Olivia Joof om sin mor: Dette er det vigtigste, hun har lært mig

Hvad er din største ­hjertesorg?
– Det gode ved at være skuespiller er, at man får lov at udleve sin hjertesorg igennem sit arbejde. Den hænger ikke i gardinerne og i rander under øjnene, men kan blive brugt dramatisk til at leve sig ind i og forstå en rolle. Jeg bliver ked af det, når folk lyver, men jeg bliver allermest ked af ikke at kunne tilgive, at de gør det.

Hvilken beslutning har du fortrudt?
– Hvis jeg skal være helt ærlig, så har jeg det ret zen-agtigt i forhold til, at alle de valg og beslutninger, jeg tager, er de rigtige. Også når de er forkerte. Så gør jeg noget andet næste gang og lærer af det. Men jeg fortryder altid, hvis jeg hopper direkte ind i en konflikt.

LÆS OGSÅ: Amalie Dollerup: "Jeg skulle lære, at jeg var god nok, selv om der ikke blev ringet efter mig længere"

Hvad er det bedste ved den alder, du har nu?
– Det er fandeme, at jeg ikke skammer mig så meget længere. Jeg har det sjovere, og jeg har det godt med min krop, og jeg bliver ikke sur og usikker, hvis min kæreste ikke svarer på en sms. Det med at acceptere sin krop og sit udseende og ikke misunde andre er noget, jeg kastede overbord for et par år siden. Og nu hvor min krop er min ven, er det, som om den også er faldet helt på plads. Strækmærkerne på mine lår, som jeg fik, da jeg var 12 år gammel, har faktisk dannet et virkelig pænt mønster. En gratis livstatovering.

Hvad er det vigtigste, din mor har lært dig?
– Min mor er min evighedsstøtte. Jeg får helt tårer i øjnene af taknemmelighed, når jeg bliver spurgt. Min mor har lært mig at se på alt med kærlighedens øjne. At tilgive og fokusere på det smukke i alle situationer og mennesker. Hun har, siden jeg kunne tale, syntes, at min måde at se verden og formulere mig på var spændende. Også selvom jeg var et barn og sagde: "Jeg har plejehjemskvalme", så affejede hun det ikke og sagde: "Det er der ikke noget, der hedder." Hun spurgte, hvad det betød, og jeg måtte forklare. Hun tog det ind for at forstå min børnehjerne. Jeg har fået lov til at bevare barnets fantasi ind i mit voksenliv, og det er jeg hende meget taknemmelig for.

LÆS OGSÅ: Maria Montell: "Jeg nægter at sætte låg på noget"

Har du et ar, der fortæller en historie?
– Jeg har et langt tyndt ar på maven i højre side. Blindtarmen. Jeg fik meget ondt i maven og blev hentet af en ambulance med en bange mor ved min side. Den blev fjernet klokken otte om aftenen, mens min vidunderlige lillesøster blev født ved samme klokkeslæt etagen ovenover. Blindtarmen var rask, og jeg havde "bare" salmonellaforgiftning.

Hvordan håndterer du bedst vrede?
– Ved at stoppe op, gå en tur alene eller sove på det. Jeg tror ikke, det er vigtigt eller nødvendigt at være vred. Heller ikke på sig selv. Jeg prøver ikke at lade vreden gå ud over andre. Hvis jeg gør, er der tit ikke langt til grinet og smilet.

Hvilket politisk emne kan få dig helt op i det røde felt?
– Når folk foragter befolkningsgrupper, der har andre politiske holdninger end dem selv i stedet for at forstå og sætte sig ind i alle menneskers frygt og behov. Den krig, der ligger i at tage afstand fra folk fra den modsatte fløj, er så åndssvag. Vi skal mødes og søge vores ligheder, og dem finder vi tit i det nære. Jeg tror, at det kunne give ekko i samfundet og påvirke os i en fælles retning båret af kærlighed og forståelse. Seriøst.

LÆS OGSÅ: Geeti Amiri: ”Det er så fucking ydmygende. Jeg bliver helt vred”

Hvad er det mest ­ligegyldige, du ejer?
– Folk ville nok rynke på næsen og synes, at min rutine efter et bad er for meget. Jeg har mange produkter. Men det er vigtigt for mig at fugte og forkæle min hud, og der er i hvert fald seks forskellige trin mit ansigt "har brug for", før det skal ud i verden. Og det er uden makeup.