Giv et blad i julegave. Eller forkæl dig selv med en skøn julegave. Priser fra 149 kr.

Mathilde Gøhler har gode intentioner om at få løbet, når det bliver weekend. Men det sker sjældent.
Foto: Le Management Mathilde Gøhler har en stor svaghed for slik.

Mathilde Gøhler i weekenden

"Sove længe, putte i rigtig lang tid med min kæreste og vores hund og spise en laaaaang og hyggelig morgenmad"

Model Mathilde Gøhler afslører sine weekendvaner.


Tidligere har vi hørt om skuespiller Julie Zangenbergs weekend. Og de to sidste dage på ugen er for mange af os øremærket til en god kombination af chick flicks derhjemme og festlige arrangementer i byen. Også for denne uges Q&A-person.

Mathilde Gøhler må være en af de smukkeste kvinder i Danmark pt. Og det store udland efterspørger hende da også i en sådan grad, at hun sjældent når at være hjemme i København hos kæresten Remee og hunden Bom i mange dage, før bountystrande og endnu en bikini-skydning kalder.

Og så er hun en af de ukronede dronninger af Instagram med hele 481.000 fans, der følger hendes jet set-liv i tykt og tyndt. I vores fredags 'Q&A'-serie er hun den anden til at dele med jer, hvad hun laver, når det endelig er weekend.

Hvilken guilty pleasure har du i weekenden?
- Slik. Jeg elsker det! Og det passer altså bare så godt sammen med en lørdag aften.

Hvis du skal feste igennem, er det så fredag eller lørdag?

- Lørdag. Helt klart! Jeg er tit træt om fredagen efter en lang uge, så lørdag er god, fordi man så har hele dagen til at hygge sig og gøre sig klar. Jeg elsker stadigvæk at have tøserne på besøg og gøre os klar, mens vi drikker bobler og hører høj musik.

LÆS OGSÅ: Julie Zangenberg: Jeg fester, når jeg ved, at jeg kan ligge død dagen efter

Hvad lover du altid dig selv at gøre i weekenden, som du aldrig får gjort?

- Hver weekend beslutter jeg mig for at jeg skal ud og træne - men helt ærligt, så kommer jeg sjældent af sted. Jeg rejser og arbejder meget, så mine weekender holder jeg så vidt muligt hellige. Derfor ender det tit med hygge og gode middage i stedet for en løbetur.

Har du en hobby, du dyrker i weekenden?
- Nej, faktisk ikke. Jeg slapper af, bruger tid med mine veninder og min kæreste. Jeg går lange ture med min søde malteser-hund, Bom. Men ellers bliver weekenden brugt på at slappe af.

Hvornår står du normalt op?
- Det varierer meget. Når jeg arbejder, har jeg ofte en tidlig mødetid på studiet, og ellers skal jeg nå et fly. Så de dage er det tit kl. 07. Hvis jeg har fri, kan jeg godt blive i sengen til kl. 09.

Ændrer dine madvaner sig i weekenden?
- Ja, det gør de. Jeg elsker mad. God mad. Så en sund livsstil for mig, er at holde mig i gang og spise sundt, men jeg spiser altså også en stor burger en gang imellem i weekenden. Det skal der være plads til.

Hvad har du typisk på, når du hænger ud derhjemme i weekenden?
- Jeg elsker at have løst tøj på, når jeg kommer hjem. Jeg synes især at Baum und Pferdgarten, Hosbjerg og Bon'a Parte laver skønt homewear.

Hvad har du typisk på, når du skal i byen?
- Baum und Pferdgarten, Ganni og By Malene Birger er bestemt blandt mine yndlingsmærker. De laver bare så smukke snit og fine print. Men jeg elsker også Hervé Léger-kjoler.

Hvordan gør du dig klar til en tur i byen?
- Jeg bruger faktisk ikke ret lang tid. Jeg bruger ikke ret meget makeup, så det er ikke dét, der tager tid. Det er mere tøjet; jeg kan skifte tøj mange gange i løbet af en aften. Men ellers hører jeg høj musik og får et glas bobler eller en drink, imens jeg gør mig klar.

Hjemmehygge eller bytur?
- Hjemmehygge - helt klart. Jeg er meget ude i hverdagene, så jeg vil bare rigtig gerne være hjemme i weekenderne og slappe af.

Hvad er det bedste ved weekenden?
- At man kan sove længe og putte! Hvis jeg ikke skal nå et fly eller arbejde, så er det altså det bedste. Sove længe, putte i rigtig lang tid med min kæreste og vores hund og spise en laaaaang og hyggelig morgenmad.

Hvad glæder du dig mest til i den kommende weekend?
- At sove længe. HAHA, ej jeg skal flyve søndag. Jeg skal ud og skyde en undertøjskampagne, og dét glæder jeg mig til.

LÆS OGSÅ: 6 gode grunde til at skære ned på alkoholen, når du vil i form

LÆS OGSÅ: Sådan spiser du dig til højere forbrænding

LÆS OGSÅ: 3 anderledes præventionsformer du skal kende

Se, hvad vi ellers skriver om: Kultur og Mathilde Gøhler