Mikael Kamber vil gerne slå et slag for den kærlighedserklæring det er, at blive gift.

Foto: Foto: Kim Vadskær Vi kender Mikael Kamber som seriøs nyhedsvært på TV2 Nyheder, men hvad mener han egentligt om kvinder og kærlighed?

Mikael Kamber vil gerne slå et slag for den kærlighedserklæring det er, at blive gift.

Mikael Kamber: ”Så tag dog og fri til jeres kvinder!”

Seriøs, i jakkesæt og med dyb røst ser vi ham aften efter aften på 19-nyhederne på TV2, hvor han fortæller os, hvad der rører sig i verden. Men når jakkesættet er hængt op, og han bare er sig selv, hvad tænker den tårnhøje familiefar så om kvinder, mænd, kærlighed og forskellene mellem kønnene? Vi har taget os en snak med Mikael Kamber.

Af Kicki Thomsen

- Jeg var meget, meget lille, da jeg fik mit første kys. Det var med Trine, min nabo. Vi er født næsten samtidig og lå også og sov middagslur i barnevognen sammen. Vi var rigtig glade for hinanden som helt små på en helt uskyldig måde. Vi gav hinanden kys på næsen og krammede og var meget tætte helt op til 5-6 års alderen. Det var først senere, at det med piger begyndte at blive farligt. Det var det på ingen måde med Trine. Med hende var alting bare trygt, naturligt og dejligt. Mit første rigtige kys fik jeg som 15-årig til et halbal på Fanø. Susanne, hed hun. Det var helt fantastisk! Både meget skræmmende, fordi jeg tænkte på, hvad det mon ikke førte med sig, og på den måde kunne jeg næsten ikke rumme den flyvetur, kysset var. Men det var også tydeligt, at det var en helt ny verden, der åbnede sig for mig. Wow!

- Pigerne fra min folkeskoletid husker mig nok som nørdet og introvert. Og lidt klodset. Allerede dengang var jeg tæt på to meter høj og i fuldstændigt uhæmmet vækst. Og når man er så stor, virker man nok nemt lidt voldsom og kejtet i det. Der var lange lemmer over alt. Samtidig forekom jeg måske også en smule arrogant, fordi jeg aldrig kiggede til nogen sider. Men det handlede meget mere om, at jeg i var vildt usikker. Ikke på det faglige - det var det eneste, jeg havde som sikker havn - men på alt det andet. Det var alt det sociale, alt det med pigerne, om jeg passede ind kredsen, og om jeg nu også var god nok som menneske, der plagede mig. Jeg gik hele tiden med en frygt om, at det når som helst ville blive opdaget, at jeg var et nul. Sådan var hele puberteten for mig. Det var nogle vildt svære år. Så jeg røg mange Kings, gik i sort tøj og prøvede at se sammenbidt ud. Det var en måde at beskytte mig selv på. Usikkerheden aftog først engang i gymnasiet, da jeg fik en skøn kæreste og begyndte at finde ud af, at det måske alligevel godt kunne være, at jeg fungerede og ramte nogenlunde inden for normalområdet.

LÆS OGSÅ: Morten Ankerdal: "Mange mænd er for brystfikserede"

- Det er helt afgjort mig, der er blevet scoret, når jeg ser tilbage over tiden. Jeg har været alt, alt for genert til selv at gøre det. Nu er jeg ikke på scoremarkerne længere, men dengang jeg var, var det helt klart mig, der var byttet. Med årene er jeg heldigvis blevet meget mindre genert overfor kvinder. Det mangler også bare, når nu jeg er vældig godt gift og har to piger, og der i det hele taget er et rend af kvindfolk i alle aldre i huset. I dag føler jeg mig rigtig godt tilpas i kvinder selskab. Ofte foretrækker jeg det faktisk. Men det skiftede nok først omkring 30-års alderen, da jeg blev gift.

- Jeg misunder kvinder for deres elegance. Hvis man nogensinde har set mig i virkeligheden, så ved man, at jeg er to meter høj og cirka lige så elegant som et næsehorn. Kvinders yndefuldhed kan jeg godt være helt betaget af. De graciøse bevægelser, de fine, tynde fingre og hænder. Jeg gad godt at have bare en halv deciliter af kvinders ynde, så jeg ikke var så klodset!

