TILMELD DIG AFD’s KVINDELØB SENEST D. 31. MARTS FOR KUN 239,-

Foto: All Over Press, Getty Images og Polfoto.

Hudsult: Hvis ingen rører dig, bliver du syg, stresset og deprimeret

Det er formentlig de færreste par, der slukker tv-serien for bare at ... ja, ligge og holde om hinanden. Vel at mærke uden at gå hele vejen. Men der er god grund til at nusse mere, også selv om du ikke er i et fast forhold. For vores hud sulter, når vi glemmer kropsligt nærvær, og så bliver vi syge, stressede og deprimerede. Vi visner. Heldigvis er den såkaldte hudsult ikke svær at stille, og du behøver ikke en kæreste for at blive mæt.

Ae, ae. Nus, nus. "Kan han egentlig lide det her?" tænker jeg, da jeg lettere mekanisk bevæger hånden op og ned ad min kærestes ryg.

Mine gode intentioner dør et sted mellem tv-serien foran os og iPhonen, der ikke ligger mere end en armslængde væk og snart kalder på min opmærksomhed. Og så bliver strøgene til scrollende bevægelser på glasfladen, tre snapchatbeskeder, fire likes på Facebook og en ny følger på Instagram. Bevares, det er jo fedt at føle sig set på de sociale medier. Men måske jeg skulle bruge lidt mere tid på at kærtegne kæresten end telefonen?

LÆS OGSÅ: Jennifer Anistons stærke budskab om bodyshaming går viralt

For selv om du er i et etableret forhold, kan du godt lide af hudsult. Og det kan du også, hvis du er single, ung som gammel. Vores hud er ens, og vores hud skal mættes. Ellers bliver vi bl.a. mere aggressive, stressede og deprimerede. Men vi ved sjældent, at vores følelser kan være forbundet med en sulten hud.

Det ved Brian Olesen til gengæld. Han har i over 20 år arbejdet som massør, og for nylig blev han uddannet professionel cuddler ved det første professionelle cuddling-institut i Danmark stiftet af forfatter og underviser Lucy Vittrup. I dag krammer og aer Brian Olesen sine kunder for 800 kr. i timen. Fuldt påklædt og med hænderne langt fra kroppens intime zoner. Den typiske kunde er kvinde mellem 25-45 år. Der er en lille overvægt af kvinder, der er i et parforhold, og han understreger, at et fast forhold ikke er garant for berøring.

- De fleste er nervøse og skeptiske i begyndelsen. Det er tabuiseret gerne at ville røres ved – for skal man betale for at få kærtegn og nærhed? Det virker til, at det er en falliterklæring, fordi det er noget, man burde få af sine omgivelser. Men sådan er det bare ikke for mange, og jeg synes, det er modigt af dem at opsøge mig med de behov, de ved eller fornemmer, at de har, siger han.

Skepsissen bliver som regel afløst af stor tilfredshed. Faktisk mere end Brian Olesen havde forventet, før han gik i gang med at arbejde som cuddler. Hans berøring er blid og mild og gør ifølge ham selv ikke meget væsen af sig i forhold til den sportsmassage, han har været vant til at give.

Han indleder hver time med en snak om klientens ønsker. Nogle gange tager snakken resten af timen, men som regel går de videre til berøring. Først siddende, og nogle ender med at ligge ned på alt fra ryggen til i fosterstilling, mens Brian Olesen aer, krammer og holder om dem. Mange af os har svært ved at sige, hvordan de kan lide at blive rørt, for vi opholder os meget i vores hoveder, og når vi prøver at dykke længere ned, er det svært for os, fordi der ikke er en manual til kroppen.

- Men vi har brug for kroppen og berøring. Det kan noget, som tale ikke kan. Det kan slukke lidt for den analytiske hjerne, siger han.

Så kram dog
Der findes en lang række forskning, der omhandler, hvordan berøring påvirker både krop og sind. En del er udarbejdet af det amerikanske Touch Research Institute, der eksempelvis har fundet frem til, at berøring øger både selvværd og tiltro til andre. En anden stemme på området er den svenske fysiolog Kerstin Uvnäs Moberg, som står bag bogen Afspænding, ro og berøring, hvor hun beskriver det såkaldte krammehormon oxytocins afgørende rolle for vores velbefindende. Det får os nemlig til at slappe af.

- Det er med til at gøre os mindre nedtrykte, aggressive, stressede og angste. Oxytocin får kroppen til at restituere og bygger os op igen, siger Kerstin Uvnäs Moberg.

- De stærkeste måder at udløse oxytocin på er ved at føde og amme, og man kender også følelsen fra varm, nærværende sex. Det kan gøre dig høj i flere dage. Men sex er blot en lille del af, hvad berøring går ud på, og oxytocin har vist sig at kunne udløses fra hele kroppen og alle steder på din hud.

Kerstin Uvnäs Moberg er stor fortaler for, at berøring bliver en større del af menneskers bevidsthed igennem alle livsfaser. Det er ikke nok, at vi fx ved, at børn har brug for meget hud til hud-kontakt, for vores livsstil fordrer ikke berøring, og vi har alle brug for den uanset alder. Eksempelvis bor omkring halvanden million danskere alene, og generelt er vi meget selvstændiggjorte. Derfor skal vi være mere opmærksomme på at få berøring. For at blomstre og live op.

