Katrine Axholm Interview Utroskab Alt for damerne
Foto: Getty Images ”Den forsmåede bliver nødt til at sige: Jeg har valgt at blive sammen med dig, selv om du har gjort mig ondt, og nu ser vi fremad," siger parterapeut Katrine Axholm i dette interview med ALT for damerne.

Eksperten om utroskab: "Der er ikke kun et offer og en bøddel"

Parterapeut Katrine Axholm har skrevet en bog om utroskab, og hun mener, at vi skal gøre op med vores forventninger til kærligheden.

Hvordan opstår utroskab?

– Det, der er interessant ved utroskab er, at vi møder et menneske, som vækker nogle nye ting i os. Noget, som har slumret, eller som måske aldrig har været i live. Det, der er så illuminerende ved at have en affære, er, at vi føler os set, hørt og forstået. Vi har ikke nogen bagage med os, vi har ikke nogen terminer, der skal betales, eller bleer, der skal skiftes. Vi har kun det rendyrkede seksuelle mig. Ikke al utroskab er dog seksuel, og det er faktisk heller ikke særlig tit, det er det, det handler om først. Det seksuelle er i virkeligheden mere et resultat af, at vi får alt det andet. Ofte hører jeg folk sige: "Vi har kun været sammen to gange seksuelt, men vi har skrevet sammen og har gået ture i et år".

– Vi har alle brug for at føle os beundret, anerkendt og forstået, og for at føle os som noget særligt. Hjemme i familien kommer vi jo nemt til i en eller anden grad til at tage hinanden for givet, fordi vi – heldigvis – er trygge, og fordi vi har et liv, vi skal leve. Karriere, børn, praktik. Det bliver nemt sådan, at du passer din butik, jeg passer min, og så får vi det til at køre. Og affæren er et sted, hvor en anden del os bliver vækket til live. Hvor der ikke er forpligtelser eller ansvar. Hvor vi kan være legende og eksperimenterende. Det tænder os, når vi har oplevelsen af, at der er en, der kigger på os og bare udstråler wauw! I virkeligheden er det interessante i en affære, at vi forelsker os i det, vi ser i den andens øjne. Beundring. Anerkendelse.

LÆS OGSÅ: "Jeg var utro i stedet for at tage den svære samtale"

Du siger i bogen, at utroskab er noget, man gør for sig selv og ikke mod den anden – sæt lidt flere ord på det?

– Vi har forestillingen om, at hvis du elskede mig nok, ville du ikke gøre det her mod mig. Og det er fordi, vi har den her lidt gammeldags forestilling om, at vi skal være alt for hinanden. Hvis du elsker mig, skal du være alt for mig, jeg skal være nok for dig, og du får aldrig lyst til andre resten af dit liv. Nogensinde. Overhovedet. Og det er for høje forventninger, for sådan fungerer det ikke. Slet ikke med de sociale medier og den store kontaktflade, vi har.

– Når klienterne sidder hos mig, lyder det: "Hvor kunne du gøre det?" Det er så stærk en kraft at blive set og anerkendt, og det giver så meget energi, at vi mister virkelighedsopfattelsen. Så kan det godt være, at vi har tømmermænd efterfølgende, når sexen eller gåturen er overstået, og vi tænker: "Nej, nej, nu må det stoppe, nu må jeg holde op med at skrive tilbage." Men fornuften flyver. Vi har simpelthen ikke rationalet med, fordi vi oplever, at vi får så meget ud af det. Jeg hører mange sige: "Jeg ville ønske, jeg ikke havde gjort min kone eller mand ked af det, men jeg er fandeme glad for, at jeg har fået den her oplevelse."

Så der er ingen fortrydelse?

– De fortryder det i forhold til, hvor ondt de har gjort den, de elsker og lever sammen med. For det er aldrig intentionen. Men det er sådan, det opleves fra den andens side. Det handler om at få en forståelse for, at selvom det føles, som om han bare sked dig op og ned ad ryggen, så var det ikke det, der var intentionen. Og så siger hun som regel: "Jamen, jeg er ligeglad med intentionen, jeg kigger på det, han gjorde." Og ja, det kan du godt gøre, men hvis ikke du kan have nysgerrigheden forrest, så kan du være vred over det her resten af dit liv. Jeg ser ofte, at det er den forsmåede, der bliver ved med at holde liv i affæren. Utroskaben bliver esset, der trumfer alt. Men hvis man gør sådan, så ryger der også noget i ligeværdigheden. Og det er vigtigt at tænke over.

