Marie Askehave: "Det er en ret vild beslutning, når man kommer fra Nordjylland"

Hvilket talent ville du ønske, du havde?

"Må man virkelig kun nævne et? Jeg gad godt være bedre til cirka alt. Men især networking, som jeg er sygt dårlig til. Og så gad jeg helt utroligt godt at være en haj til at stå på rulleskøjter, skateboard og lave parkour... Jeg fik et par rulleskøjter i julegave af min mand, David, og jeg gik af sted med cykelhjelm, beskyttere og fejekost til at styre balancen med. Mine unger var ikke just stolte af at have mig med på slæb, men hvis jeg skulle lære det, var det måden at gøre det på. Første gang jeg prøvede rulleskøjterne skvattede jeg og fik hold i nakken, som jeg havde i flere uger. Jeg er aldrig blevet en haj til de rulleskøjter."

Hvad kan få dig til at grine?

"Det ufrivilligt komiske er min favorit. Det er tit og ofte der, tårerne strømmer ned over mine kinder – der hvor det er på grænsen mellem grin og gråd. Hvilket selvfølgelig oftest sker, når det er aldeles upassende. Derfor er Mr Poxycat og Labans Jul den helt rette humor for mig. Men det er faktisk ikke så tit, at jeg storgriner, når det er meningen. Men det år i Cirkusrevyen, hvor Ulf (Pilgaard, red.) lavede en parodi på Hanne Bech Hansen – politidirektøren, der græd jeg. Det var helt hysterisk morsomt, og det var en så ekstremt svær opgave udført til perfektion."

LÆS OGSÅ: Søren udgiver sin mors bog efter hendes død: "Min mor var et meget privat menneske..."

Hvad er den vigtigste beslutning, du har taget?

"At insistere på at ville være skuespiller er en ret vild beslutning, når man kommer derfra, hvor jeg gør. Jeg kommer fra Nibe i Nordjylland, og der var det ikke det mest almindelige at ville være skuespiller. Faktisk vidste jeg ikke selv, at man kunne få en uddannelse som skuespiller. Jeg kommer fra et hjem, hvor min mor var lærer og talepædagog, og min far var ingeniør. Da jeg sagde, at jeg ville være skuespiller, tænkte de, at det kunne man ikke leve af. Det har aldrig været og er stadig ikke noget let valg at være skuespiller, men jeg elsker mit job og kunne ikke forestille mig at lave noget andet."

Hvilken rejse ville du aldrig tage på igen?

"Jeg rejser meget gerne, og jeg har ikke fortrudt en eneste. Men der er ikke én af mine rejser, jeg ville tage på igen, for det kan man ikke. Jeg kan ikke kopiere en oplevelse, for det vil altid ende med en skuffelse. At rejse er en vigtig del af et liv. Det kan være korte rejser eller lange – det er ligegyldigt. Det vigtige er, at man øver sig i at opleve nu og her, at man tænker mindre på hele tiden at dele oplevelsen med mere eller mindre tætte venner – her tænker jeg især på sociale medier, ikke på de begejstrede opkald, man kan have en gang imellem til familie eller venner. Men du skal lade være med at poste din overdådige morgenmad på stranden i Thailand. DU SKAL NYDE DEN! Vær i nuet, det er det rejser og ferier kan hjælpe dig til, og det er derfor, du aldrig kan tage på den samme rejse igen."

Hvad antager folk fejlagtigt om dig?

"At jeg er iskold. Jeg tror, at det er noget, der hænger ved siden min debut i tv-serien Forbrydelsen. Her spillede jeg karakteren Rie Skovgaard, som er iskold, men egentlig bare kæmper for, hvad hun har kært og glemmer sig selv og følelserne i farten. Hun kan godt virke som en ret kold type. Faktisk var der nogle, der ville tale instruktøren på Familien Jul fra at caste mig til moderen i familien. Det har jeg grint af mange gange. Stakkels mine egne børn, hvis jeg er fejlcastet som mor."

LÆS OGSÅ: Annette Heick: "Det var ikke en fødselsdepression, men..."

Hvordan håndterer man bedst vrede?

"Det ved jeg simpelthen ikke, for vrede er en følelse, som er svær at styre. Vrede kan ikke som sådan håndteres, for så ville man vel ikke blive vred? Du bliver kun vred, når det ikke lykkes at håndtere de følelser, der leder til vreden. Når man bliver vred, synes jeg, det vigtigste er, at vreden ikke får tag i dig, så det kommer til at gå ud over andre, for det er desværre tit det, der sker – at vrede kommer til udtryk som en eksplosion."

Hvad har været dit livs længste minutter?

"Der har været mange lange minutter i mit liv, både de kedelige, de spændende og de helt forfærdelige. Mit liv er fyldt med dem. Nogle af de længste minutter er, når andre skal votere én. Jeg husker alle de mundtlige eksaminer, som jeg har været til i mit liv – senest min MBA, som jeg tog, da jeg var 42 år. At vente på voteringen efter en eksamen har altid været skrækkeligt. Og så er der de minutter mine børn bruger på at tage sko på – de er også virkelig lange!"

Hvad er det bedste råd, du vil give dine børn?

"Man kan ikke kun give et råd til sine unger. Det er jo et helt utroligt stort ansvar at opdrage børn. Jeg har måske tusinde råd, som jeg gerne vil give dem – og de er alle sammen vigtige. Men det vigtigste er, at de forstår kærlighedsbuddet. At kun hvis man er i stand til at elske sig selv, kan man elske andre og dermed være i balance. Det er en relativt simpel livsfilosofi, som man kan navigere ud fra. Og så skal de heller ikke bruge flere penge, end de har – det kommer der ikke noget godt ud af."