Copenhagen Cartel

Foto: pressefoto Katrine Lee Larsen.

Katrine laver badetøj af plastik: ”Da jeg var ude i vandet, havde jeg nærmest sugerør mellem tænderne!”

Bæredygtigt badetøj er vejen frem, hvis du spørger den 33-årige iværksætter Katrine Lee Larsen.

Smukke hvide sandstrande og glinsende rent havvand.

Det var cirka sådan, Katrine Lee Larsen havde forestillet sig, at livet ville se ud på Bali.

Derfor blev den indonesiske ø en oplagt rejsedestination for den unge vestjyde, da hun afsluttede sin kandidatuddannelse i erhvervsøkonomi og virksomhedskommunikation i København og søgte nye eventyr.

Så længe Katrine kan huske, har hun nemlig været betaget af havet, og derfor drømte hun om lange dage med surfboarding, wakeboarding og dykkerudstyr på Balis flotte bounty-strande.

Men hun blev noget chokeret, da hun endelig mødte de blå bølger i strandkanten.

- Vesterhavet har været min legeplads, siden jeg var lille, så jeg er opvokset ved havet. For mig har det altid været et sted, hvor man fik luft, og det var én af grundene til, at jeg tog til Bali. Og der var lækkert. Men der var også rigtig meget plastik. Virkelig meget plastik, fortæller den 33-årige iværksætter.

- Jeg havde drømt i fem år om at dykke med djævlerokker på Bali, men da jeg kom ned til dem, svømmede de ikke rundt alene. De svømmede rundt i et hav af plastik, og i det øjeblik tænkte jeg bare, at jeg blev nødt til at gøre noget.

Oppe på land blev Katrine Lee Larsen også mødt af den chokerende plastikforurening, husker hun.

- Da det blev regnsæson, var det som om, at strømningerne i vandet førte al skrald fra Indonesien tilbage til Balis kyster. Sådan føltes det i hvert fald. Hver morgen jeg stod op, lå der et nyt lag skrald, så lang øjet rakte. Jeg var med i mange oprydninger på stranden, hvor jeg brugte en hel dag. Men dagen efter var stranden dækket til med skrald igen. Der gik det virkelig op for mig, at det ikke bare handlede om at rydde op på én strand, forklarer Katrine Lee Larsen og fortsætter:

- Når jeg var ude i vandet, havde jeg jo nærmest sugerør mellem tænderne!

Plastikforurening
Foto: Copenhagen Cartel

Plastikforureningen var ikke til at misse, når Katrine hver morgen mødte stranden

Kan man gøre plastik bæredygtigt?

Turen til Bali blev startskuddet til Katrines iværksættereventyr. Da hun vendte tilbage til København, kunne hun ikke slippe tanken om det forurenede hav ud for Balis kyster.

Hun begyndte at undersøge om, hun kunne finde en produktiv og bæredygtig måde at udnytte plastikken på ved at anskue den som en allerede eksisterende ressource. Og hun fandt hurtigt ud af, at der var flere måder at gå til det på.

- Det første, jeg stødte på, var, at man kunne kværne plastikken om til granulat (materiale af store ensartede korn, red.), og fx lave produkter a la IKEAs skraldespande. Det var ikke lige det, jeg havde lyst til, men så kom jeg til at snakke med en pige, som fortalte om hendes arbejde på en badetøjsproduktion. De samlede store fiskenet ind, og lavede det om til badetøj.

Katrine finder ud af, at de store fiskenet kan være en kilometer lange, og at de flyder rundt i havet og fanger de små fisk, ødelægger koralrev og vikler hajer og hvaler ind i det. Hun er ikke længere i tvivl om, at det er badetøj, der skal produceres af plastikken fra industriens efterladte fiskenet.

Men selvom hun er nået frem til en potentiel god idé, er pengene løbet op efter Katrines Bali-eventyr. Så hun kan ikke påbegynde produktionen med det samme.

I Danmark får hun et arbejde hos en nyopstartet virksomhed ved navn Lunarway. På den måde kan hun begynde at teste forskellige badetøjsproduktioner på Bali – og samtidig have råd til både kost og logi.

Den unge iværksætter støder på et lille produktionssted på Bali, som har samme interessefelt som hende selv.

- Jeg fandt en NGO ved navn Healthy Seas, som har speciale i at bjærge net. Udover dem begyndte jeg et samarbejde med en produktion i Italien, som renser nettene, trækker nylon ud og omdanner det til en ny fiber. Og ud af dén fiber kunne man så lave gulvtæpper eller bikinier. Jeg tænkte bare: ”GENIALT!”

