntes, Karen var sød, og at Aksel var charmerende, og hun blev forelsket i ham. Hun var 23, da de to fik et forhold. Samtidig havde hun faktisk en anden kortvarig kæreste, så hun vidste ikke med sikkerhed, hvem der var far til mig," fortæller Claus.

Den hemmelige barnevogn

Da affæren blev opdaget af en anden stuepige, måtte Jytte forlade gården. Og da Claus var cirka et halvt år, mødte hun sin kommende mand, som adopterede Claus. 

Ham opfattede Claus som sin far, også efter han i konfirmations-alderen fik at vide, at det ikke var hans biologiske far.

"På det tidspunkt var mit svar, at det var lige meget. For mig var han min rigtige far," siger Claus.

På gården, hvor brødrene Jens og Hans Jørgen voksede op, var forældrenes ægteskab præget af, at Karen havde opdaget Aksels utroskab.

"Vores mor havde set vores far komme brødebetynget ud fra pigeværelset og forstod, at han kunne være far til Jyttes barn. Men først slog hun sig til tåls med, at Jyttes kæreste også kunne være faren. 

Så så hun på en bankudskrift, at der var overført penge, og at Aksel havde købt en barnevogn til Claus og lagde to og to sammen," fortæller Jens.

"Den barnevogn har hun virkelig snakket meget om. Og vores mor lagde vores far på is og tilgav ham aldrig siden."

"Han døde i 2008 og har aldrig nævnt noget, men han må jo have gået med den hemmelighed i alle årene, og det må have naget," mener Hans Jørgen.

Han og Jens anede ikke, at de havde en halvbror. Men for tyve år siden fortalte deres mor det.

"Vi fik at vide, at han hed Klaus – med K, og arbejdede i en bank, og at hans mor hed Jytte. I alle tyve år, når vi og vores koner har været sammen og fået et par glas rødvin, har vi sagt: "Nu skal vi altså finde ham"."

LÆS OGSÅ

Signe og Johanne rejser til Alanya flere gange om året - det er der en særlig grund til

I tv-programmet 'Prinsesse i Alanya' på DR kan seerne følge danske piger, når de møder tyrkiske mænd i Alanya. Her fortæller to af de medvirkende, hvorfor mændene i Alanya er så skønne – og hvorfor man også bør passe på.

"Vi har ledt alle sjællandske bank-hjemmesider igennem, og har også spurgt karle, der har arbejdet på gården, men forgæves."

Vi klikkede bare

Claus blev faktisk oprindeligt uddannet i en bank, men kom til at arbejde som konsulent og foredragsholder om personlighedstyper – og det var igennem det arbejde, at han ved et foredrag i 2012 mødte Hans Jørgens kone, Lisbeth G. Petersen. 

Hun præsenterede ham for Hans Jørgen, men uden at ane, at de var brødre.

"Det kan lyde søgt, når jeg siger det nu. Men lige fra første gang var det så selvfølgeligt, at vi skulle lave noget sammen. Jeg syntes, Lisbeth og Hans Jørgen var dejlige mennesker, og vi klikkede bare," fortæller Claus.

De følte, de havde samme indgangsvinkel til livet, og de blev samarbejdspartnere og gode venner, og var i Toscana sammen, hvor Claus' kone også var med, ligesom Claus lærte Hans Jørgen og Lisbeths børn at kende. 

I dag ser de det som forunderligt, at de i pressede livssituationer brugte netop hinanden, selv om de har et kæmpe netværk.

"Det er som om, universet har prøvet at bringe os sammen i alle årene," fortæller de.

"Da min daværende kone fik konstateret kræft, ringede jeg – af alle – til Lisbeth. Og da Hans Jørgen faldt igennem et tag og lå i koma, ringede Lisbeth – af alle – til mig," fortæller Claus.

Senere talte han og Hans Jørgen mange gange om, at de havde parallelle liv, fordi de begge mistede deres første kone i en ung alder.

"Vi har talt om, at vi var skæbnebrødre," siger Claus.

Et uventet opkald

Det biologiske broderskab blev afsløret, da Jens’ datter indsendte en DNA-test i januar i år, for i analysesvaret stod der, at hun har en halvonkel ved navn Claus Roager. 

