"Jeg synes selv, det klæder mig at være blevet voksen"
Sofie Lassen-Kahlke

"Jeg synes selv, det klæder mig at være blevet voksen"

Skuespiller Sofie Lassen-Kahlke har det bedre med sit udseende nu, end da hun som 19-årig blev hele Danmarks Anja, der forelskede sig i Viktor. Faktisk synes hun, det er en befrielse at blive ældre, og slippe ud af båsen som "hende fra ungdomsfilmene". Og så mener hun helt klart, smukke kvinder har både barm og bagdel.

Det er ikke svært at se det. Hvorfor producenten Regnar Grasten faldt for Sofie Lassen-Kahlkes uspolerede charme dengang i 1994, hvor han "sjanghajede" hende til en rolle i filmen "Vildbassen". Sofie, der skulle have været jurist som både sin mor og far, havde aldrig lavet film før, men som hun siger: "Hvem synes ikke, det er spændende, når man er pige og tretten år gammel?".

Sofie Lassen-Kahlke er siden blevet kaldt alt fra hele Danmarks babe til naboens søde datter. Hun er begge dele, men mest af alt, er hun det midt imellem: Sådan helt grundlæggende smuk på den naturlige måde og med en udstråling, der er lige så varm og charmerende som den gamle lejlighed, hvor hun bor med sin mand og toårige søn.

Vi sidder om det runde bord, som hun rykker lidt for ikke at sidde i skjul af den store loftslampe, og hun serverer vand, æblejuice og kapsel-kaffe med skummet mælk. Det tykke, nøddebrune hår hænger løst og velklippet som gyldne gardiner om et ansigt, der er nysgerrigt og imødekommende og helt uden makeup. De mørke øjenbryn er perfekt buede ligesom vipperne, der er misundelsesværdigt tykke selv uden mascara. Hun er klædt i en sort, enkel tanktop og løse silkebukser og ligner i det hele taget en, der hviler i sig selv på den der lækre, harmoniske yoga-måde. Men det skal man ikke tage fejl af. Altså det med yogaen.

− Jeg ville ønske, jeg var en yoga-pige. Men jeg tror, det er lidt for langsomt for mig at sidde helt stille på et gulv i to timer og trække vejret. Jeg ville tænke mest på, om ikke jeg bare lige skulle tage en tur rundt i parken og få pulsen lidt op, siger Sofie, der gør netop det: Hendes træningsrutiner består typisk af "tre runder i Kgs. Have", ikke fordi, hun ikke har lyst til at tage ti, men fordi, hendes tid er dyrebar. Faktisk elsker hun at løbe, og trænede også på et tidspunkt til et maraton, som hun så aldrig fik løbet, men det blev til mange kilometer flere gange om ugen. Det gør det ikke nu.

− Jeg synes, mine dage er fyldt så meget op, så skal jeg bruge halvanden time på en løbetur eller ti minutter, jeg stadig får det godt af, jamen så bliver det bare de ti minutter, siger hun. Men selvom det bare er tre runder i parken, er motion noget, hun faktisk prioriterer. Ikke for at tabe sig eller holde sig i form som sådan, for et løbebånd har hun f.eks. ingen fidus til.

− Det er ikke bare det at få motion. Det er det at få motion ude i naturen. Alene. Jeg kan godt have været til børnefødselsdag dagen før og følt mig tyk og kvabset og træt, men hvis jeg så lige får løbet en tur, føler jeg mig helt klar igen. Der skal så lidt til. Det er oppe i min hjerne, det foregår, for der er jo ingen, der kan se forskel på, om jeg har løbet eller ej, men motion giver mig velvære og booster min kropslige selvtillid.

