En sommeraften står vi fire piger i albuekamp foran spejlet, inden vi skal ud af døren. Med blå rødvinstænder og dovne øjne vil vi fortsætte vores drueaften ude i byen og lægger an til at klare den sidste krigsmaling. Min ene veninde trækker sig fra det store spejl og smører i blinde sin læbestift på. Meget storsindet af hende. Et stunt, jeg ikke ville kunne udføre uden at ligne Bjørnen Paddington efter en tur i marmeladekrukken.
Men for hendes vedkommende var det faktisk meget let. For i hånden havde hun en mirakelstift. En næsten farveløs læbestift, der kan forvandle en ædespalte til et Angelinanæb med et vift (ikke at veninde nummer fire er udstyret med ingen læber, men efter en tur med den noget neutrale pomade så de bare fugtede, blussende og naturligt svulmende ud).
Unique Pink, Sephora, 110 kr. i Illum.
Nu skal det ikke lyde som en lang annoncetale, for det er det ikke. Men dagen efter smuttede jeg ud og købte læbestiften, hun havde omkranset sine rødvinstænder med den aften – Ikke uden frygt for, at det var "ølbrillerne", der gjorde, at jeg havde anset den for at være et mirakel i fast form aftenen inden.
Men to måneder efter må jeg sige, at forelskelsen stadig holder. Den føles en smule prikkende som mentholatum, fremhæver læbernes naturlige kulør og dufter af vanilje (min eneste anke – jeg er ikke pjattet med, at det dufter, som om jeg har en cupcake siddende i skægget).
Min makeuppungs udkårne hedder "Unique pink" og kan erhverves i Sephora i Illum. Faktisk er den blevet forfremmet til en plads i pungen, så jeg altid har den med mig.
Og som en velsignet epidemi har den bredt sig fra den ene venindekreds til den anden, og til min overraskelse fiskede en femte veninde sit eget eksemplar op, efter vi havde kværnet en falafel på Vesterbro for leden.