Men hvad er konsekvensen, hvis vi ikke bliver rørt ved?

- Det helt basale svar er, at så visner vi. Vi dør, siger Kerstin Uvnäs Moberg.

Det er helt tydeligt at se hos de ældre generationer, som mister fysisk kontakt med omverdenen i takt med, at de ikke længere omgås venner og er i parforhold på samme vis som tidligere i livet, fortæller Marianne Lomholt, der er national chef i organisationen Sex og Samfund. De ældre bliver syge, ensomme og indadvendte pga. den manglende berøring. Hun slår fast, at mangel på berøring ikke skal forstås som mangel på sex. Det handler om at have intimitet i sit liv.

- Det er forskelligt fra menneske til menneske, hvad intimitet er. Jeg så på et tidspunkt en udsendelse, hvor en ældre dame på et plejehjem fik en manicure. Tårerne trillede ned ad kinderne på hende, siger Marianne Lomholt.

Fordi tilstrækkelig berøring for nogle kan ligge i et godt håndtryk, kan man måske foranlediges til at tro, at en god samtale, sms-korrespondance eller åndelig meditation for den sags skyld også kan gøre arbejdet. Men den køber Marianne Lomholt ikke helt. For hende er hudsult ikke blot et begreb, som vinder frem som et populærkulturelt fænomen. Der er en grund til, at vi hører om det nu. Hun fremhæver bl.a., at det danske Vidensråd for Forebyggelse har dokumenteret vigtigheden af stærke, intime relationer.

- De relationer er en regulær raskhedsfremmer. Det er en kilde til livsmod at kunne håndtere svære livsvilkår og en væsentlig nøgle til det enkelte menneskes velbefindende. Derfor skal vi medtænke seksualitet, når vi som samfund vil forebygge sygdom og fremme sundhed og trivsel, slår Marianne Lomholt fast.

Nej til nus
O.k., så berøring kan altså noget, som ord ikke kan. Og nej, likes kan heller ikke erstatte berøring. Men hvorfor er det så så svært for os at have tilstrækkeligt nærvær med vores nærmeste?

Det har Frej Prahl et muligt svar på. Han er cand.psych. og arbejder som parterapeut ved Center for Familieudvikling og forsøger at lære sine klienter et særligt ord: nej. Også selv om vi bliver opfordret til at røre mere ved hinanden.

- Vi har svært ved at sige nej, for vi har svært ved afvisninger. Både at afvise andre og selv at blive afvist. Men vi skal lære at sige nej for at få et fornuftigt forhold til berøringer, siger han.

Og det kan vi komme tættere på, hvis vi lærer to mekanismer i vores krop at kende: reproduktions- og tilknytningssystemet. Frej Prahl forklarer, at de to systemer i dag spiller dårligt sammen hos de fleste mennesker. For reproduktionssystemet er styret af seksuel lyst, og tilknytningssystemet handler ikke om sex, men snarere om at føle, at man har nærhed og intimitet med en anden – og at man ikke bliver forladt.

- I dag er det sådan, at tilknytningssystemet styrer det meste, og det fylder meget hos os som individer at føle os accepterede, indviede og ikke føle os forladte. Derfor tør vi ikke sige nej, fordi det virker som en definitiv afvisning af den anden – og vi tør heller ikke opsøge berøringen, for tænk, hvis vi fik et nej, siger Frej Prahl.

Derfor leder vi efter fælles spilleregler for berøring, forklarer han. Det ser vi bl.a. med de rammer, et fænomen som cuddling tilbyder. Det er et sikkert rum, som sikrer os mod en pinefuld afvisning. Men er det i virkeligheden ikke symptombehandling? spørger Frej Prahl. Burde vi ikke i stedet finde ud af, hvordan vi kan afvise og blive afvist, uden at det nødvendigvis bliver så eksistentielt?

- Vi må frem til den erkendelse, at vi har forskellige grænser, og vi lærer kun vores egne og andres grænser at kende ved at udfordre dem. Hvis vi tog nej'et med ind som en del af den intime dans, der gør, at vi kommer hinanden ved, hvor vi tør udfordre og udforske med respekt for livet i almindelighed og parforholdet i særdeleshed, vil vi få mere lidenskab og intimitet, siger han.

Og måske har han ret i, at vi gør klogt i at byde op til en mere ærlig og intim kropsdans og lade fingrene søge mod kæresten eller andre levende væsener i stedet for touchskærmens virtuelle virkelighed hvert syvende minut, når de ellers pr. autopilot gør klar til at scrolle. Og hvis der ikke er nogen inden for rækkevidde? Lang ud efter massagepiskeriset eller et varmt bad, og der er allerede ved at komme ro over dig, din hud og ja ... dit liv.

LÆS OGSÅ: "Min første kæreste var kriminel, et røvhul og fantastisk spændende. Derfor faldt jeg for ham"

LÆS OGSÅ: Mads Holgers kæreste: Kærligheden er en drabelig affære

LÆS OGSÅ: Her er 21 kærlighedserklæringer, der holder for evigt

Se, hvad vi ellers skriver om: Kultur