Kropsidealer og reklamer
Foto: Alamy Elsk dig selv og tro på, at piger også kan vinde løbet. Det er det, tidens reklamekampagner gerne vil fortæller dig og dit selvværd.

Kropsidealer og reklamer

Her er reklamerne, der giver dig bedre selvværd

De kan ændre vores kropsidealer.

Hvornår blev det en fornærmelse at gøre noget "som en pige"? Godt spørgsmål. Det er Always, der spørger. Du ved, dem med hygiejnebindene. I en video, der er blevet set mere end 50 millioner gange på Youtube, har de bedt både kvinder og mænd om at vise, hvad det vil sige at løbe som en pige, kaste som en pige og slås som en pige. Du trykkede måske også play på videoen, da den dukkede op i dit Facebook-feed. Så ved du allerede, at de fleste ikke mener, at "løbe som en pige" betyder at spurte af sted og vinde løbet.

Slut fred med din krop og tro på dig selv. Det er budskabet bag de videoer, der bliver spredt vidt omkring på nette lige nu. For nylig var det en anden video, vi alle sammen snakkede om, og tidligere har vi set mærket Dove, der laver bodylotion, lægge videoer på nettet, der ikke en eneste gang nævner creme, men sætter fokus på vores selvværd og opfattelse af vores egen skønhed:

LÆS OGSÅ: Derfor sendte Ea Ørum et brev til alle sine ekser

Et andet eksempel er idrætsorganisationen Sport England, der opfordrer kvinder til at dyrke sport. Det har de gjort ved at lave en video, der viser kvinder i alle størrelser, som med bølgende cellulitelår og løs hud på maven giver den gas på dansegulvet, løbebanen og i svømmehallen. Se den og Alwyas' rørende video længere nede i artiklen.

Vi forventer Dove ændrer vores samfund
I dag forventer vi mere end blot nye produkter af de virksomheder, der forsøger at sælge os ting. Det er ikke længere nok, at vores hud bliver blød af at bruge en bestemt bodylotion eller vores bind suger og beskytter optimalt. Ifølge Flemming Møldrup, der er kreativ direktør hos marketingfirmaet Grizzly, og som også er livsstilsekspert i DR-programmet "Kender du typen", har mere end 8.000 unge i Europa svaret på, hvad et brand skal kunne i fremtiden. Seks ud af 10 svarede, at et brand skal være med til at gøre en forskel for samfundet. Og det er netop det vi ser, når Always opfordrer os til at løbe som piger, og Dove vil have os til at se vores egen skønhed.

- Vi forventer os noget andet af virksomhederne, fordi markedet er så fyldt med produkter, at vi slet ikke kan orientere os. Samtidig står vi overfor et samfund, hvor der er nogle problemer, som staten ikke kan være med til at løse. F.eks. problemer med lavt selvværd. Hvem skal løse det for os? Der forventer vi i større grad, at virksomhederne skal være med til, siger Flemming Møldrup og fortsætter:

- I virkeligheden er det jo et marketingtrick, der får virksomhederne til skille sig ud og give noget tilbage til os alle sammen.

Derfor ser vi flere brands, der markedsfører sig på værdier, vi ikke nødvendigvis forbinder direkte med, hvad deres produkter kan, men som er i tråd med, hvad de gerne vil forbindes med. Doves kampagne handler ikke om, at du får blød hud ved at bruge deres cremer. I stedet handler den om, at vi alle sammen er smukke på hver vores måde, og at vi skal finde den skønhed frem i os selv. Ifølge Julia Lahme, der er direktør i kommunikationsvirksomheden Lahme og bl.a. beskæftiger sig med forbrugertrends og livsstil, vælger virksomheder at brande sig på værdier, der lægger sig tæt op af deres identitet. Og så er der også en anden tendens i spil:

- Vi er på en neofeministisk bølge lige nu, hvor feminisme bliver genetableret og gjort til genstand for popkulturens kærlighed. Beyoncé har gjort ordet feminisme hot igen, Karl Lagerfeldt (designer for bl.a. modehuset Chanel, red.) sender kvinder, der kæmper for ligeløn og ligeværd ned ad catwalken med store skilte, siger hun. Det er et modeshow i Paris i september sidste år, hvor råbende fotomodeller deltog i en iscenesat demonstration, hun taler om.

