Giv et blad i julegave. Eller forkæl dig selv med en skøn julegave. Priser fra 149 kr.

Ny app er kommet til Danmark
Foto: iStock

Ny app er kommet til Danmark

Her er den nye veninde-Tinder

På Hey! VINA kan du swipe ja og nej til potentielle veninder.

"Det er sindssygt grænseoverskridende".

Min søster brugte flere uger på at tage sig sammen, før hun turde springe ud i den nye veninde-app Hey! VINA, som for nyligt blev lanceret i Danmark, hvor man matcher med potentielle veninder ligesom på Tinder.

Hun flyttede til London i vinters for at arbejde og ville gerne møde nye mennesker på sin egen alder efter at være flyttet væk fra sit sociale netværk i København. Det var mærkeligt at bruge en app til det formål, syntes hun i starten, men i en ny by med en travl hverdag var det en effektiv måde at møde jævnaldrende på.

- Det er en super underlig følelse at sidde og swipe veninder, men det ender med at blive virkelig fedt, fordi man møder nogle piger, som er i helt samme situation som én selv. De er også alene i en ny by og vil gerne møde folk uden for arbejdet, fortæller hun mig efter både at have været på venindedates med en tysker, en englænder, en franskmand og en amerikaner.

I morgen skal hun mødes med en fra Sydafrika.

- Det er sindssygt grænseoverskridende at skulle beskrive sig selv over for andre piger og på en eller anden måde at skulle "sælge sig selv" som en god veninde, men jeg har faktisk kun haft rigtig gode oplevelser med det indtil videre.

LÆS OGSÅ: Bliver du 'phubbet' af din partner?

Beskriv dig selv med fem emojis
App'en fungerer som en slags Tinder for veninder, hvor man swiper ja eller nej til piger efter at have vurderet deres venindepotentiale. Man opretter en profil med billede og tekst og skal blandt andet oplyse, om man er introvert eller ekstrovert, om man er interesseret i at mødes for at drikke kaffe eller gå i byen, og så kan man beskrive sig selv med fem emojis.

Derefter matcher appen dig med potentielle veninder, som man kan chatte med ligesom på dating-apps og dermed se, om der skulle være grobund for et nyt venskab.

Svært at møde nye venner
Men hvorfor er der overhovedet brug for en veninde-app, når man jo bare kan gå ud i virkeligheden og møde folk ansigt til ansigt? Vi fangede stifteren bag den amerikanske app, Olivia Poole, som på mail fortæller, at hun fik ideen til appen, da hun selv flyttede til en ny by og måtte bruge flere år på at opbygge tætte venskaber.

- Med Hey! VINA-app'en har jeg blandet den moderne dating-app med den platoniske netværksoplevelse for kvinder for at skabe en rigtig god måde for kvinder rundt i verden at møde nye veninder på, fortæller Poole. Hun forklarer, at hun ofte selv har følt sig overvældet og intimideret til forskellige netværk-events for kvinder og ofte kom hjem med 10 visitkorts uden at tage kontakt til nogen af dem.

- Jeg håber ikke, at Hey! VINA-appen nogensinde erstatter det at finde veninder ude i virkeligheden, men det er mere effektivt end andre måder at mødes på.

Hvorfor findes app'en kun til kvinder og ikke til mænd?

- Fra et social-psykologisk standpunkt får mænd og kvinder generelt venner på meget forskellige måder. Mænd har en tendens til at være mere aktivitets-orienterede, hvorimod det mere personlige og sårbare ofte er kernen i venskaber blandt piger. Og hvis man giver mænd og kvinder adgang til en platform som denne, så ender det med at blive en dating-app... det er simpelthen en del af den menneskelige natur.

LÆS OGSÅ: Instagram-stjerne snød tusindvis af følgere

LÆS OGSÅ: Kvinfo: Her er de fem største udfordringer for unge kvinder i dag

LÆS OGSÅ: Interview med Hella Joof: "Tilgiv dine forældre. De gjorde det så godt, de kunne"

Se, hvad vi ellers skriver om: Kultur og Dating