LÆS OGSÅ: Marie Askehave - "Det råd giver jeg stadigvæk mig selv hver dag"

Elsker croissanter og lagkage
Hun trækker knæet op under sig på stolen og tager en bid af en sprød croissant, der er købt ind til lejligheden. Hun er ikke er den type mor, der nipper lidt af jordbærret på toppen af lagkagen til børnefødselsdagen. Hun spiser faktisk hellere end gerne ikke bare et, men flere stykker, og også gerne en burger − med pommes fritter til − når det passer hende. Ikke at det sker så tit, men alligevel. Hun beskriver sit forhold til mad som "ret almindeligt", hvilket vil sige, at hun da tænker over, hvad og hvor meget, hun spiser, men det er på ingen måde styrende i hendes hverdag.

− Der er ikke noget, jeg aldrig spiser. Men alt med måde. Jeg ved jo godt, at man ikke skal spise for meget brød og pasta, men det spiser jeg altså. Jeg elsker croissanter og lagkage, men det spiser jeg jo ikke hver dag. Jeg elsker slik, men bare ikke hele tiden. Jeg kan også godt få dårlig samvittighed, hvis jeg har spist en kæmpe pose slik i biografen, fordi jeg synes, det er noget ulækkert, klistret stads, men det smager jo vildt godt. Hvis jeg har spist mega meget slik og kage en dag, spiser jeg sundt den næste. Ikke fordi jeg bevidst tænker over det, men fordi jeg kan mærke, at min krop har brug for noget sundt. Da jeg var yngre, kørte jeg bare det hele ind, men jeg er helt klart mere bevidst om, hvad min krop har brug for nu. Det regulerer sig selv, siger Sofie, der til gengæld ikke synes, hun får pænere hud af at spise sundt − eller omvendt.

− Bumserne kommer på de mærkeligste tidspunkter. Jeg tænker tit, at jeg har været helt vildt sund, og så får jeg mega uren hud. Og omvendt. Jeg har ikke luret tricket.

Ikke en überbabe
Der er noget umiddelbart rent over hende. Som luften lige efter et tordenvejr eller duften af sommerregn på varm asfalt. Hun er blottet for krukkeri og taler med en dyb, rund klang fuldstændigt ærligt om, hvordan hun har det med sig selv og sit udseende. Der er heller ikke så meget at skjule, for Sofie har det godt med sig selv − og måske er det derfor, man føler sig øjeblikkeligt tilpas i hendes nærvær. Hun er tilstedeværende, opmærksom og lyttende − og sjov − og man har det som om, man har kendt hende længe.

I "Vildbassen" spillede Sofie første gang overfor Robert Hansen, der siden blev til Viktor, da hun selv blev til Anja. Hun var 19 år, og havde indtil da levet et temmeligt normalt liv med lektier og veninder og et par roller om året, men da "Kærlighed ved første hik" fik premiere, ændrede alt sig.

− Jeg arbejdede på cafeen "Dan Turell" i København. Jeg syntes, det var et vildt sjovt job, men lige dér gik det op for mig, at det var lidt besværligt, fordi det var et clash, at jeg stod og var tjener samtidigt med, at jeg skulle skrive autografer, fortæller Sofie, der selvfølgelig blev mere optaget af sit udseende af at blive kendt. Og så alligevel ikke.

− Da jeg var yngre havde jeg altid følelsen af at veje tre kilo for meget. Det var aldrig en besættelse, men bare den der: "Er mine lår ikke lidt tykke?". Men jeg kommer fra et hjem, hvor der er meget lidt fokus på at være tynd og gå med sminke, og den indstilling synes jeg, jeg har bevaret et langt stykke ad vejen. Jeg tænkte på det tidspunkt overhovedet ikke på noget, der bare mindede om mode og var slet ikke smart klædt. Men når du kommer ind i den verden, hvor du går til premierer, og hvor der er nogen, der hjælper dig med tøj og hår, bliver du langsomt lullet ind i bevidstheden omkring, hvad der klæder en, siger Sofie, der aldrig, til trods for mediernes beskrivelser, har følt sig som hende baben. Hun tilskriver det tilfældigheder, at det var netop hende, der fik titlen, fordi det tilfældigvis var hende, der var med i nogle film, der blev populære.

− Jeg har lidt vendt øjne af det, fordi jeg ikke så mig selv som den der überbabe.

