Giv et blad i julegave. Eller forkæl dig selv med en skøn julegave. Priser fra 149 kr.

Meningsløshed
Foto: Privat

Meningsløshed

Hjælp Steffen med at finde meningen med livet

Hvad gør livet meningsfyldt for dig?

I december måned skrev 33-årige Steffen Hedebrandt til redaktionen, fordi han havde noget på hjerte, som han ønskede at dele med vores læsere.

Det blev til klummen "Nogle ser på mig og tænker ham der, han har styr på tingene. De skulle bare vide", hvori den unge marketingsdirektør fortæller, at hans liv til tider er præget af en gennemgribende følelse af meningsløshed - selvom han på papiret har alle forudsætninger for at være glad og tilfreds med tilværelsen.

Uddrag fra Steffens klumme:

– Jeg vågner, alene, nok egentlig ensom, i min lejlighed på Gammel Kongevej. Glæden over udsigten ud over Københavns søer er for længst aftaget. Min indtægt nærmer sig top 2 % i landet. Jeg har løbet maraton, besteget de højeste bjerge på to kontinenter, rejst meget af verden rundt. Blogger og holder foredrag. Har konstant adgang til en håndfuld piger, der er klar til at bekræfte mig. Alligevel er min opmærksomhed utvetydigt rettet mod min telefon.

- For tiden føles mit liv som et langt race mellem mig selv og meningsløsheden. Jeg underholder, ernærer, uddanner og stimulerer mig selv. Uafbrudt. Må skaffe flere likes. Tør ikke lade være. Tør ikke finde ud af, hvad der er på den anden side. Tør ikke dreje af motorvejen.

- I stedet foregår en ukuelig lang jagt på at føle mig god nok. Gode karakterer. Den flotteste kæreste. Den største udholdenhed. Flest følgere. Den bedste karriere.

- Jeg må kunne gøre det bedre. Jeg må få noget ud af tiden. Det satans liv og den der har evnen...

- Hvad fanden er meningen?

I dagene efter, at vi bragte klummen, væltede beskederne ind i Steffens indbakke. Hans følelse af meningsløshed vakte genklang hos mange læsere, der enten selv gik rundt med samme følelse - eller ville hjælpe Steffen med at finde meningen med livet og derfor opfordrede ham til at søge Gud, starte til yoga, arbejde som frivillig for hjemløse, få sig nogle børn - og meget andet. 

Vi vil gerne hjælpe Steffen i sin jagt på at finde meningen med livet. Har du et godt bud på, hvor han skal lede? Eller har du lyst til at dele, hvad der gør livet meningsfyldt for dig? Så skriv en mail til sara.wilkins@egmont.com.

Du kan læse nogle af de mange reaktioner her:




Se, hvad vi ellers skriver om: Interview og Samfund