Kathrine Lilleør: Her er min julekalendertradition

– Jeg har lavet en julekalenderbog for voksne. "Glæd dig – 24 livshistorier" hedder den, og den rummer 24 jule-­kalenderfortællinger, som jeg håber, ­rigtig mange mennesker kan relatere sig til. Tanken er, at man kan læse en ­fortælling højt for andre – eller bare for sig selv – hver dag i december måned og forhåbentlig få øje på, at der er så ­meget at glædes over, også selvom livet i perioder er svært.

– Min ydmyge tanke med bogen er, at den skal bo i julekassen sammen med alle de andre juleting, og så kan man tage den frem hvert år i december og læse den med de nye øjne, som et års yderligere erfaring har givet en.

– Den første historie i julekalenderbogen handler om mit livs første pakkekalender, som jeg aldrig glemmer. Alle de små pakker i lilla silkepapir. 24 hemmeligheder, som jeg ikke kunne regne ud. Det er vigtigt at huske på, at gavens hemmelighed er mindst lige så vigtigt som selve gaven. Gavens hemmelighed er nærmest halvdelen af ­gaven. Gavens hemmelighed er så skøn, fordi den er udtryk for forventningens glæde. Vi voksne kommer let til at fokusere på gavens indhold i stedet for gaven i sig selv. ­Hvilken kvinde drømmer ikke om en lille pakke, der indeholder en diamant – men sådan er det ikke med børn. For børn er det ikke selve indholdet i gaven, der er det vigtigste, næh, det er hemmeligheden og forventningen, der kommer mod dem med gaven. Det skal vi blive bedre til at holde fast i, når decembers forventningspres trykker, og vi går i selvsving over at få købt de helt rigtige julegaver.

– Jeg lavede ikke pakkekalender til mine piger, da de var små. Det var ikke muligt for mig i mit unge præsteliv at få tre gange 24 gaver købt og pakket ind inden den 1. december. I stedet opfandt jeg en nisse. En svensk tomte, som pigernes far og jeg købte i Stockholm, da vores ældste datter var helt lille. Det er, som om tomten altid har været i familien, og i mange år troede børnene, at den var levende, når den kom med adventsgaverne. I dag er min ældste datter flyttet hjemmefra, og jeg har besluttet, at når man flytter hjemmefra, får man hvert år en kurv med 24 pakke­kalendergaver den 1. december. Man kan nemlig godt føle en form for alenehed de første år, når man flytter hjemmefra, og derfor er det dejligt at få sådan en kurv. Så er der ­noget at se frem til hver morgen. Mine to andre piger får stadig adventsgaver af tomten, og efter jeg er blevet gift, kommer den også med adventsgaver til min mand og hans drenge, når de er hos os. Til gengæld har min mand købt en ekstra tomte, en veninde til den gamle tomte, og hun kommer med adventsgaver til mig nu.

LÆS OGSÅ: Giv en personlig julegave

LÆS OGSÅ: Jeanette Ottesen: December er desværre blevet en konkurrence i perfektionisme, hvor alt skal være high end og classy

LÆS OGSÅ: 3 flotte julehjerter - med skabeloner