Dans dig glad til ALT for damernes årlige danse-event i København

Paris Hilton
Foto: Barbara Dziadosz Få styr på din økonomi

Penge og privatøkonomi

Få styr på din økonomi i 20'erne, 30'erne og 40'erne

Findes der noget mere kedeligt end ­rudekuverter og betalingsservice? Nej, nok ikke. Men det er alligevel meget rart at vide, hvordan du undgår at ende som fattiglus, hvis kæresten smutter, hvis du kommer til skade, hvis din cykel bliver stjålet eller du bliver 110 år gammel. Her får du en klip ud og gem-guide til at få styr på din økonomi. Vi har forklædt den som playliste, så du ikke falder helt i søvn.

Du er i 20'erne

Du er flyttet hjemmefra for få år siden, lever af SU og sporadiske almisser fra
mor og far og skal lige lære det der med voksenansvar. Her er, hvad du i hvert fald skal have styr på i løbet af dine 20'ere.

Big Spender
Swoosh. Lyden af Dankortet gennem maskinen er sød musik i dine ører, når du står i baren fredag nat. Knap så rar er opringningen fra din bankrådgiver mandag morgen, fordi du igen har minus på kontoen. Det er nu, du skal lære at lægge et budget. Det er ikke nok at huske sådan cirka, hvad din husleje er, og hvad din SU og lønnen fra dit studiejob sådan cirka fylder på kontoen. Et realistisk budget forhindrer dig i at løbe tør for penge den første uge hver måned, og det bliver lettere at finde ud af, hvor meget du kan give den gas i fredagsbaren, og hvor hurtigt du kan spare sammen til en MacBook Air.

Sådan gør du: Skriv alle dine indtægter ned, og find derefter ud af, hvor mange udgifter, du samlet har på et år. Tjek de faste overførsler i din netbank, og vær opmærksom på, at udgifter til fx forsikringer og eventuel a-kasse ikke trækkes hver måned. Glem ikke mindre poster som mobilabonnement, udgifter til fx Spotify og Netflix og vand-, el- og varmeregning, hvis det ikke er inkluderet i din husleje. Sæt også et mindre beløb af til udgifter som tandlægeregninger eller studieture. Divider dine årlige udgifter med 12, og du har nu det beløb, du skal overføre til din budgetkonto hver måned. Lyder det stadig uoverskueligt, kan du heldigvis finde en gratis skabelon til formålet på fx Raadtilpenge.dk eller i din netbank.

Diamonds Are A Girl's Best Friend
Når du står der midt i din quarterlife-krise og føler, at det vigtigste i verden er at finde ud af præcis, hvad du og din navle skal lave på lørdag, hvilke fag du skal tage på 3. semester, og hvem du skal følge på Instagram lige nu, virker fremtiden bare så overvurderet. Men hvis du så meget som forestiller dig, at det engang kunne være meget rart at få din egen lejlighed, er der lige en vigtig ting, du skal vide: Hvis du gerne vil købe en lejlighed til 2 mio., skal du lægge 100.000 kr., eller hvad der svarer til 5 %, kontant. Ja, du læste rigtigt. Du kan ikke låne det fulde beløb til en bolig i hverken realkreditinstituttet eller i din bank.

I 2015 blev reglerne nemlig lavet om for at undgå endnu en boligboble, og det er blevet dyrt for førstegangskøberne. Så har du ikke forældre, der kan låne dig til udbetalingen, er det nu, mens du er i 20'erne, at du skal i gang med at spare op. Hvor meget, du skal sætte til side, afhænger bl.a. af, hvor du gerne vil bo i fremtiden. Sætter du 500 kr. til side hver måned, fra du fylder 20 år, har du sparet 60.000 kr. op, når du fylder 30 år og kan på det tidspunkt købe en lejlighed til godt 1 mio. kr. For lige at gnide salt i såret skal du vide, at der derudover er en del stiftelsesomkostninger, når du køber bolig. Tinglysning, særlige husforsikringer og advokatbistand kan hurtigt løbe op i mellem 50-100.000 kr. Av.

LÆS OGSÅ: 10 råd til en digital detox

Vi voksne kan også være bange
Hvad nu hvis ... Forsikringer kan hurtigt æde en i forvejen stram økonomi op, men det er netop, fordi din økonomi i denne del af dit liv er stram, at du skal forsikre dig. For du har ikke råd til en ny cykel, hvis den bliver stjålet, eller en ny iPhone, hvis du taber den i toilettet. Som minimum bør du have en indboforsikring, der dækker alt, hvad du ejer. Du føler måske ikke, at dine ting har den store værdi, men det kan godt koste en del at købe alt fra tandbørste og undertøj til studiebøger, møbler og tøj fra scratch, hvis du skulle komme ud for indbrud eller brand. De fleste indboforsikringer indeholder også en ansvarsforsikring, som dækker, hvis du kommer til at vælte rødvinsflasken eller tabe et cigaretskod i en dyr sofa til en privatfest. Hvis du er medlem af en fagforening, har de ofte gode rabatter på forsikringer.

