Er du projektlederen derhjemme?
Foto: Alamy Er du projektlederen derhjemme?

Arbejdsfordeling i hjemmet

Sådan undgår I at glide fra hinanden

Kvinderne koordinerer på livet løs ude i familierne, og det kan føre til stereotype opfattelser om den kontrollerende kvinde og laissez-faire-manden. Men netop den opfattelse er farlig, lyder det fra ekspert, som kommer med gode råd til, hvordan vi undgår at falde i køns-skyttegravene på hjemmefronten.

Vi koordinerer (rigtig) mange aspekter af familiens liv – lige fra børnenes vaccinationer, lektielæsning og ugens madplan til stuens indretning, næste ferie og aftaler med familie og venner. Find selv på flere punkter, for der er masser af dem! Men hvorfor er det oftere kvinderne end mændene, der tager projektleder-ansvaret på skuldrene – og vil vi overhovedet af med det, når det kommer til stykket? For så kan vi jo ikke længere bestemme, hvor ferien skal gå hen og skabet skal stå ...

"Jeg husker børnenes lægetjek, sørger for fødselsdagsgaver til venner og familie, er konstant på Forældreintra."

Jeg kan jo begynde med at gribe i egen barm, for i mit lille hjem taler vi ikke om en 50-50 procentsfordeling af ansvaret (og arbejdet). Jeg husker børnenes lægetjek, sørger for fødselsdagsgaver til venner og familie, er konstant på Forældreintra (skolebørnenes moderskib med lektier og informationer), tænker på aftensmaden i morgen og booker flybilletter til sommerferien. Ikke ham.

Faktisk kredser mine tanker mere eller mindre konstant, om end i baggrunden, om små opgaver, aftaler og ting, der skal huskes – ligesom det er mig, der siger: ”NU bliver vi altså nødt til at gøre rent!!” Og nå ja, det er da også mig, der oftest henter børnene (relativt) tidligt og altså opererer med den evige bagkant på arbejdsdagen. Men hvorfor (og hvornår) er det egentligt blevet sådan?

Forældet ideal
Det er der ikke noget helt enkelt svar på, mener kønsforsker Anette Borchorst fra Aalborg Universitet. Personlighed, arbejdstid, kønsrollemønstre og kvinders generelt høje standarder for, hvordan familielivet skal se ud, spiller alt sammen ind. Faktum er også, at mændene bruger flere timer på arbejdet, mens kvinderne oftere og i højere grad vægter familielivet – både hvad angår tid og idealer.

– I Danmark ændrede kvindernes liv sig drastisk over en meget koncentreret periode. Bevægelsen fra at vi i begyndelsen af 1960’erne gik derhjemme, til at vi var fuldbyrdet ude på arbejdsmarkedet, gik meget hurtigere her end andre steder i Europa – f.eks. end i Tyskland, hvor den samme udvikling strakte sig over 30-40 år. De danske kvinders liv ændrede sig altså markant, mens ansvaret for børnepasningen overgik til staten og daginstitutionerne. Men kvinderne laver lige så meget derhjemme i dag, som for 20 år siden, siger Annette Borchorst, der samtidigt mener, at vi hænger fast i et forældet ideal om, hvordan familielivet skal se ud.

"Normen, for hvad der gør en god mor og husmor, ser på mange måder stadig ud som i 1950’erne "

– Normen, for hvad der gør en god mor og husmor, ser på mange måder stadig ud som i 1950’erne, selv om vilkårene er nogle helt andre i dag. Kvinderne har tit dårlig samvittighed, fordi de stiller krav på alle hylder: til hjemmet, sundheden, måltiderne, arbejdet og uddannelse. Mange af de idealer har mændene ikke, mens kvinderne især har dem til sig selv, men også fra omverdenen. Og så kan det godt være, det slår ud som den her ADHD-agtige projektstyrer- kvinde derhjemme, siger Anette Borchorst.

LÆS OGSÅ: Michelle Hviid "Forladt for tredje gang på et år"

Barslen kan være skyld i skæv arbejdsfordeling
Det er altså i mange tilfælde vigtigere for kvinderne end for mændene, at børnene bliver hentet inden klokken 16, og at der bliver støvsuget om lørdagen. For bare at nævne et par eksempler. Når det så er sagt, så er mændene kommet meget mere på banen med f.eks. børnepasning og gør-det-selv-arbejde i løbet af de sidste 20 år. Men statistikerne viser, at det rutineprægede, daglige husholdningsarbejde stadig primært ligger hos kvinderne, uanset hvor meget vi arbejder (og tjener) i øvrigt.

