Giv et blad i julegave. Eller forkæl dig selv med en skøn julegave. Priser fra 149 kr.

Sæddonor
Foto: Alamy

Når en donor er bedre end en forkert far

Flere og flere danske kvinder vælger at blive mor alene, fordi manden med tilstrækkeligt farpotentiale ikke er dukket op i tide. Men måske vender tendensen, når den nye generation af fædre står på spring. De vil både have barsel og hente børn, og det passer den moderne kvinde rigtig godt – inderst inde drømmer hun nemlig stadig om kernefamilien med mor, far og børn.

Solomor. Selvvalgt singlemor. Enlig mor. Kær mor har mange navne. Antallet af kvinder, der vælger at få børn alene, er støt stigende, og tendensen ser ikke ud til at vende lige foreløbig. Sidste år blev knap 5.000 børn undfanget som resultatet af fertilitetsbehandling, og heraf blev cirka 10 procent af børnene født af enlige kvinder. Mere nøjagtigt anslår Dansk Fertilitetsklinik, at der blev født 580 børn i 2015, hvis fædre ikke er i et forhold med deres mor. I 2014 lød tallet på 478 børn. Altså en stigning på næsten 100 børn født af enlige kvinder fra 2014 til 2015. I alt svarer det til, at omkring én procent af alle børn født i Danmark er født af en solomor. Og der er flere grunde til, at flere kvinder vælger at gå ind i moderskabet alene. Debattør og forfatter Julia Lahme, der ejer det strategiske PR- og Kommunikationsbureau Lahme Kommunikation, lægger særlig vægt på tre grunde.

– For det første ser vi, hvor mange skilsmisser der er, og det er bare for dem, der er gift. Der er rigtig mange forældre, der går fra hinanden, og det virker ikke særligt tiltrækkende. For det andet er vi ikke længere økonomisk afhængige af en mand. Og for det tredje er det ikke længere socialt stigmatiserende at få et barn alene, og det er måske den vigtigste grund af alle. I 80'erne talte man meget om den belastede, enlige mor og den fattige, enlige mor, men nu ser man alle de her meget stærke kvinder aktivt vælge det til at være enlige mødre. Det er tre helt basale sociologiske grunde til, at det kan lade sig gøre, fastslår hun.

Derudover er der en fjerde grund. Nemlig den, der handler om kærlighed, eller netop problemet med at finde den. I hvert fald den kærlighed, som er stærk nok til at kunne holde til at gå fra kæreste til far.

– Med generation Tinder bliver kurtisering og seksualisering af mand og kvinde nogle gange meget kortvarig. Vi vænner os til et andet forbrug af seksualitet og parforhold, og det betyder, at man ikke når at lære hinanden ordentligt at kende, før man faktisk har et eller andet form for forhold. Når man er i den type forhold, vælger man nok ikke at få børn sammen. Det tager tid at opbygge den slags forhold, der gør, at man gerne vil kaste sig ud i forældrerollen med hinanden, og pludselig er 20'erne gået, og vi er halvvejs inde i 30'erne. Jeg hører fra kvinder, at det faktisk er rigtig svært at finde en mand, som de gider at få børn med. Som kvinder har vi en meget høj standard, og lever den mand, som vi har mulighed for at få børn med, ikke op til den standard om det liv, vi gerne vil have, så vælger vi fra. Kvinder overstiger efterhånden mænd i uddannelsesniveau, og vi tjener ofte flere penge, så efterhånden skal der meget til at imponere os, siger
Julia Lahme.

