Marie Damm: "Vi mangler ikke kun meningen med livet. Vi mangler også tid"

En sen aften spurgte jeg på Instagram, om der var nogen, der kendte en god clairvoyant. Jeg skrev ikke, at det var til research. Da jeg vågnede næste morgen, var det væltet ind med kommentarer fra alt fra erhvervsledere til cool millennials, der gerne delte erfaringer med og henvisninger til deres foretrukne medium. Og der var ingen, der antog, at jeg skulle bruge min åndemaner som kilde; det var fuldt ud plausibelt, at jeg som travl selvstændig, mor og hustru kunne have brug for et reality check i den spirituelle verden.

Åndelighed slår med jævne mellemrum ud på kulturbarometeret, og nu rører den på sig igen. For i takt med, at Svend Brinkmann beder os stå fast i, hvem vi er, og Imran Rashid appellerer til, at vi slukker for vores iPhone, får vi lyst til at tune ind på vores egen indre stemme og intuition og lytte mere efter, når hjertet stiller vores hjerne det universelle spørgsmål: “Hvad er meningen med livet?”

Børn af stjernerne

Spørger man astrolog Nina Bentzon-Ehlers, der kommer fra en akademisk, intellektuel familie, vælger du ikke altid din egen åndelige tilbøjelighed. Den vælger dig. Hun troede selv, at hun skulle være menneskerettighedsadvokat og havde taget en bachelor i jura, men kunne ikke slippe astrologien. I dag bruger hun fødselshoroskoper som udgangspunktet for sit arbejde med klienter.

– Astrologien er ret enestående til at beskrive et menneskes dybere behov og livsformål. Der er en grund til, at det hedder selv-udvikling. Vi skal vikle os ud af det, der begrænser os og finde ind til vores sande natur eller essentielle jeg, siger Nina Bentzon-Ehlers, der oplever, at mange flere er åbne om deres astrologiske interesse. Og hvor det måske tidligere overvejende var midaldrende kvinder, der interesserede sig for astrologi, er der nu en stor tilstrømning af unge og flere mænd.

– Mine klienter kommer fra alle samfundslag og er i alle aldre. Forleden havde jeg en revisor, der netop havde solgt sin virksomhed og skulle finde på noget andet. Senere samme dag kom en ung pige, der skulle vælge uddannelse. Tidligere på ugen en koncernchef, der gerne vil være en bedre far for sine voksne børn.

LÆS OGSÅ: Kristina Trolle skulle indlægges med stress og have fjernet sine silikoneimplantater, før hun fandt ro

For Nina Bentzon-Ehlers er der meget lidt hokus pokus over, at vi er åndeligt nysgerrige og nu orienterer os mod stjernerne.

– Astrologien er del af en voksende spirituel og holistisk strømning, der har taget fart siden 60’erne. Det er gået op for mange, at naturvidenskaben ikke kan svare på eksistentielle, menneskelige spørgsmål. Astrologi er forskellige former for energi, ligesom musik. Interessant nok findes der 12 tegn indenfor astrologien og 12 toner i musikkens univers. Et horoskop er for mig kosmiske noder, der viser sjælens komposition i flere dimensioner. Praktisk, følelsesmæssigt, mentalt og spirituelt.

Hun understreger, at astrologi ikke er naturvidenskab, og derfor passer den heller ikke ind i videnskabens logiske ramme. Det undrer hende ikke, at astrologien fortsat mødes af skepsis, men det ærgrer hende, at den sjældent er funderet i reel viden.

– Der findes desværre en mængde kulørt materiale i medierne og på nettet. Og en halv sandhed giver en hel forvirring. Det gælder jo på alle områder. Heldigvis har internettet også givet nem adgang til den seriøse astrologi, og særligt på engelsk findes der mange gode bøger, siger Nina Bentzon-Ehlers, der selv har skrevet flere bøger om astrologi.

– I min optik er det en alvorlig forsømmelse, at skolerne ikke introducerer de unge for en så betydningsfuld strømning som den holistiske tænkning, der involverer millioner af mennesker i hele verden. Astrologien viser livet, som det opleves af de fleste mennesker – magisk og forunderligt. Jeg oplever, at mange unge er dødtrætte af at blive opfattet som produktionsenheder eller forbrugere. Det lineære og materielle livssyn har bragt planeten på randen af destruktion. Det er en alt for begrænset forståelse af, hvad livet er og ødelæggende for både jord og mennesker. Vi må en anden vej, hvor vi ikke lever for at forbruge eller overleve.

