Steffen Hedebrandt
SPONSORERET indhold

”Nogle ser på mig og tænker ham der, han har styr på tingene. De skulle bare vide”

Hvad er meningen med det hele? Spørger den 33-årige marketingdirektør Steffen Hedebrandt i denne klumme.

20. dec. 2016 | Livsstil | Eurowoman

Hvad er meningen?

Mit forstadsur tikker.

Tik tik tik.

Jeg er 33 år gammel og single. Vokset op i en forstad til Aalborg. Min mor har ønsket sig børnebørn længe. Mine folke- og handelsskolevenner er for længst flyttet i hus, blevet gift og er snart skilte igen.

Tik.

Nogle toppede tidligt. Nogle blev fældet af den ene eller anden last. Nogle gad slet ikke.

Spildte talenter.

Jeg fortsætter.

Tik tik.

Mine bedste venner kender mig, men forstår de mig?

Nogle ser på mig og tænker ham der, han har styr på tingene.

De skulle bare vide.

Jeg er konstant i tvivl.

Tik.

LÆS OGSÅ: Klumme: Selvfølgelig er nytårsaften ikke årets fest

Jeg kender øvelsen. Jeg marinerer mig i endeløse serier og dokumentarfilm. Det virker. Min hjerne giver slip for en stund. Tankerne stopper. Tomheden forsvinder. Jeg klapper computeren i. Jeg falder i søvn.

Tik.

Jeg vågner, alene, nok egentlig ensom, i min lejlighed på Gammel Kongevej. Glæden over udsigten ud over Københavns søer er for længst aftaget. Min indtægt nærmer sig top 2 % i landet. Jeg har løbet maraton, besteget de højeste bjerge på to kontinenter, rejst meget af verden rundt. Blogger og holder foredrag. Har konstant adgang til en håndfuld piger, der er klar til at bekræfte mig. Alligevel er min opmærksomhed utvetydigt rettet mod min telefon.

Tik.

Hvornår kommer meningen tilbage? Hvornår kommer kærligheden tilbage?

Fuck.

Tik.

Min rotation fra den ene skulder til anden hev mig tilbage til bevidstheden. Uden computerens streamen vælter tankerne rundt i hovedet igen.

Tik.

LÆS OGSÅ: "Det første kys er blevet erstattet af det første knald, og ingen gider længere at gøre noget ud af sig selv"

Jeg savner passion. Jeg savner noget at kæmpe for. Det er så fucking kedeligt at være en intelligent, hvid mand i Danmark.

Tik.

For tiden føles mit liv som et langt race mellem mig selv og meningsløsheden. Jeg underholder, ernærer, uddanner og stimulerer mig selv. Uafbrudt. Må skaffe flere likes. Tør ikke lade være. Tør ikke finde ud af, hvad der er på den anden side. Tør ikke dreje af motorvejen.

Jeg må kunne gøre det bedre. Jeg må få noget ud af tiden. Det satans liv og den der har evnen...

Tik.

Min mor og far har givet mig en helt vild tryg barndom og på deres måde, masser af kærlighed - og alligevel er jeg sur. Sur over jeg ikke er født ind i den absolutte overklasse. Sur over, at de og dermed ikke jeg tilhører kultureliten. Hvis jeg dog bare gjorde det, så havde jeg været tilfreds. Så må der have været mening.

Tik.

LÆS OGSÅ: Klumme: Betyder størrelsen noget?

Hvorfor fanden skulle jeg også være så usikker, dengang i folke- og handelsskolen. Tiden har jo vist, at jeg så rigeligt var en af de bedste. Køn, klog, sød - men uden den rigtige træningsdragt. Den rappe replik. Evnen til at underholde blandt elever, der primært interesserede sig for knallerter og eksplosioner.

De kønne, populære piger. De var ikke, hvad de havde været, da vi holdt 10 års reunion.

Tik.

I stedet foregår en ukuelig lang jagt på at føle mig god nok. Gode karakterer. Den flotteste kæreste. Den største udholdenhed. Flest følgere. Den bedste karriere.

Jeg kan høre mig selv, give en ven råd om samme situation. Slap nu lidt af. Nyd livet. Brug tid på det du synes er spændende. Så kommer det nok.

Lige lidt hjælper det.

Tik tik.

Det er morgen på Gammel Kongevej.

Tik tik.

Hvad fanden er meningen?

LÆS OGSÅ: Siri fra "Prinsesser fra Blokken" ser tilbage: Jeg tog amfetamin for første gang, da jeg var 14 år

LÆS OGSÅ: Opråb fra "perkernes Tine Bryld": "Jeg er også barn af Danmark"

LÆS OGSÅ: Studerende: Sig fra, når mænd befamler dig i nattelivet