Hun kaster koket med håret.

− Som jeg selvfølgelig er..., griner hun.

LÆS OGSÅ: Mille Dinesen om kæresten - "Vi bor hver for sig"

Provokeret af kritik
At blive kaldt babe vendte hun lidt øjne af, men da medierne kommenterede på hendes og medværterne, Lise Rønne og Louise Wolffs, vægt ved Melodi Grand Prix i januar, var hun ikke så overbærende. De tre slanke damer stillede op i et stramt latex-outfit, og formiddagsaviserne kvitterede med kommentarer som "syge idealer" og "sultekure". Sofie smiler og vægter sine ord.

− Det kan jeg godt blive lidt irriteret over, starter hun lidt forsigtigt ud, men det er tydeligvis et emne, hun har en ret bestemt holdning til.

− Du kan jo ikke vide, om de personer, du omtaler, er kede af, at de er for tynde. Når du har født børn forsvinder mange af de dejlige ting ved ens krop, og det kan jo være, du kæmper en daglig kamp for at tage på. Selvfølgelig vil man ikke være overvægtig, men personligt kan jeg godt lide det kvindelige, fyldige look. Det synes jeg, er lækkert. Jeg går ikke efter at være tynd. Men efter, jeg har født, er det ligesom bare røget af mig. Jeg fylder mig selvfølgelig ikke med sytten lagkager hver dag, men jeg spiser, hvad jeg vil. Jeg ved jo godt, at når du stikker snuden frem, skal du være klar til at modtage lussinger, men jeg bliver provokeret af de kommentarer, fordi du jo aldrig omvendt ville skrive noget om nogen, der var for tykke. Men det er åbenbart helt ok at udtale sig om dem, der er tynde, og det, synes jeg, er en mærkelig holdning, siger hun.

Hendes stofskifte røg i vejret, da hun havde født, og fordi hun dansede på scenen i forestillingen "City Singler" til hun var i 9. måned, tog hun kun omkring 8 kilo på. Derfor kunne hun stort set tage hjem fra hospitalet iført sine egne jeans, der kort tid efter sad endnu løsere på hende, end før hun blev gravid.

_ Jeg blev hurtigt enormt tynd af at amme, men udover, at det var superfedt at kunne spise lige det, jeg ville, så følte jeg mig hurtigt som en slattenpind. Ingen røv og ingen barm. Hvor var hende med formerne? De var bare væk. Dér fandt jeg ud af, at mit kropsideal ikke er at være for tynd. Så hellere nogle kilo for meget, siger Sofie og kigger ned ad sig selv. Og smiler.

− Men jeg har helt klart fået mine former igen. Nogle af dem... Hun griner højt og slår teatralsk ud med armene og siger højtideligt som annoncerede hun en royal herkomst:

− Røven er kommet igen. Røven er kommet tilbage til mig.

Vil ældes med ynde
Hun har det godt med sit udseende. Og er helt klart blevet mindre kritisk over for sig selv med årene. Hun er også blevet mere bevidst om, at skønhed handler om velvære mere end om udseende − og at de to faktorer er uløseligt forbundet − og så ejer hun ikke en badevægt.

− Om jeg vejer 62 eller 67 kilo? I could'nt care less. Det handler helt klart mere om følelsen af ikke at være doven eller slatten. Men jeg gør også noget for at have det godt: Træner og går til behandlinger, jeg lader jo ikke bare stå til. Jeg er meget fokuseret på at få ansigtsbehandlinger, så jeg kan få den pæneste hud, jeg nu kan opnå. Jeg får også farvet hår, som alt sammen er noget, jeg påfører kroppen, siger Sofie og sætter grænsen lige dér. For selvom hun kender mange, der har fået lavet både bryster og læber, kunne hun aldrig selv finde på at få den slags hjælp til sit udseende. I hvert fald ikke, som landet ligger nu.