Vi søger ikke de døde, vi søger klarhed

Men det er ikke kun i stjernerne, at vi søger nye svar på gamle spørgsmål. Der er over 100 medlemmer i Clairvoyant Foreningen i Danmark, og clairvoyance bliver ikke længere kun set som kvaksalveri. Stadig flere anskuer den intuitive kontaktform som en disciplin på niveau med akupunktur og zoneterapi.

– Det er bl.a. kommet i forlængelse af hele bølgen med mindfulness og meditation, fortæller Christina Bemmann, der er massør, zoneterapeut og clairvoyant. For hende er det helt indlysende, at vi i takt med, at der er skruet op for hastigheden i vores hverdag, nyhedsstrømmen og mængden af informationer, vi modtager, får brug for at lytte efter andre signaler end hverdagens larm.

– Det bliver mere og mere almindeligt, at vi betaler os fra at få hjælp til at slappe af, men også til at mærke efter. Clairvoyance er ikke en magisk kraft, det er en evne, en udvidet intuition, som kan trænes, opbygges og udvikles. Nogle vil være i stand til at hjælpe andre professionelt, mens andre bare bruger evnen til eget behov. I bund og grund handler det om at være god til at samle op, lytte til og følge de energier, vi er omgivet af, siger Christina Bemmann. Hun har altid fornemmet, at hun har en særlig evne til at opfange andres signaler og energi, men hun lukkede først erkendelsen af sine evner ind, da hun var i starten af 30’erne.

LÆS OGSÅ: Drømmer du om at tjekke ud af hamsterhjulet? Sivs familie tog springet

– Mine klienter bruger mig til at afdække en tvivl. Det kan både handle om noget helt konkret som et nyt job eller noget mere diffust, hvor de vil have en fornemmelse afklaret. Og så er der mange, som kommer, når de har mistet eller ikke kan slippe en sorg. Jeg kan ikke garantere at der er afdødekontakt, men jeg kan mærke, når det sker. Jeg skal helst ikke vide noget om de folk, der kommer her. Så mærker jeg mere rent.

Hendes oplevelse er også, at det ikke længere er tabuiseret at tale højt om det uforklarlige, det overnaturlige og livets magiske dimensioner.

– Det giver en tryghed, når vi bliver bekræftet i, at der er noget, som er større end os selv. Vi vil gerne have en indsigt i, hvad sker der med vores kære, når de dør. For det aftryk, de mennesker har efterladt i os, mens de levede, bliver jo ved med at være der.

Spiritualtitet sælger

Helle Arendschneider er redaktør for den spirituelle og alternative bogklub Psyke & Sjæl hos Gyldendal. Hun oplever også, at den åndelige interesse har bevæget sig fra at være en skjult subkultur til et mainstream fænomen.

– Det er nu socialt acceptabelt at fortælle åbent, når vi tror på noget større end os selv. Også selv om vores tro ikke er en del af en etableret religion. Magasiner præsenterer horoskoper, clairvoyante og håndlæsere, og boligmagasiner har artikler om feng shui og god energi. Alternative behandlingsformer vinder ind på det offentlige behandlingsområde i form af bl.a. akupunktur og zoneterapi, og tv-programmer om healing og okkulte hændelser bliver vist i bedste sendetid, siger hun.

Og det får indflydelse på de bøger, vi køber.

– De mest populære bøger, ikke bare lige nu, men gennem de seneste år, er bøger om sammenhængen mellem krop, tanker og følelser – altså om den påvirkning vores tanker og undertrykte følelser har på vores sundhed. Flere og flere mennesker ønsker at tage deres helbred i egne hænder og få en større forståelse af, at de ikke er ’ofre’ for en sygdom, men selv kan gøre noget. Måske skal interessen også ses i lyset af, at flere og flere føler sig svigtet eller ikke optimalt behandlet af det offentlige sundhedssystem på grund af nedskæringerne. Bøger om engle har også været populære i mange år. Og så rykker bøger om loven om tiltrækning. De viser os, at vi er aktive medskabere af, og ikke bare passive modtagere i, vores eget liv.

Den tanke er jo herligt betryggende: at der er engle, der holder øje med os, og at hvis de ikke tager deres opgave alvorligt nok, kan vi tage skæbnen i egen hånd. Men betyder det også, at vi er blevet mere overtroiske?

– Nej, tværtimod. Vi er blevet mindre overtroiske, men mere nysgerrige. Og så har grænserne mellem det alternative og det ’almindelige’ flyttet sig. Du bliver ikke stemplet, hvis du taler åbent om krystaller, healere og karmalov. Vi vil have lov til selv at vælge og individualisere, hvad vi tror på. Vi er mindre tilbøjelige til at følge med strømmen og gøre eller tro på det, andre fortæller os. Derfor er det heller ikke den mere sekteriske del af det alternative eller religiøse, der er i vækst.