LÆS OGSÅ: Når en donor er bedre end en forkert far

Solomor er andet valg
Loven, om at enlige og lesbiske kvinder må insemineres med donorsæd, fylder rundt næste år. Den blev vedtaget i 2007 og ophævede en lov vedtaget i 1997, der havde forbudt læger at behandle kvinder, der ikke var gift eller samlevende med en mand. I 1999 åbnede jordemoder Nina Stork dog fertilitetsklinikken StorkKlinik i København, der som den første tilbød fertilitetsbehandlinger særligt rettet mod enlige og lesbiske. Som jordemoder havde hun mulighed for at behandle kvinderne, og siden dengang er 5.029 børn kommet til verden med hjælp fra StorkKlinik. Hvert år udfører klinikken mere end 3700 fertilitetsbehandlinger på kvinder fra hele Europa, og heraf ca. 60 procent på enlige kvinder. Aldersmæssigt har kvinderne, der får foretaget inseminationsbehandlinger, en gennemsnitsalder på 38 år, mens den ligger på 39,7 år for de kvinder, der får foretaget reagensglasbehandlinger, også kaldet IVF-behandlinger. Jo ældre kvinderne er, når de starter i behandling, jo større sandsynlighed er der for, at de starter i IVF-behandling, da insemination ikke er tilstrækkeligt for at blive gravid. Iben Frithiof Kristoffersen, der er administrerende direktør hos StorkKlinik, fortæller, at de kvinder, der springer ud i moderskabet alene, ofte fremhæver samme årsag til deres beslutning.

– Langt de fleste kommer til os, fordi de ikke har fundet manden i deres liv i tide, eller fordi de er gået fra manden i processen og derfor gerne vil forsætte alene. Vi ved godt, at når vi nærmer os 40 år, er det ved at være oppe over, ellers når vi ikke at få børn, og derfor vælger mange kvinder at få barn først og mand bagefter. At få barn alene er ikke et fravalg af mand, det er et tilvalg af barn, fastslår Iben Frithiof Kristoffersen.

Den erfaring bakkes op af et forskningsprojekt lavet af sygeplejerske Maria Salomon, der arbejder på Rigshospitalet. For at få et klarere overblik over, hvem solomødrene er, og hvorfor de vælger, som de gør, har hun sammenlignet enlige kvinder i fertilitetsbehandling med par i fertilitetsbehandling. Hendes undersøgelse viser, at de kvinder, der vælger at få børn alene, statistisk set ikke er ret meget anderledes end de kvinder, der får børn med en partner. Generelt set kommer de fra samme sociale klasse og familieformer, og som unge har de samme uddannelses- niveau og drømme for fremtiden. Undersøgelsen viser også, at valget om at få barn alene ikke er førstevalget for de enlige kvinder. 91,1 procent af dem forventede at få børn på traditionel vis, og mere end ­fire ud af fem svarer, at de er gået i fertilitetsbehandling, fordi de frygter, at de bliver for gamle til at få børn, før de finder en partner, de har lyst til at få dem sammen med. I gennemsnit er de enlige kvinder, der starter i fertilitetsbehandling 3,5 år ældre end de kvinder, der er i parforhold. Det tyder på, at kvinderne venter til sidste udkald, før de tager valget om at blive mor alene, fortæller Iben Frithiof Kristoffersen.

LÆS OGSÅ: Børn har brug for fravær

Mænd i 30'erne er feministisk velopdragne
StorKlinik har gennem en årrække oplevet en høj efterspørgsel på fertilitetsbehandling fra singlekvinder, særligt de seneste tre år, og Iben Frithiof Kristoffersen ser ikke den tendens ændre sig lige med det samme. Spørger man Julia Lahme ser hun en ny tendens i det fjerne.

– Kigger man på de store megatrends, er vi lige nu i et generationshul, hvor de mænd, der er 40 til 45 år, ikke er nær så feminiserede som de mænd, der er 30 år, som er vokset op med en helt anden type mor. Mænd i 40'erne forventer stadigvæk, at kvinderne henter lidt oftere, at kvinderne tager barnets første sygedag, og at de selv tjener mest. Der er et helt andet kodeks for en succesfuld mand på 45, end der er for en succesfuld mand på 30. En succesfuld mand på 30 er en, der tager et halvt års barsel. Det vil sige, at alle os, der er i slutningen af 30'erne og starten af 40'erne – som hovedparten af dem, der vælger at få børn alene, er – vi har ikke udsigt til en mand, der lever op til den standard og ligestilling, som vi efterlyser. Men det gør de mænd på 30 faktisk. Med dem oplever vi en helt anden måde at være kæreste og mand på, og derfor ser vi også i de her år, at der er kvinder i 40'erne, der falder for mænd i 30'erne, siger Julia Lahme, der derfor spår et skifte i tendensen til at få børn alene.