- Hvis du decideret har noget, der generer dig, en kløft eller fuge i panden, som gør dig vildt ked af det, når du kigger dig i spejlet, kan jeg da godt forstå, at du får det lavet. Men jeg synes lidt, at der en voksende tendens til, at man tager den nemme vej og lige får lavet lidt hist og pist. Vi har jo alle sammen noget, vi godt kunne tænke os, var anderledes. Jeg synes bare, det er ekstremt, hvor tidligt, folk starter. I trediverne er det jo nærmest comme il faut, at du lige får rettet det hele på plads. Jeg ville slet ikke turde. Det er jo lidt ligesom med stoffer: Tænk, hvis det er så fantastisk, at man ikke kan lade være?, siger hun og understreger spørgsmålet med et insisterende blik og en kort pause, før hun fortsætter:

− Jeg vil gerne holde fast i, sådan som jeg ser ud, og ældes sådan som jeg ældes. Jeg ville jo aldrig kunne finde ud af, hvordan jeg egentlig så ud, hvis jeg proppede alt muligt ind i min krop. Det er ikke fordi, jeg ikke kan forstå, at man har lyst til det, og jeg kan da i et svagt øjeblik godt tænke, at det ville være meget fedt. Men det er der jo så meget, der er − jeg ville da også gerne have en Chanel-taske.

LÆS OGSÅ: Oh land - "Jeg forventer for meget af mig selv"

Betagende kvinder
Sofie mener kort sagt på god gammeldags facon, at skønhed kommer indefra. Hun spiser selv både fiskeolie og hørfrøolie for at tilføre huden "noget sund smørelse", og så mener hun, at man sagtens kan se igennem lag af makeup og udglattede rynker, hvis ikke personen bagved har det godt. Faktisk drages hun selv af kvinder, der ser naturlige ud og som har den der udefinerbare tiltrækningskraft, du kun har, når du formår at stå ved den, du er. Lidt ligesom Sofie selv.

− Jeg synes tit, jeg bliver meget betaget af kvinder, der typisk er over fyrre, og som hviler vildt meget i sig selv, og derfor har en lækker udstråling og karisma. Det er kvinder, der netop ikke har fået lavet noget, hvilket man udmærket godt kan se − de er ikke blevet strammet op og har fået lavet større læber, og sidder der med helt glat hud, men har bare stor selvtillid og synes selv, de er lækre. Det er sådan en type, hvor jeg tænker "gad vide, hvad opskriften er". Det andet kender man jo godt opskriften på. Men at have det så godt med sig selv, at man bare ikke behøver alle de ekstra ting? Det kan jeg godt blive fascineret af.

Så nej, Botox og det, der er vildere, ligger ikke i kortene hos Sofie. Faktisk er hun bare glad for at blive ældre.

− Jeg har altid været den unge, kønne pige fra ungdomsfilmene, og det er lige før, jeg byder rynkerne velkommen, for så kan I da ikke kalde mig hende den 19-årige fra Anja og Viktor-filmene...

Pænt med former
Udseendemæssigt, er hun faktisk glad for, at hun ikke lige har kørt rundt i hestevogn med en studenterhue på hovedet.

− Jeg synes selv, det klæder mig at være blevet voksen. Da jeg var yngre, var jeg nok mere bevidst om, hvad folk syntes om mig. I dag er jeg ligeglad. Jeg synes, 33 er en sej alder. Det er stadig ungt, og der er masser af tid til at få flere børn, hvis jeg skulle få lyst til det. Samtidig har jeg oplevet meget i livet og kan se tilbage på oplevelser, jeg har lært noget af. Jeg har heller ikke haft trediveårskrise, men jeg nåede at få angsten for ikke at få børn, som jeg altid vildt gerne har villet have, siger hun.

Når hun ser billeder af sig selv gennem tiden, synes hun også, hun er blevet pænere. At tingene ligesom er faldet mere på plads.

− Jeg har helt klart været en med former, men jeg tror, jeg er sådan en, der bliver tyndere med alderen, uden at det på nogen måde er et ideal for mig at være tynd. Ansigtet har en tendens til at blive så indsunkent. Jeg tror godt, jeg kunne komme til at tænke over ikke at blive for tynd. Det er ikke noget, jeg tænker over nu. Men jeg synes, det er pænt med lidt former − ikke mindst, når man bliver ældre.