Tilbage på en lille produktion på Bali bliver badetøjet lavet. Men også her stiller iværksætteren høje krav til en bæredygtig produktion. De laver en aftale om, at materialer, udover nylonen, kun må hentes indenfor en radius af 10 km. Derudover har produktionen har også filtre på afløbet, så der ikke kommer mikroplastik ud i spildevandet, og gode forhold for medarbejderne.

- Jeg kunne måske godt med fordel have haft en produktion i Kina eller Europa, hvor jeg kunne tjene flere penge, men jeg havde behov for at give tilbage til Bali. Det var Bali, der gav mig denne her idé, og Bali tog imod mig med åbne arme, forklarer Katrine stolt om projektet.

Foto: Copenhagen Cartel

Badetøjet er lavet af genanvendeligt nylon.

En ny kollega

I dag har Katrine sit eget badetøjsmærke, Copenhagen Cartel, der pt. består af og bikinier, der alle er lavet af genanvendeligt nylon, produceret af plastik, fiskenet og andre skadelige ting, der er hevet op i havet og fra Balis strande.

Iværksætteren har fået sine veninder til at agere modeller for badetøjet og har også fået en ven til at træde ind i virksomheden for at supplere.

- Jeg er hende, der får idéerne og rykker på en masse ting. Jeg er ikke hende, der sætter struktur på og sørger for orden, så jeg er nødt til at have en derhjemme, der holder sammen på tingene.

Copenhagen Cartel gik i luften i den 1. maj i år og har allerede stort set udsolgtaf badetøj. Og der er mere på vej, fortæller Katrine.

- Lige siden oktober sidste år har jeg været oppe kl. 6 hver morgen, så jeg kunne nå at tale med dem fra Bali pga. tidsforskellen. Så drikker jeg min morgenkaffe, og så tager jeg ind på mit fuldtidsarbejde. Når jeg kommer hjem, sidder jeg med min computer fra 8 til midnat. Det har jo selvfølgelig sine bekostninger på det sociale, på kærligheden og alle de ting. Men hvis jeg skal være helt ærlig, har jeg ikke følt, at det var en ofring.

Og Copenhagen Cartel-grundlæggeren har ikke planer om at holde pause foreløbig.

- Mit mål i nærmeste fremtid er at imødekomme den efterspørgsel, vi har fået på badetøj til herrer. Jeg vil også gerne lave noget til børn, især fordi min søster klager over, at vi ikke har noget til de små endnu. Til sidst vil jeg også rigtig gerne lave en ”curvy” kollektion. Det er meget vigtigt for mig at være alsidig, både i vores visuelle udtryk og sortimentet. Det missede vi lidt før, så det vil jeg gerne have fokus på nu.

19607368-douniamag-indonesia-rubbish-bali-environment.jpg

5 ting, du skal vide, om PLASTIK

  1. En dansker ryger i gennemsnit 1.378 cigaretter om året. Det betyder, at 4,1 kg. plastik, som ikke kan genanvendes, risikerer at komme ud i naturen.
  2. For nyligt lavede amerikaneren Victor Vescovo det hidtil dybeste dyk ved 10.927 meters dybde i Marianergraven, som er det dybeste sted i havet. Her fandt han en plasticpose og slikpapir.
  3. Det er en myte, at der i havene findes ”plastikøer”, dvs. at plastikken danner fast grund. Man kalder dem i stedet plastiksupper, en flydende samling af plastiksamling. Ifølge interesseorganisationen Plastic Change udgør disse supper et samlet areal så stort som Afrika.
  4. En dansker bruger i gennemsnit 85 plastikposer om året. Hvis man gør brug af genanvendelige poser af andet materiale, kan man spare 1,4 kg plastik pr. tilfælde.
  5. Den 21. september er der World Clean Up Day. Her kan du hjælpe med at samle skrald, der hvor du befinder dig. Sidste år deltog 17,8 millioner mennesker, og de fik samlet mere end 88 tons skrald ind. Det svarer til 8,5 Eiffeltårne.

Katrine Lee Larsen

  • Iværksætteren er 33 år.
  • Hun er opvokset i Vestjylland.
  • Har fuldtidsarbejde ved siden af Copenhagen Cartel i virksomhenden  Lunar Way.
  • Ejer Copenhagen Cartel med sin ven Martin Brody. Han ejer 10 procent af virksomheden.
Se, hvad vi ellers skriver om: Klima, Iværksætteri og Bæredygtighed

610x200_woordy_knap2.jpeg