Kommunalvalg Hillerød Kirsten Jensen

Foto: Peter Nørby, Hillerød Byråd og Lars Kristensen Kirsten Jensen er borgmester i Hillerød Kommune, som er en af de kommuner i Danmark, hvor der er den mest lige kønsfordeling mellem kommunalpolitikerne.

"Der var flere borgmestre, der hed Erik, end der var kvindelige borgmestre"

Hillerød Kommune har ét af de byråd i Danmark, hvor stolene er fordelt mest lige mellem mænd og kvinder. Og for enden sidder borgmester, Kirsten Jensen. Hun kæmper for at kvinder også skal have en stemme i kommunalpolitik – det er nemlig vigtigt for os alle sammen.

"Alle de kvinder, der sidder her," siger Hillerøds borgmester, Kirsten Jensen, og slår armen ud, mens hun går igennem kontoret med byrådssekretariatet.

"Skal de virkelig kun ledes af mænd? Nej vel?"

Kirsten har været borgmester de seneste otte år i Hillerød Kommune, og håber på at kunne få lov til at fortsætte efter valget. Én af grundene er, at hun vil sikre, at der også er kvindelige stemmer i kommunalpolitik.

"Som ung tænkte jeg, at vi snart ville have styr på det her ligestilling, og at det bare ville køre derfra. Men jeg er alligevel blevet overrasket over, hvor nemt det er at slå tilbage. Der skal stadigvæk arbejdes for, at kvinder bliver valgt på lige fod med mænd i kommunalpolitik."

Kend din kvinde, før du stemmer

ALT for damerne Kandidattest.jpg

ALT for damerne og ALT.dk har i anledning af kommunalvalget den 16. november 2021 fået udviklet vores egen kandidattest – med kun kvindelige kandidater.

Det gør vi for at sætte fokus på den skæve repræsentation i kommunalpolitik, hvor kun hver tredje er kvinde.

Vi kalder testen Kend din kvinde, før du stemmer, og her kan du finde den kvindelige kandidat i din kommune, som matcher dig bedst. 

Læs vores overvejelser om testen her.

Spørgsmålene centrerer sig om de 10 emner, som danske kvinder ifølge en rundspørge, ALT for damerne har foretaget i samarbejde med Norstat, ser som de vigtigste i kommunalvalget.

Tag testen her

En bredt repræsenteret kommune

Kirsten startede selv i kommunalpolitik tilbage i 2005, og der kunne godt være langt imellem de kvindelige byrådsmedlemmer. Heldigvis er afstanden noget mindre i dag – i hvert fald i Hillerød Kommune.

"Vi er et byråd, der er bredt repræsenteret – og det er rigtig godt," siger Kirsten, der fortæller, at der i sidste valgperiode var flere kvinder end mænd i byrådet. 

Selvom det ikke er tilfældet længere, er Hillerød Kommune stadig et godt eksempel på et byråd, hvor fordelingen af stolene i byrådssalen er nogenlunde lige fordelt mellem mænd og kvinder. 11 kvinder, 16 mænd. Og selvfølgelig er der plads til mere lighed, men i nogle af landets andre kommuner ser fordelingen mellem kønnene noget mere ujævn ud, og det er en skam, mener Kirsten.

"Det er jo halvdelen af velfærdssamfundet, der ligger i en kommune. Det er nærmest kun politi, domstole, forsvar, hospitaler og nogle få institutioner, som ligger uden for kommunerne. Så det allermeste af det, som vi forstår ved velfærdssamfundet, er noget der styres i kommunerne. Kan vores barn blive passet i en god daginstitution? Kommer vores børn i en velfungerende skole? Kan vores ældre få ordentlig hjælp, når de ikke kan klare sig selv længere? Derfor er det vigtigt, at vi har mange forskellige stemmer i debatten, for det er beslutninger, som rammer os alle."

En del af holdet

Netop derfor er Kirsten også selv meget glad for, at hun blev prikket på skulderen for snart 16 år siden, og på den måde fandt vej ind i kommunalpolitik.

"Jeg havde ikke selv stillet op, hvis ikke jeg var blevet spurgt den gang. Men det var der heldigvis en, der gjorde. Han var ikke bange for det. Han spurgte bare. Og det var godt for prøv at tænk på, hvor meget det har betydet for mig og mit arbejde lige siden." 