En del af årsagen kan være vores danske barselssystem, hvor kvinderne tager størsteparten af tiden derhjemme med børnene. Her bliver kimen i mange familier nemlig sået til en opgavefordeling, der fortsætter, når barslen er slut, hvor den, der har gået derhjemme, tager det største slæb. Det scenarie kender Rikke på 34 år, gift med Jeppe og mor til Olivia på fem år.

"Nogle gange savner jeg virkelig, at vi er to hjerner til at huske."

- Rikke, 34, gift med Jeppe.

– Det var mig, der gik på barsel med Olivia, for det passede bedst med Jeppes arbejde. Da min barsel var slut, begyndte jeg at arbejde igen, men havde fri hver fredag, hvor jeg så havde tid til at ordne mange af de praktiske ting, der skulle klares. Problemet var så bare, at alle de praktiske opgaver, dem hang jeg stadig på, da jeg begyndte at arbejde fuldtid igen, og nogle gange savner jeg virkelig, at vi er to hjerner til at huske dem alle sammen, fortæller hun. Den situation er heller ikke på nogen måde er unormal i de danske børnefamilier, mener Anette Borchorst.

LÆS OGSÅ: Lisa Nilsson: "Jeg har haft samme problem i alle mine forhold"

– Mændene er generelt kommet sent med herhjemme, og der har ikke været fokus på fædre og mænd her i Danmark på samme måde som i Sverige og Norge, hvor man havde kæmpestore debatter om at få mændene med i omsorgen i løbet af 1970’erne. I Danmark gjorde vi i stedet det, at vi udbyggede institutionerne. Her har staten altså taget over på børnene og ikke mændene, og det giver sig også udslag i vores debat om den øremærkede barsel – se bare hvor konfliktfyldt det er at give fædre ret til at få deres egen del af orloven. At være på barsel giver nogle erfaringer i forhold til at få alting til at hænge sammen. Det nytter jo ikke noget kun at passe barnet, mens alt andet sejler. Når du er på barsel, så styrer du på mange måder en familiesituation, og det går for alvor op for de mænd, der tager barsel, siger Anette Borchorst.

Grav ikke skyttegravene mellem mænd og kvinder dybere
Den konstante strøm af punkter til to-do-listen kan være med til at give stress hos mange kvinder, fordi vi jo dybest set bare gerne vil gøre det rigtigt godt. Det oplevede Christina på 42, selvstændig og mor til to drenge i skolealderen. Hun var ved at brænde sammen over alle de ting, der skulle huskes – og som hun alligevel ofte endte med at glemme.

– Der var bare så meget, jeg skulle holde styr på hele tiden, og jeg var presset over, at det kun var mig, der f.eks. tjekkede Forældreintra hele tiden for ikke at gå glip af en eller anden vigtig information om hyttetur, fødselsdage eller tur-madpakker. Til sidst satte jeg mig ned og bad om hjælp. Hjælp til at læse alle beskeder, mails og i det hele taget holde styr på kalenderen, fortæller hun. Ved at afgive ansvaret, afgiver man også kontrollen – og vil vi det? For bliver det så de rigtige vinterstøvler, han køber til børnene, og er det så det gode rugbrød, han kommer i indkøbskurven? Og hvorfor er det så vigtigt?

Sidstnævnte er nok det væsentligste spørgsmål, vi skal stille os selv, for at det her ikke bliver endnu en småstereotyp artikel omkring kvinders trang til kontrol, og mændenes tendens til at laissez faire. For dermed graver vi blot skyttegravene et spadestik dybere i den konflikt omkring ansvarsfordeling, der foregår i mange danske hjem.

Og det ville være ærgerligt, mener Signe Steenberger, psykolog og underviser ved Center for Familieudvikling, hvor netop projektstyrer-problematikken ofte bliver taget i kærlig behandling under parterapien. For bag trangen til at styre indholdet af madpakken og farven på vinterjakken ligger ofte et oprigtigt ønske om at give noget godt og kærligt til sin familie.
 

" Det hælder ofte bare mere benzin på bålet i magtkampen, hvor forskellen mellem mænd og kvinder bliver brugt som skyts."

