Unge om Metoo og samtykke

Foto: Getty I en ny rapport er omkring 1.000 danskere blevet spurgt til deres holdninger til samtykkelov og Metoo-debatten herhjemme.

Unge om Metoo: Hold da op, der er forskel på os og de ældre på Facebook

Metoo-debatten er vigtig, men den offentlige samtale er for unuanceret og ukonstruktiv – og det gør den svær at spejle sig i, siger unge i en ny rapport fra Sex og Samfund. Løsningen er blandt andet mere fokus på forebyggelse og seksualundervisning, mener organisationen selv.

Hvad har samtykkeloven betydet for danskerne indtil videre? Og hvad synes befolkningen egentlig om den Metoo-debat, der har kørt massivt i medierne de sidste par år?

Det har Sex og Samfund undersøgt i rapporten ”Unges forhold til og forståelse af samtykke og grænser i seksuelle situationer”, hvor de har spurgt omkring 1.000 danskere i alderen 18-90 år om deres holdninger til netop samtykkeloven og Metoo-debatten herhjemme.

Her svarer flere af de unge i alderen 16-21 år, at de mener, at Metoo-debatten og emner som krænkelser, grænser og samtykke er vigtige at diskutere i samfundet.

Det fremgår dog også, at hver tredje af de adspurgte – på tværs af alder – mener, at gamle Metoo-sager fylder for meget i mediebilledet, og at debatten har været for kritisk over for dem, der har fortalt deres historie i medierne.

Unge om Metoo: Hvor er nuancerne?

Ifølge rapporten er det særligt de unge, der mener, at Metoo-debatten mangler nuancer og et mere konstruktivt perspektiv.

Her peger flere på, at der i krænkelsessager ofte bliver for meget fokus på ”en gerningsperson” og et ”offer”, og at debatten for ofte beskæftiger sig med, om der er begået et overgreb eller ej – i stedet for at diskutere gråzonerne.

Hos Sex og Samfund mener Lene Stavngaard, der er national chef i organisationen, at der er behov for at genstarte den offentlige debat om samtykke og Metoo:

”Vores undersøgelse viser jo virkelig, at de unge bliver påvirket af debatten, og derfor handler vores kampagnebudskaber i Uge Sex netop om at få genstartet samtalen om samtykke, så den ikke bygger på myter eller handler om, at samtykke betyder at have en kontrakt eller hive en app frem. De unge har behov for, at vi genstarter samtalen, så den kan blive langt mere nuanceret”, siger hun.

Lene Stavngaard mener generelt, at der har været for meget debat om konkrete sager i medierne – og for lidt samtale om forebyggelse:

”Al fokus har jo været på konkrete sager, og hvordan vi skal håndtere problemet. Men der er stadig et kæmpestort behov – især for unge mennesker – der handler om: Hvordan skal vi forebygge krænkelser? Hvordan kan vi være sammen med hinanden? Hvordan udvikler vi et seksuelt sprog?”

“Min morfar sagde på et tidspunkt at et klap i måsen, det var sådan, man flirter. Han blev nærmest forarget over, at det er blevet kategoriseret som et overgreb. Min morfar kommer jo aldrig til at forstå det, fordi debatten er gået mod overgreb, og så kommer min morfar jo aldrig til at forstå, fordi der er en generationsting i det.”
- 20-årig kvinde fra Jylland

"Hold da op, der er forskel"

En unuanceret offentlig debat betyder, at unge kan have svært ved at genkende sig selv i den, og dét er problematisk, mener Lene Stavngaard:

”Konsekvensen er jo, at man måske kan blive blind for, hvad der foregår i ens egne festmiljøer eller omgangskreds. Vi ved, at 40 procent af de unge primært søger viden omkring flirt, sex og grænser hos deres venner. De spørger ikke en lærer eller deres forældre – de søger primært viden fra andre, som har det samme erfaringsniveau og adgang til viden som dem selv, hvilket er meget lidt. Derfor er der et stort behov for nogle faciliterede dialoger med undervisning i skolen og nogle rum, hvor man kan få punkteret nogle af de her myter,” siger hun

I rapporten fremgår det desuden, at flere unge er utilfredse med den måde, de ældre generationer diskuterer på – ikke mindst på sociale medier, hvor det bliver tydeligt, at debatten mangler nuancer og perspektiver.  

Det mener en 19-årig mand fra Hovedstaden, der siger følgende i rapporten, eksempelvis:

”Jeg kiggede for en gangs skyld i kommentarerne på Facebook, og hold da op, hvor har vi mange midaldrende mænd og damer, som sidder og skriver grimme ting om disse personer. Der er virkelig forskel i hvordan vi (unge) ser på det, og så dem på Facebook.  Jeg blev utrolig overrasket over den blandede respons, der var på det, for jeg synes, det er fuldstændig ukontroversielt og komme ud og sige det højt.”

