Dans dig glad til ALT for damernes årlige danse-event i København

Få Maise Njors guide til Mallorcas lillebror
Foto: Tine Harden Få Maise Njors guide til Mallorcas lillebror

Menorce guide Maise Njor

Menorca: Få Maise Njors guide til Mallorcas lillebror

Menorca er Mallorcas lillebror. Men hvad øen mangler i størrelse, har den til gengæld i charme, selvtillid og lækre strande, erfarede forfatter og journalist Maise Njor, da hun sammen med fotograf Tine Harden besøgte ferieøen.

Man mærker det straks, når man ankommer: Menorca er ikke en hvilken som helst spansk ferieø. Der mangler menukortene på svensk, tysk og dansk, der mangler de lokales leflen for turist-euro, der mangler diverse mærkelige forlystelsesparker og barer med triste damer, der danser middelmådig flamenco...

Menorca er den sidste af de baleariske øer, der blev opdaget af turisterne, og man har derfor kunnet lære af for eksempel Mallorcas fejltagelser. Man har i det store hele undgået at ødelægge fine, små kystbyer med store, grimme hoteller, der ligner gammeldags stereoanlæg. I stedet er der smukke, hvide bungalower med de karakteristiske lertegl på taget, uspolerede fiskerbyer og små, brostensbelagte gader. Dette er en ø med sin helt egen karakter, og overalt kan man mærke de lokales lyst til at skabe noget, som er ganske specielt.

I Mahon, Menorcas hovedstad, ligger for eksempel det meget lækre boutique-hotel Jardi de ses Bruixes, som både kan oversættes til "Heksenes have", og "Mælkebøttefrøenes have", og som drives af den lattermilde Anja Sanchez-Rodrigo Wickers og hendes mand. Hver en detalje er gennemtænkt i dette gamle palæ, der plejede at tilhøre en skør, gammel adelsdame, der samlede på skrald, og som ikke nænnede at skille sig af med sine katte. Heller ikke når de var døde, der blev de lagt i skufferne.


Und dig selv en kop kaffe i den romantiske gårdhave på hotellet Jardin de ses Bruixes.

I dag er det nyåbnede hotel noget af det mest eksklusive og smukke, man kan forestille sig, og man er på randen af lykkelig, når man sidder i gårdhaven omgivet af levende lys og drikker menorkisk rødvin, mens cool jazz flyder stille ud af højtalerne. Værelserne er sublimt indrettet. Men det bedste er badekarret, som står som en kæmpe yoghurtskål midt på badeværelsets brede planker, samt det faktum, at Anja Sanchez-Rodrigo Wickers godt ved, hvordan det er at være på ferie. Hun har nemlig sørget for, at man kan få morgenmad det meste af dagen.

Gaderne i Mahon er små og snoede og strøet med cafeer. Oppe ved det lille torv er et marked indrettet i et kloster. Omkring torvet ligger butikker som

Adolfo Dominguez (S'Arravaleta 13), Jabones de Menorca (Calle Ses Moreres 16), hvor man blandt andet kan købe sæber formet som cupcakes, og Portal (Portal de Mar 5), som har cool spansk tøj. De traditionelle spanske sivtasker hænger uden for mange af butikkerne i forskellige versioner, og her er ingen store kædebutikker. Det er tydeligt, at selvom – eller fordi – Menorca har været belejret af både englændere, franskmænd, tyrkere og pirater (!), har øens beboere en stærk fornemmelse af at være helt deres egne. Det var også den sidste ø, der i sin tid overgav sig til Francos diktatur.



Hummer og høje hæle
I gamle dage var det Ciutadella, der var byens hovedstad, og man kan stadig på Placa des Born se fordums storhed på rådhuset og de omkringliggende herskabelige kæmpevillaer, som alle har store balkoner ud til pladsen. Byens gader går op og ned som en lille labyrint, hvor man nemt bliver væk, men det er kun en god undskyldning for at tage en pause på en lille cafe. Før eller siden kommer man til Placeta de Fransesc Netto, som er en lille plads med markedsboder i grønne og hvide fliser, hvor der sælges alt godt fra havet, markerne og staldene på øen. Lige om hjørnet, på Carrer de l'hospital de Santa Magdalena kan man snuppe en øl på Sa Bona Birra (Sabonabirra.com), hvor der sælges øl fra hele verden. Når sulten melder sig, er det en god ide at gå ned ved havnefronten, hvor restauranterne ligger side om side. Prøv for eksempel

S'Amarador, som ikke er den billigste restaurant, men klientellet er cool og spansk, og hvis man ikke har råd til den berømte hummerbisque, kan man købe en menu, hvor en lille portion af den indgår. Længere nede ad kajen ligger den fine Turquesa (Calle Marina 65), hvor maden er god, og betjeningen sublim og meget venlig. Mens man spiser sin paella, kan man beundre de mange lystyachter, som virker som noget nær "bil 2" for en menorkiner. Det er en lille ø, kun 53 kilometer lang, med 95.000 indbyggere, og med havet tæt på virker det ikke som en dum ide at eje en båd, hvis man har råd. Og nogle har råd til meget, for krisen har ikke kradset så hårdt på Menorca som i resten af Spanien.