– Det er svært at komme med et enkelt svar på, hvorfor vi kvinder har en tendens til at være projektlederne, og jeg er altid lidt varsom med at tale om stereotyper. Det hælder ofte bare mere benzin på bålet i magtkampen, hvor forskellen mellem mænd og kvinder bliver brugt som skyts. Man er nødt til at tale respektfuldt omkring det, så det åbner for forståelse. Mange kvinder har måske et kontrolbehov, men bag det ligger der ofte et ønske om at skabe det bedste, tryggeste og dejligste fælleskab for familien. Strategierne for at nå dertil kan være forskellige, og når man så bliver presset af arbejdet, syge børn og for lidt tid i det hele taget, så slår det ud i et kontrolbehov. For man vil jo bare lykkes med det her. Så det vil være godt at se på, hvad der er kontrol, og hvad handler om, at man gerne vil udleve sine værdier, siger Signe Steenberger.

Tal om familiens værdier
Hun mener samtidigt, at det ikke nytter noget, at vi oven i et presset familieliv og større og større krav fra arbejdsmarkedet så oven i købet slår os selv oven i hovedet med, at vi styrer for meget derhjemme. I stedet ligger opgaven i at tage snakken omkring de værdier, der ligger til grund for hele fordelingen.

– Når alt kommer til alt, så er der jo nogle værdier omkring familiens fællesskab, vi kan være enige om. For jeg tror jo oprigtigt, at mænd har lige så meget brug for fællesskab og familieliv som kvinder, ligesom kvinder har lige så meget brug for selvstændighed og oplevelser uden for hjemmet som mændene. Kvinder har så måske en tendens til at blive mere fællesskabsorienterede, når det bliver svært, hvor mændene måske bliver mere egoistiske – men i bund og grund ønsker vi det samme for familielivet. Så opgaven ligger i at få nogle samtaler omkring det. Hvad er vigtigt for dig, at vores børn husker tilbage på om 20 år?
Det er meget nemmere at lave en ansvarsfordeling, hvis man har en fælles forståelse for værdierne. Men det kræver, at du suspenderer magtkampen for en stund og skaber en tryghed, hvor alle kan komme til orde, siger Signe Steenberger.

Sådan undgår I at glide fra hinanden
Og så kan det godt være, at vi kvinder er genetisk disponerede til at drage mere omsorg for flokken end mændene er, men dertil kommer en kompliceret bagage af forventninger fra samfundet, opvækst og trang til anerkendelse. Så er det dig, der er den altkontrollerende projektleder derhjemme, er det tid til at spørge dig selv om, hvad du egentligt har på spil?

"Risikoen er, at man til sidst glider fra hinanden og overvejer skilsmisse."

– Nogle gange handler det her også om virkelig at værdsætte det, den anden er rigtig god til, og så til gengæld at bidrage til fællesskabet på en anden måde. For oftest har vi jo ingen intentioner om at udnytte hinanden, selv om det jo også kan være tilfældet. Det er i børnefamilierne, at grøfterne bliver gravet, for det er her, vi for alvor oplever presset. Når en mand går på barsel og selv mærker, hvad det egentligt kræver, kan han også værdsætte det, som kvinden kan. For mange er den manglende værdsættelse hele humlen, og kampen om magten kan have en meget smertefuld effekt på parforholdet.

– For når én sidder med al kontrollen og beskylder den anden for ikke at bidrage, så er den første effekt næsten altid afstand, fordi samarbejdet er brudt sammen. Og effekten af afstand er ofte ensomhed og afmagt. Risikoen er, at man til sidst glider fra hinanden og overvejer skilsmisse eller også fortsætter forholdet med resignation og uden anerkendelse og samarbejde – med andre ord det døde ægteskab, siger Signe Steenberger. 

"Jeg vil helst ikke huskes som hende, der sørgede for, at sokkerne matchede, når familien ser tilbage om 20 år."

Stof til eftertanke for en familie-koordinator som mig selv, der kan finde på lige at finde en anden bluse frem, efter børnenes far har lagt det frem til dem til næste dag. Ligesom jeg også har et større behov end ham for allerede i september (året før) at planlægge næste års sommerferie, så den bliver helt perfekt.

For selv om det måske mere er et udtryk for mit ”kærligheds-sprog”, som parterapeuterne kalder det, end min trang til at kontrollere, så vil jeg helst ikke huskes som hende, der sørgede for, at sokkerne matchede, når familien ser tilbage om 20 år. Ligesom min kære mand måske hellere vil huskes som en far, der havde tid til at spille fodbold i haven, end som ham, der altid klippede hækken. Men derfor må han da gerne sætte en vask over indimellem...

LÆS OGSÅ: "Det skønne ved kvinderollen er at..."

Se, hvad vi ellers skriver om: Samfund