Bitch Better Have My Money
Den nye iPhone 7, en designertaske eller en rejse til New York. Du kan drømme lige så tosset, du vil, men hold dig for guds skyld fra kviklån og andre fristende finansieringsmuligheder med skyhøje renter og gebyrer. Overvej også kraftigt, om det nu er en god idé med den kassekredit, og om du egentlig kan undvære SU-lånet, hvis det bare går til ting, du faktisk godt kan leve uden. Det giver sjældent mening at låne penge alene til forbrug, og især de dyre lån kan være svære at få tilbagebetalt, fordi du ender med at skylde langt flere penge, end du har lånt. Bliv i stedet god til at sælge og finde ting på DBA og Trendsales, lej en bolig gennem Airbnb, når du rejser, og lej din egen ud imens, tag en ekstra aftenvagt på studiejobbet i stedet for hver anden bytur, og tag cyklen, så du sparer penge på både fitnesscentret og offentlig transport. Det koster ikke noget at tænke sig om.

Foto: Barbara Dziadosz

Du er i 30'erne

Okay. Det er lidt karikeret, at du har det sjovt i 20'erne og får et kedeligt liv i
30'erne, men der er bare flere forpligtelser, jo ældre, du bliver. Sad, but true.

Signed, Sealed, Delivered, I'm Yours
Det var så romantisk, da I blev gift i haven, og da I så det første scanningsbillede af jeres kommende baby. Det er ofte i 30'erne, at mange flytter sammen, bliver gift eller får deres første barn. Det betyder masser af kærlighed, men også en krævende hverdag i hamsterhjulet. Og så betyder det, at du blander din økonomi med din partners.

Det kan være en dyr fornøjelse, hvis du ikke får sat dig ind i de økonomiske konsekvenser af, at I nu bor under samme tag og sætter børn i verden, så invester en times tid eller to med en advokat, der kan hjælpe jer med overblikket. Der er – mindst – tre begivenheder i dit liv, hvor det er en rigtig god idé, og som regel er det sådan, at jo fattigere du er, jo mere har du brug for at få styr på dokumenterne.

Når I flytter sammen: Uanset om I er gift eller ej, skal I sørge for, at I begge skriver under på et eventuelt huskøb. Modsat hvad mange tror, hæfter du nemlig selv for din gæld, gift eller ej. Skulle I blive skilt, er det din kæreste, der får huset, hvis din underskrift ikke står på kontrakten. Vær særligt opmærksom, hvis du flytter ind i din kærestes lejlighed, så du ikke ender med at have betalt halvdelen af gælden og ikke får en krone, hvis I skulle gå fra hinanden.

Når I bliver gift: Det lyder som noget fra en dårlig amerikansk film, men det er altid værd at overveje, om I skal lave en ægtepagt. Selvfølgelig tænker du, at I aldrig går fra hinanden, men det gør omkring halvdelen af os statistisk. En ægtepagt kan især være relevant, hvis den ene af jer har en stor formue med ind i ægteskabet. Skulle din mand knalde med sekretæren, for at blive i klicheerne, har han ret til halvdelen af din formue, hvis I ikke har lavet en ægtepagt om såkaldt særeje. Omvendt kan du forestille dig et scenarie, hvor det er din mand, der har 10 mio., og du intet har. Til gengæld tager du barslen for jeres fire børn, går på deltid og går på den måde på kompromis med din karriere. Her kan det godt være, at du skal tænke dig ekstra om, før du underskriver en ægtepagt. Fik vi sagt, at omkring halvdelen bliver skilt?

Når I får børn: Er I ikke gift, når I får børn, er det vigtigt at nærlæse her. Du arver nemlig ikke automatisk din kæreste, hvis han skulle blive kørt over af en bus i morgen, hvis I ikke har skrevet testamente. Det gør jeres børn til gengæld. Det kan især få konsekvenser, hvis I har købt bolig sammen. Hvis der i løbet af nogle år er kommet en friværdi på fx 1 mio. i boligen, skal jeres børn arve din kærestes del af friværdien. Det betyder, at du enten skal være heldig at have en halv mio. stående på kontoen, som du kan sætte ind på en lukket konto, til dine børn er myndige, eller at du skal sælge boligen. Det kan du undgå med et testamente.

LÆS OGSÅ: Ea Ørum: Hvad økonomi gør ved kærlighed

Going Home
"Going home / Without my sorrow / Going home / Sometime tomorrow / Going home / To where it's better / Than before."

