Få ekspertens bedste råd: Sådan træner du nemt selv din kat
Michelle Garnier måtte ikke få en kat som barn. I dag er hun katteadfærdsekspert, der både lærer missen ikke at kradse i møbler og instruerer det ellers notorisk egenrådige dyr på film. Nu har hun også skrevet en bog, så almindelige katteejere kan gøre hende kunsten efter.
En yndig sort og hvid killing har forvildet sig højt op i et træ. Nu sidder den og miaver sødt for enden af en svajende gren. En lille flok er stimlet sammen, og en præst med gode talegaver er blevet tilkaldt for at lokke katten ned. Da det ikke lykkes, beslutter man sig for at trække grenen mod jorden.
Men da missionen er nær fuldbragt, mister menneskene grebet, og gren og kat hvirvler mod himlen til alles store forfærdelse. Killingen flyver i en lang bue over byens tage og lander – som ved et mirakel – i favnen på en lille pige, der netop har stået med foldede hænder og bedt til Gud om en – ja, kat!
Fortællingen udspiller sig i kortfilmen Flight of Feline fra 2013. Bag filmen stod blandt andre dyreadfærdsterapeut Michelle Garnier. Det var hendes opgave at få den yndige killing i træet til at miave og vifte med poterne. Som én af få i Danmark har hun nemlig specialiseret sig i adfærd og træning af et dyr, der ellers er berømt – ja, faktisk berygtet – for at gå sine egne veje.
Sjov kattehverdag
Nu er Michelle udkommet med bogen "Klikkertræning for katte", der skal give almindelige katteejere mulighed for at gøre hende kunsten efter – ved hjælp af en såkaldt klikker, et lille aggregat, der siger to klik, når man trykker på det. Det skyldes ikke, at Michelle mener, at alle katte pinedød skal kunne give pote, sitte og rulle rundt; derimod ved hun, at klikkertræning kan hjælpe katte og deres ejere til trivsel og en sjovere hverdag sammen.
"Det er en udbredt misforståelse, at katte ikke har brug for andet end mad og søvn," fastslår Michelle.
"En kat har ligesom alle andre levende væsner brug for en aktiv, udfordrende hverdag, hvor den stimuleres og får mulighed for at udvikle sig – og klikkertræning er ideelt til det formål."
Plagede om en kat
Det lå ellers ikke i kortene, at Michelle skulle være katteekspert. Kortfilmens fortælling om pigen, der bad til gud, kunne nemlig lige så godt være hendes egen. På nær det faktum, at der aldrig faldt en killing ned i Michelles favn, og at det først lykkedes hende at overtale sine forældre til en kat, efter at hun var fyldt 18 og var blevet et voksent menneske.
"Jeg ønskede mig brændende en kat, men måtte kun få kedelige fisk og undulater," griner Michelle.
Da hun først fik én, så hun sig imidlertid aldrig tilbage.
"Jeg har altid nydt at bo sammen med katte og interesseret mig for deres natur, behov og adfærd, men det var først, da jeg for snart 15 år siden kontaktede dyreadfærdsekspert Anette Røpke, fordi min kat ikke trivedes, at det blev andet end en interesse," fortæller Michelle.
Kat i tv-serie
Røpke kunne se en oplagt dyreadfærdsterapeut i Michelle: Hun havde de rette observationsevner og en god kontakt til dyr; hendes gestik og kropssprog var intuitivt og naturligt. Og selv om Michelle ikke straks følte sig overbevist, meldte hun sig alligevel til et kursus.
Men det viste sig, at Anette Røpke havde ret.
”Jeg har arbejdet med flere tusinde katte i årene, siden jeg uddannede mig – i privatregi med katte i mistrivsel og på film og tv med katte, der har til opgave at optræde," fortæller Michelle.
Måske du husker katten fra tv-serien Lykke, der træder på tastaturet og sender en mail, som absolut ikke skulle have været sendt? Eller katten, der slikker sol bag ruden i Velux-reklamen?
Eller måske den sorte kat, der smyger sig elegant til tonerne af Fallulahs sang i musikvideoen The Black cat Neighborhood?
Kattene er alle instruerede af Michelle. Og det er ikke sket ved hjælp af kommandoer, men i samarbejde, fortæller hun.
Jagtinstinktet vækkes
Selv supersociale og toptrænede katte er nemlig langt fra lige så driftsikre som hunde og vil ikke udføre ting, bare fordi man kræver det af dem. Det betyder imidlertid ikke, at katte ikke nyder at træne og lære nye ting eller at performe. Tværtimod.
"Vi forventer alt for meget af vores kæledyr generelt. De skal være imødekommende og klar på kæl og leg, når det passer os. De må ikke trække sig eller sige fra, men skal være til rådighed for vores behov konstant. Det siger jo sig selv, at de krav er urimelige," påpeger Michelle.
I stedet skal vi indlede et samarbejde med vores dyr. Og her kommer klikkertræningen ind.
"De fleste katteejere har nok en drillepind eller en snor, de kan aktivere katten med, så den kan lege og løbe sig træt. Men problemet er, at leg kun vækker kattens jagtinstinkt. Katten stimuleres ikke. Det gør den til gengæld med klikkertræning," forklarer Michelle.
For mange lyde
Klikkertræningen går ud på, at man ud over at belønne sin kat med ros og en godbid giver klikkernen et tryk, så katten hører de to høje lyde, når den gør noget rigtigt.
"Kliklydende er altid ens – i modsætning til alle mulige lyde og ord, vi siger for at rose. Den enshed responderer katten på," forklarer hun.
På den måde kan man lære sin kat alle mulige nyttige ting. For eksempel at kende sit navn og komme, når man kalder. Samt undlade at hoppe op på køkkenbordet eller grave i potteplanterne.
I stedet for at skælde ud handler det om at belønne og klikke, når katten springer ned fra bordet eller stopper med at kradse i sofastoffet. Men man kan også bare lære sin kat sjove tricks: at sitte, give pote og rulle rundt. Alt sammen noget, som stimulerer og udvikler den og ganske enkelt gør den gladere.
"Pointen er, at man kan skabe en mere harmonisk hverdag, hvor katten ikke handler uhensigtsmæssigt," siger Michelle.
"Men man kan også skabe et stærkt bånd, hvor man lærer nyt sammen og har det sjovt og oplever et ægte nærvær – ikke bare på sine egne, men også på kattens præmisser."
Og hvilken katteejer ønsker sig ikke det? En glad kat, som hverken kravler i gardiner, graver i potteplanter eller river møblerne i stykker.