"Jeg er ikke min kones slave, og jeg skal heller ikke underkaste mig"
Foto: Privat Er det din kone, der bestemmer det hele, når du er blevet gift?

"Jeg er ikke min kones slave, og jeg skal heller ikke underkaste mig"

Efter at ugens debattør er blevet gift, har han fået flere kommentarer om, at det nu er hans hustru, der bestemmer, og at hans liv går i stå. Sådan er det for nogle ægtemænd, men hvorfor skal alle andre mænd også høre på det?

DEBAT: For tre måneder siden blev jeg gift. Et bryllup, jeg selv havde haft en stor del af æren for. Alligevel skal jeg som mand høre på mange bemærkninger om, at jeg med ægteskabet nu har fået en rolle, der nærmest minder om en husslaves. Religiøse fanatikere siger, at kvinden skal adlyde sin mand. I Danmark får jeg at vide, at jeg skal adlyde min kvinde.

Det begynder med traditionen om, at man skal ned på knæ og fri. Man skal måske ikke lægge for meget i det, men symbolværdien tiltaler mig ikke. Og jeg sprang derfor den del over. Jeg var ude på at blive gift – ikke på at underkaste mig. Jeg lavede i stedet en lille happening uden knæfaldet, hvorefter min kæreste blev til min forlovede.

For hvorfor gå ned på knæ? Jeg opfatter det som hamrende ydmygende og hvorfor ydmyge sig over for en, som ikke skal bestemme over en? Jeg synes, det er underligt.

LÆS OGSÅ: Her er årsagen til, at kvinder og mænd misforstår hinanden

Snart fulgte de små bemærkninger fra venner og bekendte, som insinuerede, at det fremover var min kone, der skulle have det sidste ord. Det er dybest set pladder, som de færreste ville finde sig i i andre sammenhænge. Men folk siger simpelthen til mig, at jeg nu skal "spørge" derhjemme, om det er okay, når jeg skal lave en aftale, og de undrer sig over, at jeg tør lave den ene eller anden joke med min kone.

Andre fortæller mig, at mit liv nu skal gå i stå, fordi jeg skal være en ansvarlig ægtemand og ikke længere kaste mig ud i tidligere tiders langdistancesvømmeprojekter og rejser til spændende dele af verden. Selv under brylluppet fik jeg at vide, at jeg nu skulle lade hende bestemme. En enkelt gik så vidt som at bygge sin tale op om det.

Men hvorfor? Jeg har stadig et liv, og jeg er stadig den samme, selvom jeg ønsker at dele mit kærlighedsliv med min kone. Hvis hun ikke kunne lide de her ting, så havde det været en rigtig dårlig ide at gifte sig med mig.

LÆS OGSÅ: Her er opskriften på et godt ægteskab

På et tidspunkt i bryllupsplanlægningen bliver jeg kontaktet af en offentlig myndighed. Vedkommende lægger ud med at sige, at det egentlig ville have været bedre at tale med min forlovede – for det var gerne kvinden, der havde styr på brylluppet. Og her blev jeg sur! For én ting er, hvad der bliver sagt i private sammenhænge – noget andet er at samme holdning findes hos myndighederne.

Desuden var det fuldstændig forkert, for jeg havde ikke just ligget på den lade side i forhold til brylluppet, og ironisk nok havde især de bureaukratiske ting som kontakt til præst, myndigheder og advokat været mit domæne. Og det var også mig, som i dette tilfælde fik ordnet sagerne.

Nu har jeg hørt på det længe. Og retorikken er begyndt at hænge mig ud af halsen. Jeg er blevet gift. Min hverdag har ikke ændret sig af den grund. Jeg er ikke min kones slave, og jeg skal heller ikke underkaste mig. Jeg går stadig i byen og drikker øl med vennerne. Jeg rejser stadig, og jeg kaster mig stadig ud i de projekter, jeg før kastede mig ud i.

Når man gifter sig, gifter man sig med et menneske, som har behov på godt og ondt. Hvis man lægger grænser for den anden, kvæler man blot det, man forelskede sig i, og det er vel ikke det, man ønsker? Når jeg tager verden rundt eller svømmer over Storebælt (jeg er langdistancesvømmer), så er det en del af pakken ved at være sammen med mig. Det er en del af den pakke, som min kone har lært at kende de sidste år. Og den bliver ikke pakket om, fordi vi er blevet gift.

LÆS OGSÅ: 10 overraskende ting, der er helt normale ved vores sexliv

Men som med så megen anden humor afspejler de mange belastende hentydninger naturligvis en sandhed. En sandhed, der her bygger på, at alt for mange mænd lader deres kvinder styre deres liv.

For nogle mænd udvikler ægteskabet sig til en kamp, som de taber, og de lever reelt kun et liv efter, hvad de må for deres koner. Det er naturligvis vigtigt at støtte disse mænd, for det er deres liv, de sætter til side. Og at tabuisere det vil blot være at lade dem i stikken. De skal naturligvis have den støtte, de har brug for at få deres liv igen.

Men retorikken er blevet irriterende. For den er også med til at italesætte en samfundsorden, der ikke er mere ønskværdig end fortidens kønsroller, hvor kvinden rangerede lavere i samfundet. Og helt ærligt: Hvor mange kvinder ville i dag synes om at få at vide, at de skulle adlyde deres mænd, fordi de var gift? Ingen vel? Jeg gider heller ikke høre på tilsvarende bemærkninger om mænd.

Sig det • Skriv det • Del del
Vil du kommentere dette debatindlæg, så gå ind på ALTfordamerne.dk/debat, og skriv din kommentar nederst på siden. Vil du skrive et nyt debatindlæg til disse sider? Send det til Kathe Japp på japp@altfordamerne.dk, og skriv ”Debat” i emnefeltet. Indlægget skal fylde cirka 900 ord.

LÆS OGSÅ: Quiz: Hvilken kendis sagde hvad om ægteskab?

LÆS OGSÅ: Hvilken af disse 4 kærlighedstyper er du?

LÆS OGSÅ:



Frontmand i Kashmir Kasper Eistrup: "Jeg har prøvet ægteskab, og det siger mig ikke noget"

Se, hvad vi ellers skriver om: Parforhold