Allerbedst er en kombination af de forskellige underlag. Fx: Mandag = asfalt. Tirsdag = græs. Onsdag = flis. osv.
1. ASFALT OG CEMENT
Bortset fra en enkelt revnet fortovsflise og en smadret flaske er asfalt og fortov et super-stabilt underlag uden de store forhindringer. Risikoen for at træde forkert er minimal. Problemet er, at det også er hårdt og ufleksibelt, og derfor belaster kroppen mere end andet løbeunderlag.
2. GRÆS
Dine led vil nyde hvert eneste skridt, du løber på græs, fordi det er stødabsorberende og eftergiveligt. Samtidig er det tilpas stabilt til, at du kan løbe i et højt tempo. Pas på, hvis det har regnet, for både tennis- og fodboldspillere vil skrive under på, at man kan komme rigtig galt af sted på en græsbane.
3. FLISSTIER
Langs søer og i områder, hvor stierne kan blive meget mudrede, bliver der strøet træflis ud. Det er rart at løbe på, giver stabilitet i forhold til våde stier og udfordrer alligevel musklerne, fordi det ikke er et 100% fladt underlag.
4. SAND
Løst sand er svært og krævende at løbe i, fordi det dels er så tungt at løfte – og faktisk skal du passe på dine akillessener – dels er det ustabilt. Underlaget ændrer sig, når sætter foden i – sandet glider til side, så kroppen skal kæmpe for at holde sig opret og i neutral stilling og for at finde balancen. Det betyder, at du ikke kan løbe naturligt, og derfor bør du kun løbe i sand en sjælden gang imellem.
LÆS OGSÅ: Dét skal du spise og drikke inden et løb
5. LØBEBÅND
Det er aldrig dårligt vejr på dit løbebånd, til gengæld skinner solen heller aldrig fra en skyfri himmel. Mange begyndere foretrækker løbebånd fremfor naturen, og det er faktisk også lidt lettere at komme i gang her. Dels er der underholdning (tid, tempo, puls, kalorier), dels slipper du for vindmodstand, ujævnt og hårdt underlag, plus du får hjælp af teknikken i kraft af båndet, der bevæger sig af sig selv.
P.S. Hvis løbebåndet skal minde om „the real deal", så stil det på + 1 pct. hældning.
6. SKOVSTIER OG GRUS
Se! Naturstier er underlag, der gør kroppen glad. Det udfordrer kroppen til at være vågen og adræt, så du ikke snubler over rødder, sten, huller og andre af små naturlige forhindringer, men bevæger dig let og sikkert og vågent af sted. Samtidig er det forholdsvis blødt underlag, så du ikke får sendt hårde stød retur, hver gang du lander. Du skal dele stierne med hundeejere, deres firbenede venner og cyklister, så vær opmærksom på ikke at fylde hele stien, hvis du løber med musik i ørerne.
7. BAKKER
Alle løbere hader bakker, så du er langt fra den eneste, der kan mærke aggressionerne tårne sig op, mens du kæmper dig op ad en bakke. Og derfor er det naturligvis også helt logisk, at bakker er det terræn, der giver os allermest valuta for løbekilometerne. Tag bakkerne rigtigt, så kan de blive din bedste venner: Synk lidt ned i benene, men hold kroppen opret som du plejer og indtag bakken først i et langsomt tempo og sæt så gradvis tempoet op i takt med, at du nærmer dig toppen. I stedet for at forcere den, så glid „ned i den".
LÆS OGSÅ: Her er løbetræningen der virkelig slanker
