Simi Jan frygter kidnapning mere end pludselig død i sit job som korrespondent.
SPONSORERET indhold

Simi Jan frygter mest kidnapning

Som kvindelig journalist fra Danmark, er Simi Jan et oplagt mål for al-Qaeda og Taleban, når hun rapporterer fra Afghanistan og Pakistan, hvor tanken om døden er en lige så fast følgesvend, som mikrofon og kamera, fortæller hun i et interview med ALT for damerne denne uge.

Af: Louise Gade Sig Foto: Jacqueline Fluri
17. okt. 2012 | Livsstil | ALT for damerne

– Én ting er at blive skudt eller slået ihjel i et bombeangreb, så er du død med det samme. Det kan jeg forholde mig til – mærkeligt nok. Men det der med at blive kidnappet uden at vide, hvad der skal ske, det er det, jeg frygter mest, siger Simi Jan, som 25. oktober er hun aktuel med en bog om sine oplevelser fra de seneste fem år i verdens brændpunkter.

Døden bliver meget konkret
I foråret fik hun fast base i København. Det betyder dog ikke, at det sociale liv og livet med manden Allan er en dans på roser, for Simi Jan rykker fortsat ud med kort varsel som korrespondent.

– Ens verden bliver sådan lidt... Jeg mener, det er jo nogle andre ting, jeg forholder mig til end de fleste andre kvinder på min alder. Mine veninder kan diskutere, hvilken vej toiletrullen skal vende, og jeg har dilemmaer om, hvordan jeg helst vil dø. Men jeg tænker: "Det sker jo ikke for mig." Ikke fordi jeg er naiv, det er nok en slags forsvarsmekanisme. Døden bliver meget mere konkret og virkeliggjort. Jeg er hele tiden bevidst om, at jeg kan dø, og at livet er vildt skrøbeligt. Men det er vigtigt ikke at lade frygten overtage hjernen, som kan have svært ved at skelne mellem virkelighed og tanker – jeg er meget bevidst om hele tiden at kontrollere mit eget hoved, når jeg bliver en smule paranoid, siger Simi Jan til ALT for damerne.

LÆS OGSÅ: Simi Jan - Jeg så ikke min far i 15 år

"Man kan sagtens skændes over Skype"
Også når det gælder parforholdet, er udfordringerne nogle andre end normalt, når man som Simi Jan skal være klar til at kaste sig ind i et fly, når konflikterne kalder.

– Mange udenrigskorrespondenter har svært ved at få et parforhold til at fungere, og det er kompliceret. Får jeg et opkald nu, er jeg på vej til en konflikt i udlandet, så man skal have en meget forstående mand, der dagen efter har mod på at sige til familien ved den store konfirmationsfest, at hans kone er væk på grund af arbejde. Det er ikke rosenrødt, og det skaber nogle andre konflikter – ud over de normale. Man kan sagtens skændes over Skype, skulle jeg hilse og sige. Men omvendt får man også tid til virkelig at savne hinanden, siger Simi Jan, der lige nu vænner sig til livet som københavner med materialistiske privilegier og en ægtemand ved siden, siger Simi Jan.

Læs hele det store interview, hvor Simi Jan også fortæller om at genfinde sin far efter 15 år i denne uges ALT for damerne nr. 42.