Hvordan lægger man det fra sig, vil det ikke altid sidde i baghovedet, selvom han/hun siger, at det aldrig vil ske igen?

– Jo, det vil det. For det første er ord gratis. Så det kan godt være, at han eller hun siger "Jeg gør det aldrig mere". Men det kan man jo ikke vide. For hey, du har gjort det før. Det fylder altid. Selvfølgelig. Og man kan have lyst til at kontrollere. Have lyst til at have fuld adgang til computer og telefoner, men det er en falsk tryghed. Det, der skal til, er tid. At man bliver ved med at holde den gode forbindelse og den gode samtale med hinanden. Og at man går et andet sted hen og taler om det også, hvis man har behov for at blive ved med at tale om det, for det slider på forholdet. Der er det vigtigt på et eller andet tidspunkt at sige: "Okay, det er blevet en del af vores historie, og en gang imellem må vi tage det op, men det er hverken hver dag, hver uge og måske ikke engang hver måned." Den forsmåede bliver nødt til at sige: "Jeg har valgt at blive sammen med dig, selvom du har gjort mig ondt, og nu ser vi fremad." Men hvornår det punkt er nået, er også mega individuelt.

LÆS OGSÅ: Ritt Bjerregaard: Dette var medvirkende til, at vi ikke fik børn

Hvordan er reaktionen typisk, når utroskab bliver opdaget?

– Det er som regel et kæmpe chok for den forsmåede. Nogle bliver meget handlingsorienterede, andre går fuldstændig i gulvet og ligger under dynen og græder. Vi glemmer ofte, når vi er i krise, at tingene forandrer sig. Man bliver ikke ved med at have lyst til at rive håret ud af hovedet på ham. Det lægger sig. Og på en eller anden måde er man mere modtagelig for også at have en tur omkring fornuften og rationalet, når der er gået lidt tid.

Kan det være en lettelse, at det bliver opdaget?

– Der er helt klart ofte en lettelse hos den utro over, at nu er det afsløret, og nu skal jeg ikke gå og lyve mere. Det, der kan være kompliceret, er, at parret er forskellige steder i processen. Den, der har været utro, har jo hele tiden vidst, hvad der foregik, og er derfor – når det bliver afsløret – klar over, om han eller hun vil blive eller gå med elskeren eller elskerinden. Man er hurtigere klar til at lægge det bag sig, end den forsmåede er. Den forsmåede skal håndtere et chok. Livet – og du – var ikke, som jeg troede. Vi har mistet vores uskyld. Og det kan være svært at være to så forskellige steder i processen.

Du skriver i bogen, at det kan være en reel kærestesorg for ham eller hende, der har været utro?

– Ja, man siger jo farvel til noget, man måske havde overvejet kunne blive ens liv i fremtiden, hvis man vælger at blive hos sin partner. Og man siger farvel til noget, der har givet en afsindig meget livfuldhed. Det kan føles som om, man er ved at drukne i en bakke leverpostej, hvis man skal blive i sit parforhold. Så ja, der er også en kærestesorg i det, og det kan være meget skamfuldt at synes, at man skal have plads til det. Men vi er kun mennesker, og du kan som den forsmåede synes alt muligt om det, men den utro sørger.

Hvordan skal man håndtere det som den forsmåede?

– Ja, hvordan holder man ud, at han går og ligner en hængt kat, fordi han stadig skal være gift med dig? Man går ind og ud af det. Der vil være dage, hvor solen skinner, og man tænker, at det nok skal blive godt alt sammen. Og så vil der være dage, hvor man tænker, han kan fucking rende mig helt over til Lisbeth, som han har ligget og dusket. Man skal tage ansvar for sine følelser. Man kan ikke bare give den anden skylden.