Inden Kirsten landede i Hillerød byråd, tog hendes passion for politik hende til Europa-Parlamentet, hvor hun også blev mødt af mange mænd i jakkesæt – og stort set ingen kvinder. Men det skræmte hende ikke. Og med præcis samme indstilling gik Kirsten ind til kommunalpolitik, da den daværende borgmester i Hillerød spurgte, om ikke hun skulle være en del af holdet.

"Jeg tænkte, at det skal jeg nok klare! Også da de senere spurgte, om jeg ikke ville være den nye borgmesterkandidat, havde jeg ingen fornemmelse af, at det skulle være sværere, fordi jeg var kvinde. Jeg tænkte kun, at jeg havde virkelig meget, som jeg skulle sætte mig ind i."

LÆS OGSÅ: Der vil først være ligestilling i 2089 – medmindre flere tager stilling til hvem de stemmer på…

Om Kirsten Jensen

Kirsten Jensen.jpg

  • Født i 1961.
  • Socialdemokratisk borgmester i Hillerød Kommune fra 2007-2013 og igen fra 2018.
  • Tidligere medlem af Europa-Parlamentet.

Flere Erik'er end kvinder

Der gik dog ikke lang tid efter Kirsten blev valgt og fik borgmesterkæden om halsen, til realiteterne gik op for hende.

"Kort efter valget fik jeg kigget på en plakat, der hang med et billede af alle landets borgmestre. Jeg begyndte at tælle, hvor mange af dem, der var kvinder, og så talte jeg mændenes navne. Og der var altså flere borgmestre, der hed Erik, end der var kvindelige borgmestre. Det var helt vildt at få den der åbenbaring, at det var sådan et billede, der tegnede sig. At vi var så få, og at ligestillingen var så langsom om at slå igennem."

Selvom billedet har ændret sig lidt i dag, er det stadig kun 14 ud af 98 borgmestre, som er kvinder.

"Det kan godt komme bag på mig, at det stadigvæk er sådan, fordi vi hele tiden går og siger, at vi nærmest ikke behøver tale om ligestilling, for det har vi jo i Danmark. Men det er der noget, der tyder på, at vi ikke har – i hvert fald, hvis man kigger på fordelingen i Folketinget og landets byråd," siger Kirsten, der håber på, at hun kan være med til at hjælpe flere kvinder ind i kommunalpolitik.

"Jeg håber, at jeg viser, at det kan lade sig gøre at være kvinde i kommunalpolitik, og at det kan lade sig gøre at være borgmester. Især for de nye generationer. En sjov historie er, at jeg en dag blev mødt af en vælger på gaden, der kom hen til mig og sagde: "Mit barn har lige spurgt, om en mand også kan være borgmester." Det synes jeg, er supermorsomt! Fordi der i Hillerød har været kvindelige borgmestre i en længere periode, så er der jo nogen, som er vokset op, uden at have set en mandlig borgmester. Det er da dejligt – og så skal børnene jo helst stille det omvendte spørgsmål i de kommuner, hvor der altid har været en mandlig borgmester."

LÆS OGSÅ: Kend din kvinde, før du stemmer: Tag ALT for damernes kandidattest

Det handler om at bakke op

Kirsten mener, at der især er én ting, som er afgørende, hvis vi vil have flere kvinder i kommunalpolitik.

"Vi skal være bedre til at bakke andre kvinder op. Det er klart noget, der kan være med til at få flere kvinder ind i politik. Vi skal spørge hinanden og hive hinanden ind i politik. For ellers ender dem, der allerede sidder i byrådet bare med at spørge dem, der ligner sig selv. Og det kommer vi ingen vegne med, hvis vi gerne vil have ligestilling."

Er det ikke problematisk, hvis køn spiller en større rolle fremfor kompetencer, når vælgerne sætter deres stemme?

"Selvfølgelig bliver kvinder valgt på deres kompetencer, men nogen steder har det jo slet ikke været muligt at komme i betragtning, fordi man er kvinde. Mændene har kigget sig rundt i deres eget netværk, hvor der tilfældigvis heller ikke var nogen kvinder – og det er problematisk."

Nu står vi overfor endnu et kommunalvalg, og Kirsten er ikke i tvivl om, hvilken fordeling hun håber på, at der viser sig i byrådssalen.

"Jeg er stolt af, hvordan fordelingen er i Hillerød i dag. Så jeg håber selvfølgelig, at det kommer til at være sådan igen efter dette valg. Jeg har i alt for lang tid været i politik, hvor der var for få kvinder, så jeg synes, at det er fantastisk, at det er ved at ændre sig. Det er med til at bevise, at kvinder sagtens kan lede."