Hun læner sig tilbage i stolen. Man har svært ved at forestille sig hende som ældre med indsunkne kinder, for hun ligner egentlig sig selv fra dengang, man første gang lagde mærke til hende. Alligevel kan man godt se, hvad hun mener, når hun siger det med, at tingene er faldet på plads. Ikke at hun er blevet smukkere, sådan objektivt set. Man kan se det, fordi hun selv kan mærke det.

− Det er først den dag i dag, jeg føler, jeg er parat til at gå ind og udfylde en stor hovedrolle, siger hun eftertænksomt.

− Nu er jeg blevet mor, jeg er over tredive. Det er jo gået fint, men jeg var så ung, da jeg startede. Det handler enormt meget om at turde og om at vide, hvordan man selv hænger sammen. Og det ved jeg først nu.

LÆS OGSÅ: Pilou Asbæk "Jeg kan godt lide at blive set"

SOFIE OM SIT HÅR
− Jeg går til frisøren ca. hveranden måned. Min frisør hedder Bettina Lervig, og har klippet og farvet mig i mange år. Hun har virkelig sans for at farve mit hår meget naturligt. Hun har lige nu sin egen salon, Londonshop, i Ballerup Centret, så jeg handler tit dér med sølvpapir i håret. Det gode er, at der ikke er nogen, der kan se, hvem der er inden under...

− Jeg får lavet nogle minimale striber, der ikke afviger særligt meget fra min naturlige hårfarve. Mit hår ser ikke farvet ud, og der kommer ikke den der mørke bund, når det vokser ud.

− Jeg vasker mit hår ca. hver tredje dag i shampooen Creme de Coco fra Bumble and bumble, der har en fantastisk kokosduft, der får mig til at føle, jeg er på ferie.

− Jeg lader altid mit hår lufttørre, og bruger som regel ingen produkter til hverdag. Mit hår er enormt tykt, så indimellem bruger jeg lidt Hairdresser's Invisible Oil fra Bumble and bumble, der gør mit hår næsten lige så blødt, som når jeg lige har forladt frisøren.

− Den værste frisure, jeg nogensinde har haft, må være da jeg blev farvet platinblond til filmen "Familien Gregersen". Det så fantastisk ud på settet, men når jeg stod op om morgenen derhjemme, var det helt tørt og strittede ud til alle sider.

SOFIE OM SINE MADVANER
Morgenmad
Jeg spiser havregryn med mælk, spicet op med bær eller nødder. Er jeg alene hjemme, laver jeg typisk spejlæg med skinke, for jeg har fået at vide, at det er godt med proteiner om morgenen.

Frokost
Jeg spiser det, der er, der hvor jeg er. Jeg springer aldrig måltider over. Forleden var jeg på en optagelse, hvor vi fik frokost kl. 16.30. Det er aldrig sket for mig før. Min krop reagerer på ikke at få mad ved at ryste og blive rigtig utilpas.

Middag
Alt mellem himmel og jord. Fra hjemmelavet pizza til laks med kartofler og salat. Alt godt fra Brugsen. Min søn vil bare gerne have spagetti, men det får han ikke altid, kun. Jeg vil jo gerne have, han skal spise noget kød og fisk.

Mellemmåltider
Det, der er. Jeg har ikke noget med i tasken. Skulle jeg hive noget ned fra hylden i forbifarten, ville det være bananer, nødder eller en juice. Det, du bliver budt på optagelser, er typisk usundt, så du kan lige så godt vælge noget sundere, når du aktivt skal foretage et valg.

Kosttilskud
Jeg spiser fiskeolie og hørfrøolie. Jeg spiser også MK olie, som er noget lyskerneolie. Jeg tænker, huden har godt af at blive fyldt op med sundt fedtstof, ikke mindst, når du bliver ældre.

