Giv et blad i julegave. Eller forkæl dig selv med en skøn julegave. Priser fra 149 kr.

"Jeg kæmper stadig med rollen som moderne menneske"
Foto: Miklos Szabo

"De spurgte, om jeg var mormor til min datter"

Skuespiller Bodil Jørgensen om at være sent ude, om Leonard Cohen, hybenmarmelade og konsekvensen af den perfekte sandkage.

Hvad har været din mest krævende rolle?
– Den rolle, der for mig har været størst udfordring i at ”spille”, er den som moderne menneske. Den kæmper jeg stadig med. Jeg har egentlig aldrig frygtet nogen rolle på teatret eller film, der er jeg ikke i tvivl om, hvor langt jeg vil gå, og jeg tænker ikke over det, før jeg skal. Man er jo altid i en forholdsvis lukket verden og under konstant overvågning og rådgivning. Hvorimod man i den virkelige ofte kun har Vorherre at spørge til råds.

Hvad antager folk fejlagtigt om dig?
– Folk må tro og tænke, hvad de vil, men engang spurgte nogle børn i gården mig, om jeg var mormor til min datter Rigmor. Jeg sagde, ”nej, jeg er hendes mor”. Så spurgte de, ”hvorfor har du så så mange streger i hovedet”. Jeg elsker at snakke med folk, og det er i sagens natur ofte dem, der kontakter mig. Dét, de kan fortælle, overgår alle de historier, jeg nogensinde kommer til at fortælle.

LÆS OGSÅ: Pilou Asbæk: "Jeg kan godt lide at blive set"

Hvad ville du sige, hvis du mødte dig selv som 18-årig?
– At tale med sig selv som ung får man ikke chancen for, og det er vel en del af meningen med det hele, at man selv skal erfare og lære, men jeg husker det meste, som var det i går. Og havde jeg mødt mig selv, ville jeg bare sige, ”frygt ikke, kun tro”. Og ”alt det bedste på rejsen”. Det prøver jeg at sige til mine børn.

Hvad ville du være, da du var barn?
– Jeg ville så gerne blive ved med at være lille, ikke vokse og aldrig flytte hjemmefra. Det tænkte jeg meget på. Men også frisør, balletdanserinde og dyrlæge – og trykke på kasseapparater.

Har du et ar, der fortæller en historie?
– Jeg har et ar i panden, fordi jeg skulle blære mig over for min bror. Jeg frembragte den ene perfekte sandkage efter den anden på kanten af sandkassen. Han sad bare og kiggede med en skovl i hånden. Pludselig tog han skovlen og gav mig en på kassen. Man skal aldrig blære sig!

Hvem beundrer du mest?
– Som man måske kan mærke, beundrer jeg mest børn, i hvert fald blandt mennesker.

LÆS OGSÅ: Anders Agger: Man går ikke i stykker af kriser

Hvad er det vigtigste, din mor har lært dig?
– Min mor har lært mig, at ting tager tid, at hybenmarmelade er godt og tager tid at lave. Og der er altid noget, du kan gøre.

Hvem var den første, du kyssede?
– Min storesøster og min far og mor. Og da jeg var 4 år, kyssede jeg en, der hed Steen. Han havde et stort modermærke, og det var dét, jeg kyssede.

Hvis du kunne vælge frit, hvem ville du så helst tilbringe en dag sammen med?
– Leonard Cohen skulle sidde i et hjørne og spille, og alle, jeg elsker og elskede, da de var her, skulle være der, så vi kunne danse og holde i hånd og tale med hinanden.

Hvad er du mest stolt af?
– Jeg er allermest stolt af mine børn og andres børn og deres gang på jorden og måde at være i verden på. Det kan gøre mig stolt på hele menneskehedens vegne.

Hvornår vidste du, hvad du skulle bruge dit liv på?
– Sent, næsten for sent, blev det alvor. Noget, der havde været en drøm, ikke hele livet, men længe, men som min mor sagde, ”ting ta’r tid”. Og jeg har altid været sent ude. Også i forhold til det. Jeg er ikke konstruktiv og målrettet på den måde. Hvis jeg møder noget på vejen, jeg må dvæle ved, gør jeg helst det. Det tager også tid.

LÆS OGSÅ: Søs: "Jeg blev først rigtig voksen, da jeg sluttede fred"

Bodil Jørgensen

Skuespilleren Bodil Jørgensen, 52 år, bor på Nørrebro, er gift og har tre børn.

Fra 23. oktober aktuel med stykket "Faderen" med Søren Sætter-Lassen og Ghita Nørby på Det Kongelige Teater
Se, hvad vi ellers skriver om: Interview og Bodil Jørgensen