Sådan sang Leonard Cohen på albummet Old Ideas fra 2012. For sådan skal det være at komme hjem. Trygt, sorgløst, ude godt og hjemme bedst, du ved. Men fra du lejer med tanken om, at du gerne vil have en bolig, til du skriver under på købsaftalen, er der en mindre ironman at forcere.

Det første, du skal gøre, er at få din bank til at vurdere din eller jeres økonomi og finde ud af, hvor meget du kan låne. Det afhænger af din indtægt og af, hvor meget du kan lægge til udbetaling. Tjek gerne en boligberegner på din banks hjemmeside, så du ikke får et chok, når du sidder i banken.

Når du ved, hvor meget du kan låne, og du har fundet drømmeboligen, skal du vælge typen af lån. Du har sikkert hørt husejere snakke indforstået med hinanden om flexrente eller fast rente og om F1 eller F5. Kort fortalt handler det om, at det er langt billigere at låne penge med en variabel rente (flexlån som F1, F3 og F5), hvis du er villig til at tage en stor risiko, mens du med en fast rente sidder væsentlig dyrere. Til gengæld ved du så, hvad du skal betale hver måned de næste mange år. Du kan også dele lånet op, så du låner fx halvdelen til fast rente og halvdelen til fleksibel rente. På den måde kan du have glæde af rentefald på det ene lån og rentestigning på det andet. Hvis du er helt Bambi på glatis ved tanken om at vælge noget, der gælder de næste 30 år, er det heldigvis muligt at lægge lånet om undervejs. Det er ikke gratis, men det er heller ikke umuligt.

Endelig skal du tage stilling til, om du vil betale afdrag på dit lån, eller du vil benytte dig af muligheden for afdragsfrihed, som gælder i op til 10 år. Måske er det rart at gøre brug af den, mens du er i dit første job og endnu ikke tjener så meget, eller du har små børn og mange udgifter til fx institutioner. Du kan også bruge afdragsfrihed som et klippekort, hvor du kan tage et afdragsfrit år eller to, hvis du pludselig står uden arbejde i en periode, eller hvis du gerne vil gå ned i tid, mens dine børn er små.

Når jeg bliver gammel
Så vil du sidde på en bænk og se solen gå ned over molen, mens du spiser mandler med myntestænk og drikker rødvin. Det lyder alt sammen meget fint, men har du overhovedet råd til at nyde din alderdom til den tid?

Pension er måske en af de mest abstrakte ting at forholde sig til, når du kun lige er nået til starten af dit arbejdsliv. Men skal du nå at spare op til at kunne vedligeholde den levestandard, du har nu, er det i starten af 30'erne, du skal i gang. De fleste arbejdspladser har pensionsordninger, og er du ikke i fast arbejde, skal du alligevel sætte penge til side, selv om du meget hellere ville bruge dem på noget sjovere.

Se på den livsstil, du har i dag, og prøv at vurdere, hvordan du tror den vil udvikle sig. Hvad vil du gerne have udbetalt hver måned, når du bliver pensionist? Kan du holde til at arbejde til du er 70 år, som politikerne ønsker, eller vil du gerne have mulighed for at stoppe tidligere? Jo længere tid, du venter med at spare op, desto mere skal du spare op pr. måned, når du begynder.

Vær opmærksom på, at du ikke sparer op til pension i den del af din barsel, hvor du ikke får løn fra dit arbejde. Sammenlagt med, at kvinder generelt tjener mindre end mænd og oftere går på deltid, betyder det, at kvinder sparer en del mindre op til pension end mænd. Det kan især ramme dig, hvis du og din partner går fra hinanden. Det kan enten løses ved, at I, hvis I bliver gift, laver en ægtepagt, hvor I får skrevet ind, at pensionerne skal deles ved skilsmisse. Sørg for at få en advokat indover, da ikke alle pensioner kan deles. Alternativt kan I aftale, at din mand indbetaler penge til din pensionsopsparing, hvis det er dig, der tager størstedelen af barslen, eller hvis der er store forskelle på jeres indtægter.

Hvad gør vi nu lille du?
Dikkedik. Babyer er søde, men de koster spidsen af en jetjager. Når I overvejer at få børn, så glem ikke at tænke på, hvad det betyder for økonomien. Dermed ikke sagt, at det er den, der skal afgøre, om I skal have børn. Men vurder, om I skal skille jer af med bilen, eller om I kan bo billigere. Sæt jer ind i, hvad det koster at have et barn i vuggestue, og hvor meget I er berettiget til at få i børneydelser. Sørg også for at forsikre barnet med en ulykkesforsikring, hvis han eller hun kommer galt af sted, og undersøg eventuelt muligheden for en børneopsparing. Selv om der er lang tid, til de små flyver fra reden, er det måske en god idé allerede nu at hjælpe dem med en opsparing, der kan bruges på en fx fremtidig boligudbetaling eller måske et studieophold i udlandet.

