Rane Willerslev om kvindekamp anno 2018: "Jeg har selv to døtre, og jeg vil gerne have, at de har de samme vilkår som mænd"
SPONSORERET indhold

Rane Willerslev om kvindekamp anno 2018: "Jeg har selv to døtre, og jeg vil gerne have, at de har de samme vilkår som mænd"

Vi kvinder skal droppe “perfekthedskulturen”, støje noget mere og tage på overlevelsestur én gang om året. I hvert fald hvis det står til nogle af de kendte, som ALT.dk fangede under Folkemødet på Bornholm for at blive klogere på, hvad de oplever som nogle af de største udfordringer for danske kvinder i dag. Her kommer Rane Willerslev med sit svar.

Af: Susanne Baden Jensen, Emma Kleist Christensen, Amalie Louise Larsen og Sara Wilkins Foto: Rune Clausen, Nationalmuseet
18. jun. 2018 | Livsstil | ALT.dk

Rane Willerslev: Forskelligheden mellem mænd og kvinder vil blive blæst bagover af en flodbølge

 

Rane Willerslev er direktør for Nationalmuseet og blev offentligt kendt efter sin medvirken i DR-tv-programmet “Ranes Museum”. Han er desuden debattør og professor i antropologi ved Københavns Universitet. Her ses han (th.) på Folkemødet til en snak om ordblindhed ved siden af Thomas Blachman. Foto: Anders Aistrup

Hvad er det største problem for kvinder i dag?

- At kvinder ikke har de samme vilkår som mænd. Kvinder sidder ikke i de samme positioner som mænd, og er ofte ikke særligt velrepræsenterede i bestyrelser. Det, synes jeg, er forkert – dybt forkert.

- Jeg er ikke selv så aktiv i kvindekampen, men det er et spørgsmål, der optager mig meget. Jeg har selv to døtre, og jeg vil gerne have, at de har de samme vilkår som mænd.

- Men desværre er der en tendens til, at mange kvinder er mere tilbageholdende med at søge stillinger opad, og derfor kommer de til at søge stillinger, der er lavere end deres kvalifikationer.

- Mine egne piger kan også have tendens til, at det hele skal være pænt og korrekt – og hvor fanden de får det fra, det ved jeg ikke. Men jeg prøver at kompensere for det ved at opmuntre dem til at kaste sig ud i ting. For eksempel tager vi på overlevelsestur en gang om året, hvor de skal kaste sig ud i forskellige ting og lære at overleve.

- Jeg tror ikke, at det har noget med biologi at gøre. Dem, der siger, at det har det, de lyver. Det er et kulturelt problem, og det mener jeg, at vi skal komme til livs.

Hvordan kommer man det til livs?

- Det handler måske om at få hjælp fra forældre, og fra andre, til at turde at kaste sig ud på dybt vand. Det er det, jeg prøver med mine piger.

- Når det er sagt, skal man arbejde på mange fronter – blandt andet også det formelle. Man skal sikre – ved tvang – at kvinder får de samme muligheder som mænd. I virkeligheden mener jeg, at resten af Skandinavien er gået meget længere end Danmark, fordi de stiller større krav til bestyrelser ved for eksempel at have kvoter.

- Jeg mener, at det er noget, vi også skal tage i brug i Danmark. I hvert fald i en overgangsperiode.

Kan kvinderne ikke godt klare sig selv?

- Jeg tror også, at noget af det kommer af sig selv. Når man kigger på de lange videregående uddannelser, er der en stor repræsentation af kvinder. Og i sidste ende vinder princippet om, at arbejdsgiveren vil have den bedst kvalificerede.

- Jeg tror, at når det sker, at denne her forskellighed bliver nedbrudt, vil det vælte ind over os. Forskelligheden mellem kvinder og mænd bliver blæst bagover af en flodbølge, der vender op og ned på det hele og skaber et helt andet billede.

- Den flodbølge skal nok komme, alene af den grund at kvinder er højt kvalificerede. Men derfor har vi alligevel en moralsk forpligtelse til at hjælpe det på vej.