Ånden er outet

Jeg afslutter mine samtaler om åndelighed, hvor de fleste danskere starter. I folkekirken hos Marie Damm, der er sognepræst i Sankt Johannes Kirke på Skt. Hans Torv i København. For har den øgede interesse for spiritualitet og ånd også ramt folkekirken?

– Det er bestemt min oplevelse. Danskerne er gået fra ‘bare’ at være kulturkristne, til faktisk at stå ved en tro. Særligt i de sidste år, hvor flere offentlige ansigter har været meget åbne om deres tro. Bodil Jørgensen satte det måske i gang, men siden har både Hella Joof og Lars Mikkelsen åbent tilkendegivet deres kristne tro, siger Marie Damm. Hendes oplevelse er, at hvor mange aktivt opsøger det spirituelle univers hos for eksempel en clairvoyant, så snubler vi mere ind i kirken.

– Længslen efter kirkerummet eller den kristne kærlighed vågner måske ved et tilfælde, når vi går tur ved den gule mur ved Assistens Kirkegård eller opdager kirken på ny til en barnedåb. Jeg er ikke sikker på, at folk søger Gud på en onsdag. Men vi oplever en form for tomrum eller ensomhed i vores hverdag. Eller vi er stressede og fortravlede. Og når vi så stopper op i kirken, ved et tilfælde, oplever vi den ro, kirken kan give.

Sognepræsten fortæller, at da hun selv kom til kirken for seks år siden, var døren låst og lyset slukket. Hun har kæmpet for, at den nu er åben og imødekommende hver dag.

– Mange kommer bare og sidder med sig selv eller tænder et lys. Rummets stilhed giver en indre ro, og fordi der er højt til loftet helt fysisk, bliver der også plads til større tanker.

Marie Damm fortæller, at mange bruger dåben som deres indgang til kirken i voksenlivet. Vi vil gerne døbe vores børn, også selv om vi ikke selv blev det som børn. Det er en slags åndelig forsikring og en måde at forære vores børn et fællesskab. Der er også flere voksne, der bliver døbt, så nu har vi lavet drop in-dåb i folkekirken. Det startede på Vesterbro og er blevet en succes i flere kirker.

Men er det mere fælleskab og håb end tro, nutidens individer søger?

– Jeg er ikke sikker på, at vi selv er klar over det. Vi savner måske ikke tro og håb, men oplever tomrum, stress og ensomhed, selv om vi har venner, familie og kæreste. Det hul kan opstå i mødet med sygdom og død, men jeg oplever også, at flere mærker en stor grad af meningsløshed; en grundtone af tristesse.

Præsten vil ikke pege en anklagende finger mod den buldrende mediestrøm eller SoMe-kulturen. Men der er en generel tendens til, at stadig flere og yngre personer oplever et savn i hverdagen, og så søger de kirken. “Det er særligt kvinder og unge piger, der søger mig. Det kan både være nogle, som har mistet eller er blevet syge. Men de kan også være i dyb kærestesorg eller være ved at drukne i angstanfald. Jeg stiller ikke en psykiatrisk diagnose eller en dom over deres liv. Jeg taler med dem, jeg lyser måske en velsignelse, og jeg bruger biblen til at perspektivere deres situation. Hos mig er de en del af et fællesskab. De er ikke alene. De kan bruge fortællingerne til at spejle sig i.

Men hvorfor søger vi til Guds hus, når katastrofen eller smerten rammer. Er vi kun kristne efter behov?

– Vi mangler ikke kun mening med livet. Vi mangler også tid. Det er måske sjovt nok at være på Instagram, og vigtigt at få set dokumentaren med Michael Jackson, men måske ville det give mere mening, hvis vi havde taget os tid til at tale med vores barn, gå til yoga eller læse i biblen.

Jeg ender min sjælerejse med at kigge i krystalkuglen. For hvis det er oppe i tiden lige nu at lufte sin tro, nære sin ånd og hilse på sin skytsengel, hvordan ser fremtiden så ud? Det er jo den, vi alle sammen bekymrer os om. Måske har vi ikke brug for mere magi, men vi har brug for en guddommelig hånd, der klapper os på skulderen, tørrer tårerne af vores kind og hvisker, at det hele nok skal gå. Og meningen med livet? Den vil vi altid søge, og det gør vi så, mens vi beder Fadervor, lægger tarotkort og læser vores horoskop for næste uge eller den sommer, der venter. Bare for en sikkerheds skyld.