Ifølge Lene Stavngaard er enormt vigtigt, at de voksne i højere grad lever op til deres ansvar for at være gode forbilleder:

”Vores unge i samfundet har brug for, at voksne er gode rollemodeller. Det har stor betydning, hvordan de voksne taler – især dem med ansvar og magt i samfundet, men også bare mor til to børn eller en far til en teenager. Gode forbilleder betyder rigtig meget, så jeg kan godt forstå, at de unge er trætte af det.”

“Jeg troede ikke, der var en ny lov. Jeg troede altid, det havde været sådan, at man skulle have samtykke. Så det ikke sådan, at jeg har tænkt over det. Jeg troede bare, det var normalt. Begge skal jo have lyst, før man gør det.”
- Mand, 19 år, Jylland

”Vi lader de unge i stikken”

I rapporten er danskerne også blevet spurgt til deres holdninger til samtykkeloven, som trådte i kraft den 1. januar 2021.

Her svarer én ud af fem (20 procent), at samtykkeloven har ændret deres forståelse af voldtægt, mens cirka en fjerdedel svarer, at de med samtykkeloven er blevet mere opmærksomme på, hvorvidt deres egen partner har samtykket til sex.

Derudover svarer mere end 40 procent af kvinderne i rapporten, at de tror på, at en voldtægtsanmeldelse vil blive taget mere seriøst på grund af samtykkeloven. Det mener 30 procent af mændene i rapporten også.

Og dét er bestemt en positiv udvikling, mener Lene Stavngaard:

”Det er en rigtig god ting, og det er måske noget af det, som den offentlige debat virkelig har pustet til. Der er skabt mere tillid og tryghed til, at man ville kunne anmelde en voldtægt, og måske også mere bevidsthed om, hvad et overgreb egentlig er. Det er jo der, hvor loven virkelig er lykkedes. Der er generelt mere tillid til, at ens anmeldelse om voldtægt bliver taget alvorligt, og det kan vi også se på tallene fra Det Kriminalpræventive Råd: At antallet af anmeldelser og sigtelser er steget (efter samtykkeloven, red.).”

Rapporten viser jo også, at cirka en tredjedel af mændene (29 procent) frygter, at de selv fejlagtigt kan blive beskyldt for voldtægt – hvad tænker du om det?

”Der kan vi se, hvor stærke myterne er – især i ungegruppen – fordi vi ved, at der ikke er flere falske anmeldelser på voldtægtsområdet eller seksualforbrydelsesområdet generelt, end der er på alle mulige andre områder, så det ville være en ubegrundet bekymring; de kunne ligeså godt gå rundt og være bange for at blive falsk anklaget for tyveri. Så det er en ret god indikator for, at der er nogle meget stærke myter derude, og når vi ikke har mere fokus på forebyggelse, så lader vi de unge i stikken på mange måder.”

Let’s talk about sex

I rapporten fremgår det også, at flere unge er forvirrede over samtykkeloven – nogle tror eksempelvis, at fraværet af verbalt samtykke er lig med voldtægt.

På trods af forvirringen bakker de unge dog generelt meget op om lovændringen, og generelt mener tre ud af fire – på tværs af alder – at grænser og samtykke bør være en obligatorisk del af seksualundervisningen i skolen.

Og dét bakker man meget op i hos Sex og Samfund:

”Det, synes vi, er rigtig vigtigt. Samtykke og grænser har altid været en del af seksualundervisningen, men det er jo kompetencer, der løbende skal bygges oven på hinanden. Dvs. at man allerede skal starte i 0. klasse med at tale med de små børn om venskaber og lege og hvordan man siger ”ja og nej” osv. Så bygger man op til mellemtrinnet, hvor man taler med dem om, hvordan man kan give og modtage en afvisning, eller hvordan man kan vise, at man har lyst til noget, og så kan det i udskolingen handle mere om flirt og seksuelle relationer,” siger Lene Stavngaard og fortsætter:

”Rammerne og fælles mål for seksualundervisning er godt formuleret på papiret, men det sker slet ikke nok i dag. Børn og unge har i Danmark ret til at få seksualundervisning på hvert klassetrin fra 0. til 9. klasse, men det er der ingen skoler, der gør, selvom det er obligatorisk. Så vi kan kun bakke op om, at der kommer mere seksualundervisning, og at den i det hele taget løftes. Man bør tale om grænser og samtykke minimum en gang om året på alle klassetrin.”

Du kan læse hele rapporten her.

Se, hvad vi ellers skriver om: Sex, Samfund og Interview

610x200_woordy_knap2.jpeg