– Der er nogle, som kaster sig baglæns ned i offergryden, hvis deres partner har været dem utro, og som synes, at de herefter har carte blanche til at svine ham eller hende til herfra og ud i evigheden. Og det er ikke okay. Man skal sørge for at få noget hjælp, hvis man kan mærke, at det æder en op. Man må arbejde på, at det ikke var noget, han gjorde mod mig, selvom det føles sådan. Han gjorde det for sin egen skyld. Og man må kigge på sig selv. Måske har jeg ikke passet godt nok på mig selv, ikke sat grænser nok i forholdet, eller måske har jeg altid rettet på ham eller talt ham ned. Og så kom der pludselig en, der syntes, han var vidunderlig.

– Mit budskab er, at der ikke kun er en bøddel og et offer i utroskab. It takes two to tango. Og nej, det er ikke begge, der har valgt at være utro, men det er to, der er i forholdet, og begge har en andel i det, der er foregået. Det kan være svært for nogen at forstå.

LÆS OGSÅ: "Der var simpelthen nogen, der prøvede at stoppe brylluppet"

I bogen er der et citat fra mand, der sidder i bilen og kysser elskerinden, tager hjem til konen med sort samvittighed, men han kan ikke stoppe. Hvordan stopper man utroskab?

– Han kan ikke holde op, fordi de følelser, han får sammen med elskerinden, er så stærke, livgivende, passionerede, forelskede og erotiske. De færreste hænger i gardinerne derhjemme med deres faste partner, men med en elsker eller elskerinde bliver det hele så erotisk. Jeg har hørt en mand fortælle, at når han talte med sin elskerinde i telefonen, fik han simpelthen ståpik. Bare af at høre hendes stemme. Og når noget er så elektrificerende, så tænker man, ja, jeg kunne sige farvel til min elskerinde, men jeg kunne også sidde og file min højre arm af med en sløv neglefil. Sådan føles det. Så derfor er det jo ofte afsløringen, der stopper utroskab, og det er det, der kan være så svært for den forsmåede. For hvorfor stoppede du ikke? Du vidste, hvad der var på spil. Alt det, vi har sammen. Alle vores år sammen. Hvor kunne du gøre det? Men det kan man, fordi man er sindssyg. Og det ved man kun, hvis man selv har prøvet det. Ikke nødvendigvis at være utro, men at have været forelsket. Det, vi bliver forelskede i, er de følelser, vi får selv.

Skal man fortælle om sin utroskab, eller skal man hellere tie?

– Man er jo godt er klar over, at man kommer til at efterlade et blødende sår, hvis man fortæller sin partner om utroskaben. Så det, man skal holde sig for øje, er: Hvad fortæller jeg det for? Hvad skal jeg have ud af at fortælle det? Er det for at lette mit eget hjerte? Eller er det, fordi jeg har brug for at sige, at utroskaben handler om noget, og at vi to skal arbejde med det, hvis vi skal videre sammen? Jeg har ikke følt mig god nok sammen med dig, men jeg føler mig god nok sammen med hende. Det må vi tale om. Der skal være et formål med det, hvis man siger det.

Bogen hedder Utroskab – vejen til mere kærlighed. Er det realistisk? Vil de fleste ikke opleve, at utroskab er vejen til ulykke og brud?

– Det er det for de fleste for en periode. Men jeg oplever, at folk kan komme et bedre sted hen, hvis de er ansvarlige og villige til at kigge på de mønstre der er årsag til, at den ene har været utro. Og det behøver ikke betyde, at parret bliver sammen, det kan også være, at de går hver til sit. Men hvis de har arbejdet med det, kommer de også begge bedre videre.

Hvem er Katrine Axholm?

Katrine Axholm fakta.jpg
Foto: Les Kaner
  • Født i 1971.
  • Uddannet psykoterapeut med en gestaltterapeutisk overbygning.
  • Kendt fra TV3's serie Kærlighed i krise og forfatter til Bare vi ikke skal have tøjet af og Krisen der forandrede mit liv.
  • Er aktuel med bogen Utroskab - vejen til mere kærlighed?
Se, hvad vi ellers skriver om: Parforhold, Utroskab og Parterapi