Özlem Cekic: ”Jeg er simpelthen så taknemmelig for, at jeg blev introduceret til dansk jul”
Det er kun fjerde gang, at hun skal holde jul. Til gengæld har hendes jul både bestået af et selvlysende plastikjuletræ og sydkoreansk techno. 2. søndag i advent spørger ALT tidligere medlem af Folketinget, Özlem Cekic, om jul og traditioner. Hun synes, julemænd er mærkelige og har adopteret julesokken til den muslimske ramadan.
Jeg begyndte at fejre jul...
...for fire år siden. Primært på grund af mine børn. Både min mand og jeg er muslimer, så det var først, da børnene kom hjem med pynt og sange fra skolen, at julen blev en realitet hos os. Børn er jo de største brobyggere mellem kulturer. Pludselig sneg julesangene sig ind i vores familie, og børnene laver rigtig meget pynt i december. Førhen var den 24. december bare en arbejdsdag som alle andre. Før børnene kom hjem med julen, og før jeg kom i Folketinget, arbejdede jeg som sygeplejerske eller som frivillig på varmestuer og lignende. Men det er først med mine børn, at jeg har fået juletraditioner.
Det meste af Özlems julepynt er børnenes produktion. Det gælder også den lille lyserøde elefant, der hvert år finder vej til stuen og spreder lidt orientalsk julehygge.
Som barn...
...gik min bror og jeg altid ud på gaden den 24. december. Der var jo helt tomt på vejene. Få dage forinden havde vi set, hvordan danskerne slæbte gaver og mad hjem, og pludselig var alting øde. Så skiftedes vi til at sidde på skuldrene af hinanden og kigge ind i stueetagerne så vi kunne se, hvordan danskerne holdt jul. Det var virkelig sjovt at se folk danse om juletræet eller pakke gaver op.
Vi er helt høje...
...hver gang, vi har holdt jul. Vi synes, det er så sjovt. Sidste år fortalte de to mindste henne i skolen, at de ikke kunne lave legeaftaler den 24., for de skulle altså holde jul den dag. De første par år fik de ikke gaver, men nu giver vi dem en enkelt lille ting.
"Vi skal gøre det rigtigt"
...siger min søn, når vi taler om juletraditioner. Men jeg svarer altid, at vi da selv bestemmer, hvordan vi holder jul. Det er heller ikke altid jeg ved, hvad den rigtige måde er. Traditioner skal jo ind under huden, før vi kender dem rigtigt.
Der hang pludselig sokker på dørene...
...for to år siden. Jeg vågnede en morgen i december, og børnene havde hængt deres sokker rundt omkring, og jeg tænkte; Gud, hvad gør man dog med dem? Engang imellem husker jeg at give lidt i sokken i december, men ofte glemmer jeg det. Til gengæld har jeg kopieret pakkekalender og julesok til ramadan. Så i august hiver jeg julesokkerne frem og giver mine børn små gaver.
Jeg pynter altid op med...
...mine små nisser fra Nisser uden grænser. Jeg samler på dem. Det er små filtede nisser, som er lavet i Nepal af tibetanske flygtninge, enlige mødre, handicappede og enker efter jordskælvet i foråret 2015. Projektet brødføder ti familier i Nepal, og det vil jeg gerne støtte.
Özlem samler på de små filtede nisser fra Nisser uden grænser. Sammen med lidt af børnenes hjemmelavede pynt skaber de et hyggeligt stilleben i det store, åbne køkken.
Mit juletræ står gerne udenfor...
...med pynt på. Så køber vi det 2-3 uger før den 24. december og pynter det med det samme. Et år lod vi det stå udenfor med pynt og stjerne, indtil det blev juleaften.
Når julemanden kommer...
...synes jeg, det er dybt mærkeligt. Så spiller de voksne teater, og alle kender deres improviserede roller og replikker. Men det bedste er, at børnene tror på det. Så tror jeg sgu også lidt på det.
Et selvlysende plastikjuletræ...
...udgjorde det engang for mit juletræ. En veninde med tyrkiske rødder inviterede os til jul, og vi dansede som gale rundt om træet til sydkoreansk techno, og børnene var helt vilde. Det er nok den mest multietniske jul, jeg nogensinde har holdt. I år skal vi holde jul i Kolding hos en dansk veninde. Jeg spiser jo ikke svinekød, så jeg foretrækker and, kalkun eller laks juleaften. Men der skal være brune kartofler.
LÆS OGSÅ: 10 ting du kan gøre for at få dine børn til at tro på julemanden
Jeg burde ikke holde jul, når jeg er muslim...
...er der mange, der mener. Men hvorfor kan jeg ikke det? Jeg mister jo ikke min tro og kultur, bare fordi jeg er nysgerrig på andres? Man bliver jo ikke kristen, bare fordi man er med til jul og omvendt? Vi bliver rigere af at dele ting med hinanden. Jeg plejer at sige, at der hvor der er mad, er der fred – og mad er der rigelig af under jul og ramadan. Jeg synes, begge højtider bliver smukkere, når man deler og giver til hinanden.
Hvis der er muslimske børn i dit barns skole...
...så inviter dem til jul og giv dem en stor oplevelse, de aldrig vil glemme. Der er ikke noget bedre end at blive præsenteret for nye traditioner, og det er godt for dem, som er vant til at holde jul, at de skal reflektere over deres traditioner og forklare dem videre.
Kultur må aldrig blive en barriere...
...for at få indblik i andres kultur. For mig handler julen også om, at folk åbner deres hjem for andre, som måske ikke har nogen at fejre jul med. Det samme gælder for ramadan. Her burde muslimer også invitere almindelige danskere med og vise dem deres kultur. Hvis ikke vi prøver at møde hinandens kulturer i højtiderne, så ved jeg ikke hvornår, man skulle gøre det. Jeg er simpelthen så taknemmelig for, at jeg blev introduceret til dansk jul.
LÆS OGSÅ: Få inspiration til årets julepynt
Min værste juleaften...
...var i 2003, hvor jeg som sygeplejerske havde sagt ja til at tage en nattevagt på en lukket børnepsykiatrisk afdeling. Det var meningen, at der ikke skulle være så mange børn, og derfor var jeg alene på arbejde uden en vagt. Èn efter én kom børnene sivende ind. De kunne slet ikke rumme at være så tæt og kompakt sammen med deres familier. Pludselig var alle børnene på afdelingen. Størstedelen var selvmordstruet, og jeg var helt alene med dem. Det var en gyser uden lige, og jeg glemmer det aldrig.
Mit største juleønske...
...er at der ikke falder bomber i Aleppo i Syrien den 24. december. Ellers har jeg ingen ønsker.
LÆS OGSÅ: Giv en personlig julegave
LÆS OGSÅ: 30 julegaveideer til børn i alle aldre