Marie Lodberg
Foto: Getty Images og Tivoli Tivoli har stadig nye ting at byde på, selv efter 174 år.

Guide til Tivoli

"Jeg får stadig sug i maven, når jeg går ind gennem hovedindgangen"

Den 174 år gamle have, midt i København, er det glade vanvid. Gynger, karruseller, stribet slik på pind, jazz, kulørte lamper, hængende haver og mad i verdensklasse. Eurowoman tog en tur i Tivoli og fik grineflip.

Hej, jeg hedder Marie, jeg er 33 år gammel og får stadig sug i maven, når jeg går ind gennem Tivolis hovedindgang. Jeg glæder mig, for jeg ved, at jeg kommer til at grine, og det er den bedste meditation, der findes. Jeg skal grine af Tivolis galimatias, for Tivoli er jo en vanvittig institution. Hvis Tivoli havde været med på Matadors adresseliste, havde den helt sikkert stukket Frederiksberg Allé i pris. Det er skørt at bruge 85.000 m2 i midten af København på forlystelser. Den prioritering kan jeg godt lide. Jeg holder særligt af den gamle rutsjebane, de farvekoordinerede blomster, candyfloss, men kun duften og farven, den snobbede påfugl foran Nimb, jazz på den velfriserede plæne, hængetræerne med lys i og børn på række med trompeter og trommer i røde og hvide uniformer.

Ballonmanden og ballonshopperen Dronning Ingrid med storfamilien i 1974

Men det bedste er spejlene inden for indgangen, der forvrænger din krop. Det fandt jeg ud af en sen tirsdag eftermiddag i april. Særligt spejlet, der forvandlede mine 180 centimeter til Yoda-størrelse fik mig til at grine højt. Vi taler, så tårerne trillede. Jeg kunne ikke stoppe igen, stod bare og så på min lille krop, der gik i krampe. Jeg var nødt til at træde ud af mit eget spejlbillede for at få luft, men blev selvfølgelig nødt til at gå ind foran spejlet igen for at teste, om det kunne blive ved med at være sjovt. Det kunne det. Jeg kunne lige så godt have røget en bønne.

Klart. Der kan gå for meget fransk hotdog, stor fadbamse, enarmet tyveknægt og for store børn i for små klapvogne i Tivoli. Men der handler det om at være strategisk og planlægge, hvornår du tager derind, så du kan undgå de massive masser, der insisterer på at fylde grusstierne og køerne til forlystelserne ud. Måske klogt ikke at skrive Tivoli i kalenderen, når den i forvejen er booket med ferier, helligdage, weekender og den slags. Tirsdag eftermiddag er et fremragende tidspunkt.

Der var engang i Tivoli i 1962...
Påfuglefjer på Pantomimeteatret

LÆS OGSÅ: Katrine Wiedemann hader den ting, hun arbejder med hver eneste dag

Veteranbiler med følelser

Tivolis payoff lyder 'Altid som aldrig før'. Der er noget om det. Det giver et skud tryghed at gå i Tivoli, men der er altid noget nyt at underholde sig med. Sådan har det været i de 174 år, siden den danske iværksætter Georg Carstensen åbnede haven. Dengang var der ikke mange forlystelser. Det var mere noget med en stærk mand og nogle blomster. Så gik han en tur i Kongens Have, hvor han stødte på komponisten H.C. Lumbye, som var god til at sætte fester op i haven med lys og musik. Det var noget, der tiltalte Georg Carstensen, og alle mennesker, der godt kan lide at være i godt humør. Så Hr. Carstensen fik ansat H.C. Lumbye som musikchef i Tivoli, og så skete der noget.

– Prøv lige at omstille hjernen til 1844, hvor det her foregik. Der var heste og lort i gaderne og meget lidt lys om aftenen. Så kom man herind, og der var pludselig lys, magi og musik. Det ligger i vores urinstinkt, at vi tiltrækkes af det. Tænk på små børn, der står og bouncer i deres ble, når de hører musik og ser lys, der blinker, siger Nikolaj Koppel, der er underdirektør for Kultur i Tivoli.

Det er svært at finde helt samme overraskelseseffekt som dengang i 1844, hvor 'eksotiske' (det kaldte man dem altså) mennesker stod til skue, fordi de havde en anden hudfarve eller virkelig store muskler. Vi har prøvet rutsjebanen, og vi har været til Fredagsrock. Hvorfor bliver Tivoli så alligevel ved med at være spændende?

– Vi kan få hele verden i real time når som helst med internettet, så der skal altså meget mere til for at betage os. Dengang var det en magisk verden, man aldrig havde set mage. Men selv børn i dag kan fornemme, at de er en del af noget, der er større end dem selv. De træder ind i en helt særlig atmosfære og historiefortælling. Vi bliver trillet ind i Tivoli i vores klapvogn og trillet ud i vores rullestol 80 år senere, siger Nikolaj Koppel.

Tivolis Koncertsal

Man forstår godt turisterne. Alt er småt og hyggeligt. Når nu Den Lille(bitte) Havfrue er vores største monument, giver det mening, at Tivoli er en anden hovedattraktion. Den lille historie, der kan løftes op til noget større. Dem er der flere af inde fra Tivoli. Nikolaj Koppel kan én af dem. Inden han blev musikchef i Tivoli 2005-2010 og siden blev underdirektør for Kultur i Tivoli i 2015, var han klassisk pianist og oplevede Tivolis magi.