- Det allervigtigste, min mor har lært mig, er, at man skal passe godt på de svage. Min mor uddannet sygeplejerske, så det er hendes kald. Men det var på mange andre områder, jeg oplevede det komme til udtryk, da jeg var dreng. Vi havde mange forskellige eksistenser boende hjemme hos os. Vagabonder kunne for eksempel altid finde et sted at sove og noget at spise hjemme hos os. Vi havde også plejebørn boende af flere omgange. Det var vidunderligt. Det var som at få en ekstra bror i en periode. Nogle gange havde vi også voksne boende, som ikke kunne klare sig selv. Det var en helt naturlig ting for min bror og jeg.

LÆS OGSÅ: Bubber: "Kvinders følelseregister fascinerer mig helt vildt"

- Kvinder er langt bedre end mænd til at mærke, hvad der i virkeligheden foregår. Radaren fungerer simpelthen bedre. Det er en generalisering, men det er så tydeligt for mig, at det er sådan, det ér. Jeg er en meget typisk mand. Jeg er målrettet og opfatter tit ikke, hvad der foregår lige under næsen på mig. Mænd er langt hen ad vejen go-getters, der ikke ænser alt det vigtige, der foregår lige ved siden af dem. Og hvis man skal nå et mål sammen med andre, så nytter det ikke noget, at man ikke fatter, hvad der foregår i de mennesker, man har omkring sig. Det er én af grundene til, at jeg interesserer mig meget passioneret for positiv psykologi, som jeg båder skriver om og holder foredrag om. Jo ældre jeg er blevet, jo mere er jeg blevet opmærksom på, at det er dét meget handler om. Om man har det godt. Om man grundlæggende er i en positiv stemning. Om ens medmennesker har det godt. Og det er noget, jeg oplever, at kvinder klart har nemmere ved fra naturens hånd end mænd har. 

- Min kone er et hjerter es-eksempel på den type kvinde, som bare ser, hvordan andre mennesker har det. Det er en fed egenskab, og hun er lysår bedre til det, end jeg nogensinde bliver. Hun aflæser alle signaler, og det gør, at man kan være meget tryg i hendes selskab, for der er ingen bullshit. Man ved, at hun ved, hvordan det i virkeligheden er, og det er rigtig rart. Det sker hver eneste dag, at hun ser ting, jeg ikke ser. For nyligt arrangerede vi en fest for børnene, og bagefter, da vi talte om det, spurgte hun mig, om jeg ikke havde set, at dem ovre i hjørnet slet ikke havde lyst til at være med til festen. Det havde jeg ikke. Men hun så det med det samme og handlede på det. Annettes første instinkt er aldrig rigtigt at sørge for sig selv, det er at sørge for andre. Det beundrer jeg.

- Vi har kendt hinanden, siden vi var 11 år gamle. Det startede med, at jeg lagde mærke til en pige, der sad på færgen, når jeg sejlede frem og tilbage til Esbjerg fra Fanø for at indsnuse lidt byliv. Jeg syntes, at hun så utroligt interessant og sød ud med sine helt vidunderlige to meter tykke uindfattede hinkesten. Det var før, man begyndte at facetslibe brilleglas. På et tidspunkt i 7.klasse tog min klasselærer fat i mig, og sagde: ”Mikael, du er sådan en fornuftig dreng. Nu kommer der en ny pige i klassen, og hende skal du passe godt på.” Og så fik hun plads lige ved siden af mig. Vi blev venner med det samme og har været det lige siden. Vi har også gået i gymnasiet sammen og danset lancier sammen, men vi blev ikke kærester, før vi mødtes i København mange år senere. Hun er en ægte livsledsager, og det er en kæmpe gave at have! Vi kan huske tilbage til 1970’erne sammen. Det tror jeg ikke, der er mange på vores alder, der kan sige om deres ægtefæller.

LÆS OGSÅ: Anders Agger: "Kvinder er allermest kvindelige, når..."

- Det bedste kompliment, jeg har nogensinde har givet en kvinde, var at fri. Når man spørger en kvinde, om hun vil gifte sig med en – også selvom man er rimelig sikker på, at hun gerne vil – så lægger man sit liv og sin skæbne i en andens hænder. Det er en ubetinget tillids- og kærlighedserklæring. Jeg vil faktisk gerne slå et slag for dét at blive gift. Det er så meget mere end bare at blive boende sammen. Set udefra er der ikke nogen forskel: Man bor det samme sted, ser ud på samme måde og laver de samme ting. Man har bare en ring på fingeren. Men følelsesmæssigt er det bare noget helt andet.

