Hella Joof: "Perfekt har aldrig gjort nogen lykkelig"

Hvad skal en mand gøre for at gøre indtryk på dig?
– Jeg kan godt lide mænd med stort selvværd, et fast blik og et fast håndtryk. Men altså, det bedste er, hvis en mand kan få mig til at grine, og hvis han siger noget, jeg ikke selv har tænkt over. Altså noget klogt. Jeg er nok generelt en sucker for høj intelligens. Både hos mænd og kvinder.

Hvad er dit mest irriterende karaktertræk?
– Hvis du spørger mine nære, vil de sige, at jeg altid tror, jeg har ret. Det tror jeg også tit. Men jeg ved godt, at jeg ikke altid har ret. De gange i mit liv, hvor jeg har været mest stensikker, har jeg taget fejl. Jeg er trættende at diskutere med, for jeg kan huske alt muligt, jeg har læst, og jeg ved, hvor alle ord stammer fra, fordi jeg er klassisk sproglig og har haft latin og græsk. I gamle dage havde jeg klæbehjerne. Den har rødvinen heldigvis nuppet. Jeg er selv træt af, at jeg nogle gange mister overblikket over, hvorfor jeg er født, og hvad jeg skal her på jorden. Til tider føler jeg mig magtesløs og mister min livsappetit. Men den kommer altid igen.

Hvad ville du aldrig give penge for?
– Hmm, sex? Nej, det ville jeg gøre, hvis jeg var single, multihandicappet og lam i mine hænder. Jeg synes, det er smukt, at der er sexarbejdere, der sørger for, at alle kan få en orgasme. Selvom jeg naturligvis er imod enhver form for menneskehandel og slaveri.

Hvilken begivenhed blev et vendepunkt for dig?
– Min datters fødsel, selvfølgelig. Jeg fødte hjemme uden så meget som en Panodil til at tage smerterne, og bagefter kunne jeg løfte et folkevognsrugbrød. Det er det gode ved ikke at få epidural.

Hvilken anden kvinde har inspireret dig mest?
– Der er mange inspirerende kvinder i mit liv. Men romankarakteren Pilatus i "Salomons sang" af Toni Morrison er en stor inspirationskilde. To meter høj og kulsort. Karseklippet og ugift. Hun spiser, når hun har lyst, kigger folk i øjnene og synger, når livet gør ondt.

Hvad er dit livs største nedtur?
– Puha, der har været nogle stykker. Men en af dem var, da jeg fik en meget ond og ydmygende anmeldelse for min instruktion af filmen "Oh Happy Day" i et filmmagasin på DR1 og blev frygtelig ulykkelig. Senere opdagede jeg, at det var min mors død en måned forinden, der kastede lange skygger. Jeg følte mig uelsket og hjælpeløs. Jeg læser ikke anmeldelser længere. De må ikke skygge for den rigtige smerte. Eller glæde.

Hvad ville overraske folk mest at vide om dig?
– Jeg har lige købt karter og en ten, så jeg kan spinde mit eget garn af noget uld, min veninde, Rio, har foræret mig.

Hvad er den vigtigste lektie, livet har lært dig?
– Keep on keeping on!

Hvad er den største skandale i nyere dansk tid?
– At ingen rigtig vil være med til grundlæggende at reformere vores velfærdssamfund. Ikke engang dem, der påstår, de er tilhængere af det. At det ikke er et privilegium at lære noget. At medierne ikke længere er den fjerde statsmagt, men den første og øverste. Jeg kunne blive ved.

Hvad er det mest opreklamerede for tiden?
– At være på. At være berømt. At sætte sit liv til skue. Der kommer en regning en dag. Det er så opreklameret, at unge mennesker tror, de skal være perfekte. Perfekt har aldrig gjort nogen lykkelig. Det er kun Gud, der er perfekt.

LÆS OGSÅ: Karen Simonsen - Min mor ville ikke have kemo