Stiletdronningen i London: "Jeg lever med en pacemaker, som har reddet mit liv fire gange"

- Jeg er opvokset i Frejlev uden for Aalborg i Nordjylland med min far, mor og storebror. En perfekt lille kernefamilie. Jeg havde venner på vejen, gik til al mulig sport og havde en helt igennem tryg opvækst. Min far er murer, og jeg rendte altid i hælene på ham, når han satte huse i stand.

Når han blandede mørtel, spurgte jeg: "Hvorfor tager man det der og blander med det? Hvor meget vand skal der i? Hvorfor gør du sådan der?" Jeg var ekstremt nysgerrig.

LÆS OGSÅ: Microsoft-direktør: "Mænd er bedre til at prale"

Som 18-årig tog jeg til Japan for at arbejde. En dag faldt jeg om. Jeg var tidligere i mit liv besvimet mange gange, men lægerne mente, at det bare var, fordi jeg voksede meget. I Japan blev jeg hasteindlagt og omringet af 12 læger, der alle talte japansk. Jeg følte, jeg var faldet ned fra månen, og syntes, det var helt gak, at jeg skulle være der. Da tolken kom, fik jeg at vide, at jeg havde en medfødt hjertefejl.

Det var rigtig svært for mig at erkende, at jeg var syg. Jeg har altid haft en sindssygt høj smertetærskel og har engang gået rundt på et brækket ben i tre uger. Jeg lå på hospitalet i tre uger. Der var hverken trådløst internet eller smartphones dengang, og alle aviser og magasiner var på japansk. Så jeg begyndte at tegne på bagsiden af en lommebog. Sko, kjoler, damer. Men det var først senere, jeg fandt ud af, hvad jeg skulle bruge det til. Da jeg kom til Danmark, gik det op for mig, at min tilstand var alvorlig. Jeg fik indopereret en ICD-pacemaker, der kan holde mit hjerte i gang og give mig stød, når jeg falder om. Den har reddet mit liv fire gange indtil videre.

Efter et par år flyttede jeg til London for at arbejde. Først for tøjkonglomeratet IC Companys og dernæst for smykkefirmaet Pandora. Jeg havde ansvaret for at åbne 28 Pandora-butikker på 10 måneder. Der var virkelig gang i den, og jeg arbejdede i hvert fald 65 timer om ugen. I Danmark forstod man stadig ikke helt, hvor vildt det var med Pandora. Det var lige inden, de gik på børsen. Men vi, der arbejdede der, vidste godt, at det var stort. Vi blev fløjet i privatfly til Monaco, hvor vi lå ved swimmingpools på de dyreste hoteller og skrev under på ordrer. Det var bare succes, succes, succes.

Jeg boede i et kælderværelse med skimmelsvamp lige ved Notting Hill Gate i London. Det kostede 12.000 kr. for 10 m², men jeg ville bare bo centralt. Alligevel må naboerne have tænkt, at det virkelig gik mig godt, når jeg gik ud af min simple etværelses i stiletter og stramme, dyre kjoler og hen til min BMW, som var min firmabil. Jeg levede virkelig i en drømmeverden, og så var jeg ligeglad med, at der indimellem stod en skummel mand og bankede på min rude og sagde: "Miss, are you in there?"

Vi skulle altid have stiletter på, når vi var på arbejde, og jeg havde simpelthen så ondt i mine fødder hele tiden. Det hjalp ikke at skifte mellem flere forskellige par sko, og indlæg eller gelsåler gjorde heller ingen forskel. Det var der, jeg fik ideen til at lave stiletter, der var sexede og komfortable på samme tid. I begyndelsen var det ikke en forretningsidé, men bare en interesse. Jeg har haft mange mærkelige ideer gennem årene. Engang ville jeg sælge vinterdæk i England, fordi man ikke kan købe dem der. Jeg ville også på et tidspunkt opfinde en sports-bh, hvor man ikke kan se brystvorterne igennem.

Jeg begyndte med at lave en masse research. Jeg købte sindssygt mange sko og såler, som jeg klippede op og satte sammen med gaffatape. Jeg vidste, at jeg ville tale med den dygtigste fodlæge i London, som Victoria Beckham går hos. Jeg blev ved med at ringe, og jeg fik nej og nej og nej. Jeg var virkelig irriterende. Jeg tror på, at hvis der er noget, du rigtig gerne vil, skal du nok opnå det. Og til sidst gik han med til at tale med mig i et kvarter. Vi endte med at tale i 50 minutter. Efterfølgende læste jeg alt om anatomi, kropsholdning, vægt, proportioner og den optimale hældning i sko.

Min mor, der er bankdame, lærte mig tidligt, at jeg skulle lægge penge til side, så jeg har altid sparet op. Nu havde jeg en idé, så jeg valgte, at jeg ville bruge pengene på at forfølge den. Mine veninder rystede på hovedet og sagde, at hvis det var så god en idé, var der nok andre skomærker, der havde gjort det. Men jeg havde jo også gået til lægen i mange år, hvor de aldrig undersøgte mit hjerte, selv om det var det mest oplagte. Hvorfor kunne det ikke være mig, der var den mest nysgerrige og kunne løse det her problem?

Det sværeste var at starte en produktion. Jeg tog til Italien, Spanien og Portugal og besøgte en masse fabrikker. Men de sagde bare: "Miss, if we knew how to create comfortable stilettos, we would have done so fifty years ago ..." Mange mavepustere og afslag senere endte jeg til min store overraskelse i Hongkong, hvor kvaliteten viste sig at være meget højere, end jeg havde troet, og vigtigst af alt forstod de mit koncept og mine ideer. Så nu står der 'Made in China' under skoene. 12. februar 2014 fik jeg et patentnummer på sålen. To dage senere præsenterede jeg mine sko under London Fashion Week, og kort efter kom jeg på forsiden af Daily Mail.

Mit arbejde fylder alt hos mig. Det fylder det samme, som børn fylder hos mine veninder. Sådan tror jeg, alle selvstændige har det. Som mange andre selvstændige har jeg da tænkt, at hvis jeg vidste, hvor hårdt det ville blive, ville jeg aldrig have gjort det. Det er hårdt at have så mange kasketter på. Jeg tegner kollektionen, har kontakt til distributører og agenter og er med til at håndpakke skoene, når vi sender dem. Jeg er detaljeorienteret og har en finger med i alle processer. Det er meget lavpraktisk, og meget af det, jeg laver, er ikke særlig glamourøst. Men selvfølgelig er jeg nødt til at holde mig lidt oppe i helikopteren i takt med, at vi vokser.

LÆS OGSÅ: "Kvinderettigheder har afgørende betydning for udviklingen i et samfund"

LÆS OGSÅ: "Det handler ikke om kvinders DNA eller om, at kvinder skulle have et særligt omsorgsgen"

LÆS OGSÅ: "Kvinder er nødvendige for at skabe fred i verden, bæredygtig udvikling og vækst"