- Mit gode råd til mænd er: Så tag dog at fri til jeres kvinder! Følelsesmæssigt betyder det skridt, at man er gået ind i det med hud og hår og dedikeret sig og sagt: ”Ja, det er os to”. Det har man på en eller anden måde blandet blod på ved at sige det højt. Det giver en enormt stor tryghed og tillid, som er meget, meget smuk og undervurderet. Nogle gange skal ting ikke være underforstået. Nogle gange skal de siges højt, for så sker der noget andet. Når man går ud og binder sig åbent overfor hinanden og verden, så har man ligesom sat sit et mål, som man også godt vil holdes op på. Målet er, at jeg virkelig gerne vil elske, leve og bo med denne her kvinde resten af livet, og det må I gerne måle mig på. I må også godt betragte mig som lidt af en fiasko, hvis ikke det lykkes.

- Jeg tror slet ikke kvinder gør sig begreb om, hvor meget mænd elsker ros. Mænd er fuldstændig suckers for anerkendelse! Og det er næsten lige meget for hvad. Det bedste man kan sige til mig, er hvis man synes, jeg gør det godt. I alle aspekter i livet. Lige fra det huslige til det faglige. Jeg elsker anerkendelse! Det giver mig benzin på tanken. Og jeg ved, at sådan har langt de fleste mænd det. Og at mænd har det i langt mere udtalt grad end kvinder. Kvinder aner ikke, hvor fantastisk et redskab de har i deres hænder ved bare at rose og anerkende. Mænd bliver bare nogle bedre mænd af det!

LÆS OGSÅ: Mikkel Boe Følsgaard: "Er jeg en blød mand? Ja."

- Kvinder er smukkest i øjeblik af selvforglemmelse. Når de ikke har for travlt med alle deres tusinde ting og bare er til stede og ikke er bevidste om, hvorvidt alting er i orden. Jeg synes for eksempel, at det kan være enormt charmerende, hvis der sidder sådan en lille klat remoulade på kinden. Det lyder banalt, men jeg kan virkelig godt lide den fornemmelse, når en kvinde er til stede, opmærksom, smiler og er fordybet i en samtale, og glemmer at tænke for meget over alt det andet. Tit bliver kvinder meget praktiske orienteret omkring alt det, de skal nå. Samtidig skal håret også lige sidde, og de skal have sminket sig på præcis en bestemt måde, og der er ikke noget, der er i orden, før det hele er ordnet. Det er også fint, og dybest set elsker jeg også, når ting er i orden. Men jeg elsker måske endnu mere, når kvinder forglemmer sig og bare er til stede. Det er i dén uperfekthed at det spændende sker.

- Det frustrerer mig helt vildt, at kvinder hænger sig så utrolig meget i detaljer. Hvis man for eksempel skal have gæster, så er kvinders standard jo typisk, at der skal være så rent som på en operationsstue i alle kroge, før kan der ikke lukkes en gæst ind. Alt skal være så fuldstændigt perfekt, at man næsten ikke orker at invitere gæster. Men det er samtidig bare bagsiden af medaljen, for jeg elsker også, at kvinder har så meget styr på alting. Alle detaljerne. Det handler nok om at finde en balance, hvor alting ikke bare sejler, men hvor man bærer over med, at der er nullermænd inde i pulterkammeret.

LÆS OGSÅ: Karen Thisted om dengang Lise Nørgaard beordrede min skilsmisse

LÆS OGSÅ: Fra én brud til en anden: 11 tips til dit bryllup

LÆS OGSÅ: Skønhedstips på budget fra Mette Marie Lei Lange

Om Mikael Kamber

Mikael Kamber, 48, nyhedsvært på TV2-nyhederne, journalist og forfatter. Privat er han gift med Annette Kamber på 19.år, men som han har kendt siden barndommen. Sammen har de to piger på 14 og snart 10 år, og familien er bosat på Christianshavn med de øvrige familiemedlemmer katten Mimi og pigernes to
kaniner, som logerer i gården. For tiden arbejder han sideløbende med jobbet
som ankermand på 19-nyhederne på sin anden bog om positiv psykologi.

Se, hvad vi ellers skriver om: Interview