Hun googlede ham, og til hendes overraskelse var hendes onkel Hans Jørgen og tante Lisbeth Facebook-venner med Claus Roager.

LÆS OGSÅ

Redaktionen anbefaler: Her er 3 ting omkring Gentofte, du bør opleve

I hele 29 år har journalist Marie-Louise Truelsen boet i det samme hus i Gentofte, og hun sætter stor pris på sit nærområde. Bernstorffsparken og Øregårdsparken kender hun rigtig godt, men hun har stadig til gode at opleve nye, lokale perler.

Så ringede telefonerne. Først hos Jens og Susanne. Så i Thailand, hvor Hans Jørgen og Lisbeth befandt sig. Og til sidst hos Claus, der var ude at gå tur med kæresten Christina. 

Det var Lisbeth, der ringede til Claus, og hun begyndte med at stille ham nogle underlige spørgsmål, syntes han: ”Hedder din mor Jytte?”, ”Har du nogensinde arbejdet i en bank?” Og: ”Har din mor tjent på en gård ved Ringsbjerg?” 

Endelig spurgte Lisbeth, om Claus sad ned.

”Hans Jørgen er din bror”, sagde hun. Og det måtte hun gentage, for det forstod jeg ikke intet af. 

Men jeg sagde, at ”hvis det er sandt, så er jeg den lykkeligste mand i hele verden”, husker Claus.

Da han tilbage hjemme fandt bogen ”Vort barns liv” frem, stod der på gæstelisten fra dåben, at Karen og Aksel – og Jens og Hans Jørgen var med. Det havde han aldrig tænkt over. 

Dåbsbillederne i bogen faldt nu i øjnene på en ny, utrolig måde.

"Det var jo helt vildt, da vi fandt ud af, at vi er brødre," er Claus og Hans Jørgen og Jens enige om.

14. marts i år mødtes de som tre brødre.

Sammen med deres partnere tjekkede de ind på et Comwell-hotel i Roskilde for at tilbringe et døgn sammen.

"Der var kæmpe krammere og tårer i stride strømme," beretter de.

Sammen tog de på tur til Flinterupgård, hvor Jens og Hans Jørgen er vokset op. Claus’ nu 82-årige mor, Jytte, og hans søster og moster var også med, og de besøgte Sædder Kirke, hvor Claus blev døbt, og Aksel og Karen er begravet.

På hotellet blev der drukket champagne og quizzet om dem selv, hvor det viste sig, at alle tre brødre er udadvendte og har et stort omsorgsgen. Ligesom alle har nemt til tårer og lider af højdeskræk ligesom faren, Aksel.

Inden de skiltes, opstod en særlig stund.

"Et øjeblik blev der stille på en smuk måde, og vi kunne alle sammen mærke: ”Hvor har det været sindssygt det her”," fortæller Claus.

"Der havde været så mange indtryk og følelser."

"Hvis jeg havde kunnet vælge en lillebror, så havde jeg valgt Claus," siger Hans Jørgen.

De tre brødre og deres koner håber nu på mindst tyve gode år sammen.

"Min mor er rigtig ked af, at hun har såret Karen," fortæller Claus.

LÆS OGSÅ

Leif Sylvester har taget stilling til døden: "Jeg vil gerne tage den til mig"

Kunstneren Leif Sylvester går meget op i at være godt forberedt. Det kommer både til udtryk i hans arbejde, men også i hans tilgang til døden.

"Og det var tungt for Karen, at hun havde svært ved at tilgive. Aksel kvajede sig, men ingen af os bebrejder nogen noget," siger Jens.

Hele historien har fået brødrene til at tænke på alt det, man kan gå og bære på til ingen verdens nytte.

"Bitterhed og skyld og skam er dårlig energi. Som menneske kan man jo overveje: ”Måske skulle jeg tilgive nu?”" siger Claus.

For de tre brødre er det som et puslespil, hvor de har kunnet se på forsiden, hvordan billedet skulle se ud, og nu har de fået de brikker, de manglede:

"Det har givet sådan en aha-fornemmelse at lægge dem," fortæller de.