Peter Ingemann: "Jeg ville ønske, at jeg troede lidt mere på mig selv"

Hvornår nyder du dit arbejde mest?

– Mit arbejde kan være hårdt, men jeg nyder det og de oplevelser, som jeg får igennem det (ellers skulle jeg virkelig også være et skarn). Et helt specielt øjeblik er, når det sidste ord er sagt i den sidste optagelse til et program. Der indfinder der sig nemlig en helt særlig ro i mig. Det kan faktisk føles som om, at hjernen klapper helt sammen. Og når jeg så får to øl bagefter, er det som om, at jeg har drukket 20. De der sekunder bagefter, at man har afsluttet noget, der kan føles som lidt af en kamp, er fantastiske. Men så efter nogle dage opstår præstationsbekymringerne for, om det hele nu var godt nok.

LÆS OGSÅ: Timm Vladimir: Dette er det vigtigste, jeg har lært som far

Hvilken begivenhed har ændret dit liv?

– Det at blive far. Det har modnet mig, og det har lært mig at se på livet på en anden måde, end jeg gjorde før. Det har lært mig at vælge det til, som jeg gerne vil, og fravælge det, som jeg ikke behøver.

Hvilken rejse ville du aldrig tage på igen?

– Under optagelserne til ”Størst” drak jeg noget vand fra en sø i Sibirien. Det gav mig en alvorlig maveforgiftning, og jeg troede, at jeg skulle dø. Trods det synes jeg stadig, at det var en fantastisk rejse, som jeg faktisk godt kunne finde på at tage familien med på en dag. Jeg er generelt glad for alle slags rejser. Dog tror jeg, at Indien nok er den værste rejse, som jeg aldrig kom på. Forstået på den måde, at jeg aldrig har været der, men nok heller ikke kommer det. Det er et land, som lader folk ligge og dø på gaden samtidig med, at de har et enormt atomvåbenprogram, og så er der hele deres syn på kvinder.

Hvilken anden mand har inspireret dig mest?

– Min far, som havde rigtig mange facetter. Han havde en slagside af noget mørkere, end livet generelt byder på, samtidig med en masse humor, fandenivoldskhed og en ”vi gør det fandme-attitude”. Min mor siger ofte til mig, at jeg ligner min far meget, bare frarenset de værste skyggesider, og det tror jeg godt, at hun kan have ret i. Derfor er jeg heller ikke så all in og fandenivoldsk som han var. Jeg har altid en plan a, b og c. Han havde kun plan a, som han gik benhårdt efter.

LÆS OGSÅ: Mikkel Beha: "De sidste par år var vi far og søn på en helt ny måde"

Hvad antager folk fejlagtigt om dig?

– En af mine værdier er at være stolt over, hvor jeg kommer fra. Mit sprog og min dialekt er en kende jysk, og det forsøger jeg ikke at lægge skjul på men i stedet at bruge aktivt i mit arbejde. Derfor kan jeg også godt mærke, at jeg nogle gange skal kæmpe for, at jeg er noget andet end ham den joviale frikadellemand, som nogle antager, at jeg er. Så på en og samme tid er mit største brand også nogle gange min største begrænsning. Men jeg nægter at lave om på, hvem jeg er.

Hvad er den vigtigste lektie, livet har lært dig?

– Gennem flid og møje er jeg kommet frem til, at der er noget godt og konstruktivt i alt – selv i de allermørkeste stunder og gerninger. Der er altid noget, som man kan tage med sig videre. Jeg tror, at en del af min egen overlevelse er, at jeg selv efter de mest håbløse situationer trodsigt og energisk har ledt efter, hvad der var meningen med det.

Hvilket talent ville du ønske, du havde?

– Jeg ved ikke, om det er et talent, men jeg ville ønske, at jeg troede lidt mere på mig selv. Jeg læste for nogle år siden en bog, hvor Lars Lilholt siger noget i retning af, at det ikke er selvværdet, den er gal med – det er selvtilliden. Det studsede jeg over i lidt tid, indtil det gik op for mig, at det nok også er sådan, at jeg har det. Jeg ved godt, at jeg er dygtig til nogle ting, men jeg er f.eks. ikke god til at stå på en scene, hvor tingene skal være på én bestemt måde. Så svigter selvtilliden.