Øen er stort set selvforsynende og har derfor aldrig kastet sig ud i den store jagt på turister. Der er også en del spanske besøgende, hvilket giver øen et præg af nedtonet jetset. Men har man ikke lige en lystyacht at hoppe i havet fra, kan man tage ned til en af de mange små indhug fra havet, hvor Ciutadellas borgere bader fra klipperne, når heden bliver for voldsom.

De laver sko på Menorca! Mange slags! Både espadriller, traditionelle menorkiske lædersko, de såkaldte "avarques", som bruges af både mænd og kvinder – og så stammer ejerne af mærket Pretty Ballerinas, som også sælges i Danmark, herfra. Både i Mahon og Ciutadella er der et hav af skobutikker, og firmaet Mascaró, som Pretty Ballerinas er en del af, har flere butikker, blandt andet i Ferreries, hvor der både er alt, hvad de har lavet af høje og lave sko, læderjakker i neonfarvet læder og et outlet til os, der måske ikke har råd til sko til 1.200-3.000 kroner. Og når man er træt af at shoppe sko (as if?!), kan man køre mod Fornells til Can Bernat des Grau (Canbernatdesgrau.com) til en ordentlig omgang spansk frokost. Hvordan folk magter at spise seks-syv retter og stadig fortsætte deres dag uanfægtet, kan være en gåde for en nordbo, som er vant til en rugbrødsmad med leverpostej. Men det tager altså også nemt tre timer at fortære, nyde og beundre kæmperejerne, den sprødstegte fisk, den hjemmerørtemayonnaise (faktisk er

Det Gule Guld opfundet her på øen), de enorme spareribs med dertilhørende stegte grøntsager og en citronmarengs så enorm, at den lige får de sidste overlevende i gulvet ...

Thank God for siesta.




Jaime Mascaró-outlet er et perfekt sted at stoppe på sin biltur!

Gin, geder og gamle ruiner
Selvom Menorca har været okkuperet af flere lande i tidens løb, er det forbavsende lidt, der er blevet tilbage fra de tidligere "ejere": Der er ikke et gadenavn eller et efternavn, der for eksempel røber, at Storbritannien har regeret her – det eneste, man har fundet bevaringsværdigt fra de engelske soldater, er deres opskrift på gin. Den laves i Mahon, og spritten forarbejdes over træbål som i gamle dage – og det er ikke tonic, man blander i, men pomada, som er en slags citronlemonade. Holder man sig til en enkelt drink og kører fra én by til en anden, kommer man gennem et landskab, som ligner et puslespil, afgrænset, som det er, af snoede stengærder. Kigger man op, kan man være heldig at se nogle af de mange forskellige fugle, som passerer Menorca til og fra deres sommerresidens.


Fiskerbyen Bibibeca Vell.

Den nordlige del af øen, Tramontana, har klipper og stenstrande, mens den sydlige, Migjorn, har azurblåt hav og sandstrande. Man kan ikke undgå at komme forbi nogle af de mange ruiner fra meget tidlige bosættere – overalt i landskabet står der rester af stenhuse eller ofringspladser. De ældste fund er dateret helt tilbage til 3000 år f. Kr.

Det er selvfølgelig nemmest at leje en bil, men der er også glimrende busruter rundt på øen, og der er mange cykelruter og ridestier, hvis man har den slags lyster. Man kan også leje en båd og tage rundt om øen, og måske lægge til ved Binibeca Vell, som blev tegnet i 1972 af arkitekten Antoni Sintes. Det er en hel lille landsby bestående at små hvide huse, som hænger tæt sammen. Når dagen går på held, skal man unde sig selv at tage til Cova d'en Xoroi. Forestil dig en grotte i en klippe cirka 30 meter over havet. Sæt laid-back Ibiza-musik til, og forestil dig så en mojito i solnedgangen på en af de små terrasser, der stikker ud af grotten. Og mens solen går ned, og musikken går op, kan du sidde og tænke over, hvordan de to kajakroere 30 meter nede dog er nået helt herud – og hvordan de kommer hjem.

ALT for damerne var inviteret af Den Spanske Stats Turistbureau.


LÆS OGSÅ: 5 skønne rejsetips til Barcelona

LÆS OGSÅ: Det fik jeg ud af min ego-ferie på Madeira

LÆS OGSÅ: Shop og spis i perfekte Palma

Se, hvad vi ellers skriver om: Rejseguide, Mallorca og Maise Njor