Maja var kun 19 år, da hendes mor blev diagnosticeret med sygdommen ALS.

"Det var virkelig et hårdt slag," fortæller Maja Lykholt, der i dag er 25.

LÆS OGSÅ

Sofie fik en flot forfremmelse – men kollegaernes hårde ord fik hende til at græde

Jeg glædede mig til at kaste mig over min nye stilling som projektleder på det reklamebureau, hvor jeg var ansat. Men da jeg skulle til møde med mine noget ældre kollegaer for første gang, indså jeg, at ikke alle var lige begejstrede for min forfremmelse. Læs med her, hvor en læser deler sin personlige fortælling.

ALS lammer kroppen og fratager til sidst den syge evnen til at trække vejret. Maja og hendes mor var tæt knyttet til hinanden, og i over et år passede Maja sin mor, der boede alene. 

Maja holdt sabbatår efter sin studentereksamen og havde fuldtidsjob som driftsleder i en burgerbar, men i takt med at hendes mor blev dårligere, blev Majas ansvar større:

"Hun faldt ofte, så jeg kørte frem og tilbage mellem mit job og hendes lejlighed, som lå på første sal. I fire måneder bar jeg hende op og ned ad trapperne, når hun skulle ud, og det var en virkelig hård tid. Jeg besvimede 40 gange på et år og blev sagt op, for de kunne jo ikke have en driftsleder, der lå på gulvet. 

Det er åbenbart en reaktion fra kroppen, at man spiller død, når det hele bliver for overvældende," fortæller Maja.

Da hendes mor døde, blev det et vendepunkt på flere måder.

"Jeg så min mor, der ikke kunne noget, og jeg fik brug for at leve mit liv. Jeg ville ikke sidde i en lejlighed og blomstre. Jeg har altid haft svært ved at sidde stille og er gået til venstre, når andre er gået til højre. Da min mor døde, duede det ikke for mig at sidde stille, for så ville det blive en endnu mørkere periode," erkender Maja.

Et hjem på hjul

Maja arvede sin mor og også hendes Mazda 2, som hun kort efter sin mors død pakkede med hund og telt for at sætte kurs mod Paris.

"Jeg var frustreret og sur på alting herhjemme, så jeg kørte afsted på mit første roadtrip og var væk i seks uger. Tre måneder efter min mor døde, sad jeg i et telt og tændte et lys for hende," fortæller Maja.

Campinglivet var velkendt for Maja, der er vokset op med campingvogn, men det var første gang, hun tog på bilferie alene og sov i telt eller i bilen. Hun fik et kort besøg af sin lillebror, men var ellers alene.

"Det gjorde noget godt for mig at komme ud og se verden. Jeg havde rigtig svært ved at tænke på mig selv efterfølgende, fordi jeg havde haft så meget fokus på min mor i så lang tid. Turen nærede min drøm om at være fri og have mit lille hjem med mig alle steder. Jeg stak af i vrede, men kom hjem med hjertet fuldt af gode ting," fortæller Maja.

Takket være arven fra sin mor købte hun, helt i sin mors ånd, en brugt varevogn, som hun begyndte at ombygge til en beboelig van. Maja havde ikke prøvet det før, men så så mange videoer om det, at hun kalder sig "YouTube-uddannet".

LÆS OGSÅ

Drabsefterforsker: ”Vores sager er ikke spændende, de er brutale og voldsomme”

Drabsefterforsker Martin Wittrup Enggaard forstår godt, at krimigenren har opnået en enorm popularitet. Dog oplever han, at der følger en forsimplet og fordomsfuld opfattelse af faget med – men løsningen skal findes indefra.

"Jeg blev diagnosticeret med ADHD som voksen, og jeg tror, at det faktisk har været min gave, da jeg satte mig for at ombygge varevognen. 

Jeg kan fokusere enormt intenst, når det er noget, jeg brænder for. At købe den bil er klart min bedste investering nogensinde, for det har gjort, at jeg kan opleve verden på en helt anden måde. 

Jeg kan også mærke på de mennesker, jeg har omkring mig, at det er blevet et foretrukket sted at være. Min van er et pusterum, selvom den ikke er så stor," fortæller hun.

Med mor i bilen

Majas hjem har siden været på de fire kvadratmeter, som hendes Mercedes Sprinter-van indeholder, og hun mangler ikke plads. Her er seng, køkken, udendørs bad, og Maja deler endda pladsen med hunden Cosmo og katten Luna.

"Jeg har altid haft det i mig, så det kommer ikke som en overraskelse for hverken mig eller min far og bror, at vanlife var min vej. 

Når folk har talt om drømme, og hvor de ville bo, har jeg haft svært ved at udtrykke, hvad jeg ville. Mest af alt har jeg altid haft brug for at kunne gøre, hvad jeg har lyst til," forklarer hun.

De fire år i camperen har budt på ni rejser i Europa med Spanien og Portugal som favoritter. Hun er hele tiden i bevægelse, men føler sig aldrig rodløs:

LÆS OGSÅ

Hun er Vogues nye chefredaktør efter Anna Wintour: Lær hende at kende her

Chloe Malle har arbejdet hos Vogue i 14 år, og nu har Anna Wintour udpeget hende som ny chefredaktør for det amerikanske modemagasin. Her er fem ting, du (måske) ikke vidste om hende.

"Jeg er blevet afhængig af friheden. Jeg kan have mit hjem alle steder. Det er mit sneglehus, og jeg kan godt føle mig fortabt uden min bil," erkender hun.

Hun får ofte tilbudt at overnatte hos folk, men foretrækker at sove i sin egen seng – ved siden af dem, hun besøger. Selvom hun ser sin far rigtig meget, så har hun heller ikke sovet hos ham, siden hun har fået sin bil. Hun er ofte hjemme i sommermånederne, og som en fugl trækker hun sydpå om vinteren. Pengene tjener hun herhjemme, hvor hun hjælper andre med at indrette og bygge varevogne om til små hjem, og så holder hun foredrag, for hun oplever, at mange finder inspiration i hendes historie.

"Det er en billig livsstil, for jeg har jo ikke en stor husleje og elregning. Jeg havde nok ikke haft råd til en bil allerede nu, hvis jeg ikke havde arvet; så ville det have taget mig flere år, men jeg er ret sikker på, at jeg nok var endt her," siger Maja og tilføjer:

"Jeg har klistermærker, jeg selv har lavet til min van, hvor der står: ”I got it from my mama” – altså ikke bilen, men mit gåpåmod og min eventyrlyst."