- På alle måder er feminisme, ligestilling og kvinders selvværd blevet hot igen. Det kan ikke kun handle om bryster og hud længere. Det skal have noget indhold, siger hun og fortsætter:

- De her videoer har det til fælles, at de inspirerer os til at føle os stærke i vores almindelighed. Derfor får vi lyst til at dele dem på samme måde, som vi får lyst til at dele et fedt citat på Instagram.

Snyder de os?
Finanskrisen har været medvirkende til, at vi har mistet meget af den tillid, vi tidligere har haft til de store brands, vi kender fra både tv-reklamerne og supermarkedets hylder. Den tillid forsøger de at genvinde ved at komme i dialog med os, forbrugerne. Det forklarer Julia Lahme. Og så vil de have os til at dele deres budskab med vores venner og bekendte.

- Hver gang en af os deler noget som helst på Facebook, gør vi det fordi, vi føler, det siger noget om os. At det er rigtigt at dele dette her. Det vil sige, du får lyst til dele en video, fordi det siger om dig, at du tror på kvinders rettigheder, og du også mener, at skønhed er individuel. Virksomheder kan ved at lave noget, der er delbart, på den måde skabe en relation mellem dig og brandet, siger hun.

Og på den måde får de faktisk dig til at gøre benarbejdet i deres markedsføring for sig. Men er det i virkeligheden at snyde forbrugerne? For selv om mange virksomheder brander sig på værdier, vi kan spejle os i, og som får os til at føle os stærke, og de ikke viser deres produkter og priserne på dem i kampagnefilmene, så gør de det vel i bund og grund for at sælge os noget.

Flemming Møldrup mener ikke, vi skal føle os snydt.

- Forbrugerne ved udmærket godt, hvad det her handler om. Forbrugerne ser ikke Always' "Run like a Girl"-film som en reklamekampagne. De ser den som en film, de har stor sympati for, og som de ikke har noget imod at dele, fordi den støtter en god sag. Så jeg tror ikke, der er nogen, der føler sig snydt i her, siger han.



En video ændrer ikke verden – men den ændrer dig

- Normalt ville det være en feministisk stemme, der rejser den problematik (som Dove rejser, red.) med vores spejlbillede, der er blevet forvansket af modebladende. At vi kan finde fejl, når vi kigger os i spejlet, selv om vi har en smuk naturlig krop. Det rykker ved vores opfattelse af os selv, og det giver selvfølgelig virksomhederne en unik position i markedet og en sympati, siger Flemming Møldrup.

Om Dove, Always og Sport England virkelig rykker ved vores idealer og syn på kvindekroppen er svært at vurdere, mener Lise Dilling-Hansen, der skriver ph.d. om kropskultur ved Aarhus Universitet.

- En enkelt video ændrer jo ikke verden fra dag til dag. Det, man kan sige, er, at videoerne indgår i en meget aktiv og mangfoldig bølge af modreaktioner på en gennemgående perfekt visuel fremstilling af kvinder, siger hun.

Hun forklarer, at videoerne er udtryk for en tendens, der stiller spørgsmål ved de skønhedsidealer, mange af os forsøger at leve op til.

- På den måde kan man sige, at sådanne videoer har en betydning. Derudover kan de også have stor betydning på et mikroniveau. Hvis en enkelt video er det, der afgør, om enkeltpersoner vælger at kritisere deres krop eller omfavne den, vil jeg mene, at videoen er med til at ændre på tingene. Også selvom det kun er forholdsvis få procent af verdens befolkning, den ændrer noget for, afslutter hun.

LÆS OGSÅ: Derfor kan nyt kropsideal give dig selvhad

LÆS OGSÅ: Den perfekte barm er den, hvor det ene bryster er større end det andet

LÆS OGSÅ: Så meget snyder modelbilleder

Se, hvad vi ellers skriver om: Psykologi