Kære Mand, hvordan kommer vi videre herfra – sammen?
Foto: Viktor Nilsson Rikke Dal Støttrup er til daglig chefredaktør på ugebladet ALT for damerne.

Kære Mand, hvordan kommer vi videre herfra – sammen?

Vi skal lytte til, hvad mænd mener om sexisme-debatten og ligestilling – for vi skal forstå deres virkelighed. Ligesom de skal forstå vores. For hvis vi vil skabe en bedre fremtid for alle, kan det kun ske sammen. Sådan lyder det fra chefredaktør på ALT for damerne Rikke Dal Støttrup.

Hvad nu, mand? 

Lige nu er der vindstille.

Som alle andre store historier har det tre år forsinkede metoo-opgør ikke kunnet holde kadencen.

Nye dagsordener er kommet til, men forhåbentlig er sexisme-debatten i Danmark blot gået på juleferie – og ikke forsvundet i glemslen. For det er vigtigt at huske på, hvorfor den opstod og at holde presset for, at noget skal flytte sig.

Lige nu har en række store arbejdspladser fået lavet advokatundersøgelser og udformet nye retningslinjer, men hvis den offentlige samtale ikke fortsætter, vil vandet løbe tilbage, hvor det kom fra.

ALT for damerne har som afslutning på 2020 fået foretaget en stor undersøgelse blandt 1.735 danske mænd.

Formålet er at finde ud af, hvad mændene mener om sexisme-debatten og ligestilling generelt – og at signalere, at vi er interesseret i at forstå deres virkelighed. Ligesom de skal forstå vores.

Nedslående svar

Med mandeundersøgelsen ønsker vi at danne afsæt for næste fase i debatten, nemlig ”hvordan kommer vi videre herfra - sammen?”. For det er vigtigt, at vi holder presset for forandring samtidig med, at det ikke bliver en skyttegravskrig mellem mænd og kvinder.

I undersøgelsen svarer 6 ud af 10 mænd, at sexismedebatten har gjort det sværere at være mand, og mændene er ikke blevet hørt nok. Samtidig svarer 3 ud af 10, at de decideret opfører sig anderledes over for kvinder nu. De er blevet mere tilbageholdende og flirter mindre. 

Deres svar er både forståelige og nedslående. For noget er gået galt i debatten, hvis mændene undervejs har mistet modet.

For debatten skal ses som en gave til begge køn, men det kræver, at vi holder den på sporet, hvor vi ikke kommer til at blande det hele sammen; voldtægter, forfejlede flirter, chefhænder på låret og strukturel bias i en stor pærevælling.

Hvor er vi?

Lad os tage det fra en ende af:

Voldtægter og seksuelle krænkelser var og er ulovlige. Det handler ikke om mænd, men om gerningsmænd, og det findes der et retssystem, der tager sig af. Der vil altid være psykopater og idioter, som opererer uden for normerne, og de skal dømmes.

Med samtykkeloven har vi lovet hinanden, at vi tager kvinders nej alvorligt. Når mine teenagedøtre spørger mig, hvordan den lov lige skal føres ud i livet, kan jeg ikke svare 100 procent udførligt, men jeg kan forsikre dem, at den har en vigtig intention, og at det også vil gøre det lettere for drengene at navigere, hvis dealen er et klart ”ja tak”. Nu skal loven ud at arbejde – også på politigårdene og i domhusene.

LÆS OGSÅ: Mor til sine døtre: "Vi skal ikke skrue ned for de feminine værdier – de skal være højstatus"

Flirt er ikke blevet sværere. Hvis du er et helt almindeligt og ordentligt menneske, så ved du allerede godt, hvad der er i orden, og hvad der ikke er. Hvis du har en bare gennemsnitlig indlevelsesevne, så kan du godt mærke, om du kan vove dig tættere på. Så bare bliv ved med det. Dét behøver vi heller ikke tale mere om.

Så er der chefhænderne. Og tungerne. Som de selv gerne vil omtale som ”overvældende glæde” eller ”engang for 10 år siden”, men som handler om noget større: At magt korrumperer, og at hvis man ikke passer på, så kommer følelsen af entitlement snigende, uden man ved det, og man mister sit mellemmenneskelige kompas.

Det gælder alle, men så længe, der er flest mænd, som har mest magt, vil det oftest handle om dem.

Chefer skal holde nallerne for sig selv – og ja, det er helt ok at sige fra, men missionen må være, at det aldrig bliver nødvendigt.

Vi er ikke færdige...

Tilbage står det helt store punkt: Den strukturelle skævvridning, som er så indgroet i os alle sammen, at den er svær at sætte fingeren på.

At de spilleregler, vi alle sammen instinktivt accepterer på arbejdsmarkedet, langt hen ad vejen er lavet til og af mænd. Naturligt nok, eftersom mændene var der først.

Vi er ikke færdige med at tale om ligeløn eller om, at klassiske maskuline egenskaber har højere prestige end de feminine.

At meget færre kvinder end mænd når til tops – enten fordi de ikke bliver udpeget, eller fordi de ikke vil ofre dét, det kræver, hvis de skal være der på de nuværende betingelser. Det er dér, vi skal tage det næste store ryk – sammen. For det er til alles bedste – også bundlinjernes.

Lyt til mændene

Og hvis vi lytter til mændene, så hører vi dem sige, at de også gerne vil forandringen.

I ALT for damernes undersøgelse svarer 77 procent af mændene, at kvinder er bedre stillet i forhold til børn, og 65 procent mener, at kvinderne har overtaget i parforholdet. Samtidig giver de udtryk for, at de mener, at ligestilling er vigtigt på disse punkter.

Dén bias er også indgroet, og det er dejligt at vide, at vi er klar til at skrue på tandhjulene sammen.

Nu skal vi finde ud af, hvordan vi gør det. Både på det personlige, men også på det strukturelle plan.

Under alle omstændigheder står det klart, at vi på nogle punkter har brug for en ”ny ordning” mellem kønnene. For mændene ønsker også forandring, og det er et godt grundlag for fremskridt.

Nu bliver opgaven at finde en mellemvej uden en total udviskning af kønnene: Vi skal udnytte hinandens styrker og stadig bevare den sunde flirt.

ALT for damerne har i uge 53 det store tema: Hvad nu, mand? Her finder du inteviews med bl.a. Morten Albæk, Ditte Giese og Anders Morgenthaler. Bladet er på gaden fra tirsdag 29. december. 

ALT.dk og ALT for damerne sætter samme fokus på manderollen i dagens Danmark. Læs mere her. 

Se, hvad vi ellers skriver om: Samfund, Ligestilling, Sexisme og Manderollen