SOFIES BEDSTE TIP TIL EN SMUK HUD
Hver morgen og aften bruger jeg ansigtsrensen Cleansing Foam fra Tromborg efterfulgt af dagcremen Pure Control, også fra Tromborg. Ca. en gang om ugen bruger jeg også Acai Facial Scrub Mask fra Rudolph Care.

Inden jeg går ud af døren, bruger jeg altid solcremen Deluxe Face Sun Protection SPF 20 fra Tromborg, da jeg er disponeret for pigmentpletter i ansigtet.

Jeg bruger typisk Tromborgs Mineral Foundation − også selvom jeg ikke som sådan skal have makeup på. Men den dækker lige det værste på en fin og naturlig måde.

Jeg bruger ikke bodylotion dagligt, men den bedste duft, når det skal være, er Aroma Therapy Body Lotion fra Tromborg. Og trænger min krop til ekstra fugt, bruger jeg Acai Body Oil fra Rudolph Care.

Jeg prøver at holde fingrene fra ansigtet og få en professionel til at pleje det. Min hud er udsat for rigtig meget makeup hele tiden − mange dage i træk med fuld makeup i 12 timer, hvor huden ikke kan ånde. Jeg får nok en ansigtsbehandling en gang om måneden − i Mirage Spa i Studiestræde. Her får jeg behandlinger, de synes, min hud trænger til − det kan være frugtsyre, en oxygenbehandling eller en ganske almindelig ansigtsbehandling. Min hud er blevet meget pænere, efter jeg er begyndt at få behandlinger fast en gang om måneden.

Til hverdag bruger jeg sjældent makeup. Jeg bukker mine vipper med en vippebukker, men bruger næsten aldrig mascara. Med alderen synes jeg faktisk, at jeg er pænere uden for meget makeup om dagen.

SOFIE OM...
...kaffe?
Jeg drikker ca. 4 kopper om dagen og prøver ikke at drikke mere. Jeg elsker kaffe, men er bange for, at jeg ikke kan sove, hvis jeg drikker mere.

...sukker?
Jeg spiser mindre og mindre slik, men er ikke sukkerforskrækket. Jeg vil hellere have mad og kage end slik.

...vand?
Jeg er helt klart ikke god til at drikke nok!

...alkohol?
Jeg elsker vin og øl, ikke mindst efter et veloverstået show. Jeg har et meget afslappet forhold til alkohol, og drikker, når jeg har lyst. Det har jeg dog sjældent i hverdagene.

...frugt?
Jeg er vokset op i et hjem, hvor køkkenet og køleskabet altid bugnede med frugt og grønt. Den ultimative luksus er at gå amok i en lækker grønthandler. Frugt er som slik for mig.

...hvidt brød, ris og pasta?
Jeg ved godt, det er tre fy-ord i manges menu, men jeg bryder mig ikke om, når mad bliver for religiøst. For mig fungerer det fint at spise lidt af det hele, og lækkert brød vil jeg aldrig undvære.

LÆS OGSÅ: Lise Rønne - Dét kan kvinder lære af mænd

Sofie Lassen-Kahlke

Alder: 33 år.

Uddannelse og karriere: Autodidakt skuespiller. Fik sin første rolle i filmen "Vildbassen" i 1994, og fik sit gennembrud i rollen som Anja i "Kærlighed ved første hik" fra 1999. Har siden medvirket i de fire efterfølgende Anja & Viktor-film, spillet med i "Live fra Bremen", deltaget i underholdningsprogrammet "Maestro", været vært ved Melodi Grand Prix og spillet med i adskillige teaterproduktioner og showet "City Singler", hvor hun spillede sammen med Anne Louise Hassing, Kaya Brüel og Trine Gadeberg. Er lige nu i gang med forberedelserne som vært på et stort underholdningsshow, der endnu er hemmeligt.

Privat: Gift med pilot og fortmester under Kulturstyrelsen, Hans Poul Petersen. Sammen har de Alfred på 2 år.
Se, hvad vi ellers skriver om: Interview