– Kunstnergarderoben i Koncertsalen ligger lige over for veteranbilerne. Som udøvende kunstner har jeg selv prøvet at stå der og være pissenervøs og næsten overveje, om jeg skulle kaste mig ud fra anden sal for at slippe væk. Så står du der og kigger ned på børnene, der kører rundt i veteranbilerne. Det er materialiseret livsglæde. Den optimisme og ukuelighed, der er i de børn, husker dig på, at der er ting, der er større, end den koncert du skal ind og spille. Hvis du er rigtig heldig, kan du huske, hvordan det var. Man er jo 100 procent overbevist om, at man selv styrer den bil.

En vigtig forlystelse for selvværdet: Veteranbilerne. Føles som i går, man selv sad bag rattet
Underdirektøren for kultur i Tivoli, Nikolaj Koppel, har fundet det pæne tøj frem

LÆS OGSÅ: 11 kropsaktivister, du skal kende

Kunst og mindre kød

Der er slikkepinde og musik og rødternede duge i Grøften, hvor en pæn portion politikere gennem tiden har skålet i kæmpestore fadøl, diskuteret politik og haft travlt med alt muligt andet. Under den nysselige overflade, er forlystelseshaven en kæmpestor maskine, der konstant skal smøres.

– Der er 200 forretninger i forretningen. Fastfood, de kulturelle arrangementer, forlystelserne, selskabslokaler, Fredagsrock, den klassiske musik, gartnerne, balletskolen ... Det er en voldsom kompleks struktur og organisation, siger Nikolaj Koppel.

Alligevel en del at holde styr på. Måske meget godt, man bare har den tjans at gå ind for at se sig selv i spejlet. Hvad skal man ellers se? Vi spørger eksperten.

– Olafur Eliassons 33 installationer, der er blevet sat op i år ved de hængende haver og har gjort det sted endnu mere magisk. Nimb er også et godt bud. Uanset hvem du er, er sammen med, og hvad tid på dagen, det er, rammer Nimb rigtigt. Om du er til god kaffe om morgenen, og du lige har en halv time, inden du skal nå et tog på Hovedbanen, eller du har lyst til five o'clock tea og kage eller drinks om aftenen. Og så er der den nye Gemyse, der har fokus på grøntsager og har sammensat en menu, hvor kødet er tilbehøret, siger Nikolaj Koppel.

Jeg er enig. Men er du den travle type, kan mindre også gøre det. Du kan nøjes med at stikke ind af hovedindgangen, og gå 50 meter hen ad grusstien for at se sig selv i spejlet og få et billigt grin.

Kunstneren Olafur Eliassons har lavet nye, kulørte lamper til Tivoli
Eventyrlige Nimb

Tour de Tivoli

Her får du den bedste bid af Tivoli

Restauranten Gemyse, der sammensætter menuen efter årstiden. Størstedelen består af økologiske grøntsager, og der mangler ikke noget, heller ikke kødet. Er du alligevel sulten efter dyr, kan fisk og kød tilkøbes. Rundt om restauranten er der anlagt en have med urter i højbede, i lysthuset overfor kan du få dig en snack og et glas vin, og så er der snobrødsbagning ved bålet. Den duft ...

Kunstneren Olafur Eliassons 33 lamper, som hver vejer 40 kilo, lyser op langs søen og kaster et skær af syrede farver ned på stien. Olafur Eliasson selv synes, at du får mest ud af hans installation, når den blå time kaster sit lys ned over haven, fordi "det er et øjeblik, hvor det naturlige lys glider sammen med det lysende objekt. Det øjeblik har jeg forsøgt at forlænge med dette værk."

Rutsjebanen. Lige dér, når du er på vej ned ad en af de sidste bakker, og endnu én viser sig i horisonten, som får dig til at løfte dig i sædet, igen. Hvilken herlighed.

Nimb Terrasse om sommeren med et glas hvidvin, mens du nedstirrer den snobbede påfugl, som er iskold og spiller smart med sin hale. Om vinteren til deres søndagsbrunch med bobler, østers og Eggs Benedict.

Jazz på Plænen i en af de dobbelte stribede liggestole med heftig hældning, så fødderne kan svinge i takt. De er svære at komme op af.

Slå muldvarper ned med hammer. Al opbygget aggression forsvinder med dyrene ned i hullerne.

År for år

Tivoli åbnede 15. august 1843. Det var den danske iværksætter Georg Carstensen, der elskede parker, som stod bag. H.C. Andersen var en af de første gæster.

Der skulle en Tivoli-Garden til. Så i 1844 fik en masse drengebørn trompeter og legetøjsgeværer stukket i hænderne. I dag må pigerne være med.

Pantomimeteater? Også en god idé! I 1874 fik Tivoli teaterbygningen, der i dag er fredet. I 1909 åbnede Nimb, der i 2008 fik en gennemgribende renovering. I 1914 åbnede Rutsjebanen, en af verdens ældste trærutsjebaner. Den kunne man faktisk godt tage en tur med hver dag.

Ikke alt har været fryd og gammen i Tivoli. Under Anden Verdenskrig blev store dele af Tivoli brændt ned og en gruppe nazisympatisører tændte brandbomber i Koncertsalen, Glassalen og Arena Teatret.

Walt Disney syntes, det var vældig interessant det, københavnerne havde gang i. I 1951 besøgte han Haven for at finde inspiration til Disneyland. Han vendte tilbage flere gange.

I 1983 blev turpasset indført. I 1994 holdt Tivoli jul for første gang, og i 1997 spillede den første Fredagsrock op til dans. De er fuld af gode ideer derinde i Tivoli.

Se, hvad vi ellers skriver om: Kultur