"Det er vigtigt, at der både er mænd og kvinder"

Rikke Macholm

Rikke Macholm, 74 år, pensioneret gymnasielærer.
Har siddet i Hillerød byråd for SF i 29 år.

Hvordan fungerer den ligelige fordeling mellem mænd og kvinder i byrådet i hverdagen?

"Jeg synes, at vi har et rigtigt fint samarbejde i byrådet i Hillerød. Det er vigtigt, at der både er mænd og kvinder. Unge og gamle. Fra alle samfundslag og fra hele kommunen. Vi har selvfølgelig også sammenstød, men det er, fordi vi er politisk uenige. Selvom vi er næsten lige mange mænd og kvinder fordeler det sig ikke helt sådan i udvalgene. Der er et tydeligt mønster i, hvilke udvalg kvinderne vælger. Det er de mere ”bløde” udvalg, som børne- og familieudvalget og de andre velfærdsudvalg. Det er ikke så meget byplanlægning, miljø eller tekniske udvalg. Det er egentlig lidt ærgerligt, at vi ikke er mere lige fordelt i dem. For jeg synes jo, at når man både har mænd og kvinder, så får man flere synspunkter. Man opdager flere ting og bliver klogere."

Hvordan har udviklingen i fordelingen af køn i kommunalpolitik været, mens du været i byrådet?

"Der er bestemt sket noget! Der var langt færre kvinder i byrådet, da jeg startede, end der er i dag. Jeg startede som nyuddannet biolog og ville gerne være en del af det tekniske udvalg. Men der havde jeg svært ved at trænge igennem i forhold til de mænd, der allerede var der. De syntes, at de vidste, hvordan alle ting skulle være. Så det var noget af en opgave, vil jeg sige."

Klaus Markussen

Klaus Markussen, 46 år, arbejder med datadrevne analyser.
Blev valgt ind i Hillerød byråd for Venstre i 2005, og har været en del af det siden.

Hvorfor skal der både være mænd og kvinder i et byråd?

"Det skal der selvfølgelig, fordi et byråd skal afspejle de borgere, der bor i kommunen. Man skal kunne se sig selv i sit byråd, og man skal kunne mærke, at byrådet er et beslutningskollektiv, hvor de synspunkter og den måde, som vi føler os på hver især, gerne skal være repræsenteret."

Hvordan mærker du, at I stort set er lige mange mænd og kvinder i Hillerød byråd?

"Jeg tror måske hellere, at jeg vil vende den rundt. For jeg tror mere, at jeg ville mærke det, hvis det ikke var tilfældet. Hvis der var stort overtal af kvinder eller mænd. For jeg må indrømme, at jeg ikke tænker særlig meget over fordelingen, som den er nu – det fungerer bare godt, men jeg er sikker på, at vi ville få mere begrænsede perspektiver, hvis vi alle sammen lignede hinanden."

Anette Rieva

Annette Rieva, 46 år, sygeplejerske og Chefkonsulent på Københavns Professionshøjskole.
Har været en del af Hillerød Byråd for Venstre siden valget i 2017.

Hvordan får vi flere kvinder ind i kommunalpolitik?

"Vi skal have ændret forståelsen og italesættelsen af kvinder i politik. Det er belastende at skulle stå på mål for hvordan, at jeg er kan være i byrådet, samtidig med at jeg har børn. Det er jo netop derfor, at jeg er der! Jeg er der jo, fordi jeg har nogle erfaringer med familielivet, som er med til at kvalificere de beslutninger, som vi tager politisk. Så det giver jo særlig god mening at være i kommunalpolitik, da alle de beslutninger, som vi tager, har noget med hverdagslivet at gøre. Så selvfølgelig skal vi kvinder være en del af byrådet, netop fordi vi har børn – og ikke på trods af, at vi har børn. Jeg har selv fire børn og fuldtidsjob, og jeg har fået det til at fungere."

Oplever du, at der har været en udvikling i fordelingen af køn i kommunalpolitik?

"Man kan i hvert fald se, at der er kommet flere kvinder – også på vores kandidatlister generelt. Så jeg synes, at der er sket en positiv udvikling. Men der er stadig nogle ting, som kan ændres. Selvom vi nærmest er lige mange mænd og kvinder i Hillerød byråd, er der stadig nogle områder, hvor der kan ske forandringer. Hvis man kigger internt på partierne, er der nemlig ikke så lige fordeling mellem kønnene."

Se, hvad vi ellers skriver om: Ligestilling, Politik, Samfund og Valg