– Hvis de mænd, der er i 30'erne nu, bliver ved med at være så indstillede på at dele og være så feministisk velopdragne, så tror jeg, at vi ser, at det her skifter. Ingen af de kvinder, jeg har talt med, har fået børn alene, fordi det er førstevalget. Det er, fordi manden ikke er der. Set ud fra et værdimæssigt synspunkt har vi stadigvæk den idealiserede forestilling om kernefamilien, så at få børn alene handler langtfra om aktivt at fravælge en mand. Derfor tror jeg, vi vil se en stigning af kvinder, der ­vælger at få børn alene til et vist niveau, og så vil det plane ud og blive stabilt, netop fordi vi stadig hylder kernefamilien. Det ligger så indgroet i hele vores kulturelle arv, at det er det mest rigtige, og når man som ung pige drømmer om fremtiden, er det ikke det ultimative at få børn alene, siger Julia Lahme.

Hun påpeger, at det kræver noget helt unikt at springe ud i livet som alenemor.

– Det kan godt være, at valget er blevet almindeligt, men det kræver nogle særlige kvinder at gøre det. Kvinder, som ikke underkaster sig regler. Det er de modige få, som tør og kan, og som kan se sig selv i det liv. Det kræver noget at vælge mænd fra på den måde, også fordi der har været fordomme om, at man er uattraktiv for en fremtidig partner, hvis man har børn i forvejen. Derfor er det kvinder, der tror på sig selv. De kommer fra stærke familier med stærke værdier.

LÆS OGSÅ: ”Børnene betaler en høj pris for det liv, vi lever”

Den lykkelige, alternative familie
En af konsekvenserne ved, at der kommer flere familier uden både en mor og en far, er, at der vokser flere forskellige familieformer frem. Dem, vi kalder familie, er ikke nødvendigvis nogen, vi har et genfælleskab med. Det kan lige så godt være en tilvalgs-bedste, en bedste veninde, der bliver værge for vores børn, eller naboen, som kommer til undsætning, når det brænder på.

– Nogle vil mene, at det er enormt negativt, at kvinder kan undvære mænd til at få børn med, men jeg tror, det er en positiv udvikling. Det er ikke samfundets eller familiens forfald, tværtimod er vi ude i familien 2.0, hvor vi ser, hvor lykkelig man også kan blive i en alternativ familie. Hvor familier er noget, man kan vælge til, og hvor nærhed er noget, vi går meget op i. Vi lever i en tid, hvor det vi ønsker os allermest er nærhed. Vi har ikke lyst til at arbejde 110 timer om ugen for at blive rige og berømte. Vi har lyst til at have nærhed og holde ferie med dem, vi elsker, men vi føler os ikke begrænset til kun at elske dem, vi har et genfællesskab med. Det er meget stort, for det er første gang, vi ser familieformer på den her måde. Vi så det i Tyskland og Frankrig efter 2. Verdenskrig, hvor man tog børn til sig, som ikke havde nogen familie. Det var af nød, men nu er det for første gang af lyst og kærlighed og rummelighed. Det er da en fantastisk udvikling, siger Julia Lahme.

Alligevel tror hun, at de børn, der vokser op under de lykkelige, men alternative ­familieformer, vil længes lige så meget efter en kernefamilie, som deres mødre har gjort.

– Kernefamilien ligger så dybt i os, at det altid vil være den, vi vil stræbe efter. Og mange af de her børn ender alligevel med at vokse op med en form for far, fordi mor møder en skøn mand, og så bliver det en ny familie. Når man får børn, vil man opleve, at man pludselig leder efter en kæreste og ikke efter en far, og der er meget stor forskel på de to ting. Man giver sig selv et friere valg ved ikke at forvente, at den mand, man gerne vil dele sit liv med, også skal være far til ens børn.

LÆS OGSÅ: "Jeg vil aldrig vågne og tænke, at der var en dybere årsag til, at min søn døde"

LÆS OGSÅ: De 6 bedste råd til sammenbragte familier

LÆS OGSÅ: Laura Christensen: ”Lige i dag er det måske ok ikke at være så skide dygtig”

Se, hvad vi ellers skriver om: Fertilitet, Donorbørn og Familieliv