The Times They Are A Changin'
Det er tid til at gøre status. Med to-tre års mellemrum skal du tjekke, om du er i det rigtige gear, når det gælder din privatøkonomi. Er din varmeregning blevet dyrere? Har du skiftet telefonselskab? Har du fået dyrere vaner eller flere udgifter? Sørg for, at din budgetkonto hele tiden bliver tilpasset din økonomi.
Det er også tid til at se på dine forsikringer igen. Skal du have justeret din indboforsikring, fordi du har købt en masse designermøbler, dyr kunst eller en Chanel-taske? Og er det på tide at få lavet den ulykkesforsikring, du fravalgte, da du var studerende?

Det er også nu, du skal tænke over, om du skal have en livsforsikring og ikke mindst en forsikring for tab af erhvervsevne. Sidstnævnte dækker alt fra, hvis du bliver lam fra halsen og ned, til hvis du går ned med stress eller en depression i en periode. Tal viser, at der er 30 % risiko for, at en 30-årig kvinde et eller andet tidspunkt i sit liv vil være sygemeldt i mere end tre måneder. Og vi skulle hilse og sige, at du sjældent kan leve ret længe på kontanthjælp eller sygedagpenge, lige som en førtidspension så godt som aldrig gives til folk under 40 år.

LÆS OGSÅ: Ægteskab eller testamente? Sådan sikrer I hinanden og børnene

Du er i 40'erne

Ahh. Så nåede du så langt. Der er ro på økonomien, børnene er blevet større,
og det samme er friværdien. Men træerne vokser jo ikke ind i himlen.

Breaking Up Is Hard to Do
Vi starter i det pessimistiske hjørne, for de fleste skilsmisser sker, når vi er i starten af 40'erne. Du har selvfølgelig gjort alt det rigtige ved at sætte dig ordentligt ind i jeres økonomi, få sikret din pension og har skrevet under på jeres fælles investeringer og valgt eller fravalgt en ægtepagt, da I blev gift. Hvis du ikke har, er der ikke andet at gøre end at hyre en god advokat og håbe på din kommende eksmands samarbejdsvillighed. Bliver I skilt, er det desuden nødvendigt at se på, om du stadig har de relevante forsikringer nu, hvor du er alene, og om du skal skrive din mand ud af dit testamente eller din livsforsikring.

Material Girl
Dette punkt er ikke for alle, men har du været god til at spare op eller arvet hele opsparingen, som din farmor havde syet ind i sin sofa, og synes du, at pengene keder sig lidt til den lave rente i banken? Så er det måske tid til at overveje at investere dem. Kvinder køber langt færre aktier end mænd, men undersøgelser viser, at vi faktisk er mindst lige så gode og ofte bedre til at handle med aktier end mænd. Kvinder er nemlig ofte bedre til at have is i maven og hverken købe eller sælge for hovedkulds. Så hvis der er luft i økonomien, er det med at komme i gang.

Tal med en investeringsrådgiver og gerne flere, da de ofte repræsenterer deres egne kunder. Du kan relativt nemt komme i gang med at købe aktier over din netbank, men er det første gang, så sørg for at tale med en rådgiver først og læs alt, hvad du kan komme i nærheden af. Det er præcis det samme, som mænd gør. Det kan ofte være en idé at investere i aktier over din pensionsopsparing, fordi der er en så lang tidshorisont, at du kan tåle en større risiko.

The Final Countdown
Puha, nu trykker alderen nok en lille smule. Man bliver jo helt træt af alle de bekymringer. Men ikke så træt, som du bliver, hvis du vågner op den første dag som pensionist og har glemt at tage temperaturen på din pensionsopsparing de sidste par årtier. De fleste af os har det nemlig med at øge vores levestandard, jo ældre, vi bliver. Derfor er det nu, mens du er i 40'erne, at du skal se på, om du vil kunne fortsætte din nuværende levestandard, når du går på pension med det, du indbetaler i dag? Har du fået større eller mindre gæld, og har du planer om at være gældfri som pensionist? Og når nu du er i gang med servicetjekket at din økonomi, skal du, endnu en gang, også se på dine forsikringer. Kan din bedre halvdel blive boende i huset, hvis du falder om af en blodprop i morgen? Endelig er der også en del, der i dette årti finder en ny kæreste og pludselig får dine og mine og måske vores børn og en endnu mere kaotisk privatøkonomi.
Nu nærmer du dig 50 år, og vi regner vi med, at du selv klarer den herfra. Pøj pøj med det.

Dem har vi talt med
Louise Aggerstrøm Hansen, Privatøkonom i Danske Bank
Anne Broksø, Advokat og formand for danske familieadvokater
Sonia Khan, Seniorøkonom i Realkredit Danmark

Se, hvad vi ellers skriver om: Økonomi og Parforhold