Simon Sears fra Herrens Veje: "Jeg bliver ikke en bedre skuespiller af ikke at fejle lidt en gang imellem"

Hvilke beslutninger har du fortrudt?

– Jeg fortryder sjældent noget, for jeg mener, jeg lærer mest af mine fejl. Det lyder måske lidt langhåret, men jeg bliver ikke en bedre skuespiller af ikke at fejle lidt en gang imellem, det tror jeg er meget sundt. Men jeg fortryder ofte mine tømmermænd.

Hvad ville overraske folk mest at vide om dig?

– At jeg plagede mine forældre om at komme på balletskole, da jeg var 10-11 år. De var bekymrede for, om det ville blive for hårdt for mig. Jeg tror nu nok, jeg skulle have klaret den, men det var nok den
rigtige beslutning.

Hvornår vidste du, hvad du skulle bruge dit liv på?

– Jeg begyndte at få penge for at danse, da jeg var 12. Jeg dansede blandt andet til modeshows i Bella Centeret efter at være blevet set til danmarksmesterskaberne i hip hop, og jeg har stået på en scene lige siden. Ofte tænkte jeg, at jeg var nødt til at finde mig et rigtigt arbejde, eller i hvert fald noget der ikke var så stor usikkerhed omkring. Men ligegyldigt hvad jeg prøvede af arbejde, så kom jeg altid frem til den konklusion, at det eneste, jeg kunne holde ud i længere tid, var at stå på en scene eller lave noget der havde kreativitet som kerne. På det tidspunkt var jeg 22.

LÆS OGSÅ: Daniel Dencik: "Jeg har nærmest bare kronisk JOMO"

Hvad er dit mest irriterende karaktertræk?

– Jeg synger julesange året rundt. Ikke altid med vilje. Det er på en eller anden måde bare dem der sidder bedst fast. Og jeg synger nogle gange mine svar til mine venner og familie – det falder ikke altid
i lige god jord, men det plejer at virke konflikthæmmende.

Hvad er den største ros du har fået?

– Jeg har altid været stor fan af Lars Mikkelsen. Jeg synes, han er en skuespiller, der besidder meget af det, jeg selv gerne vil være god til. Så jeg spurgte ham en dag, han underviste min klasse, om han ville fungere som min mentor – én jeg kunne ringe til, hvis jeg var i tvivl om noget. Det ville han meget gerne. Lang historie kort så spillede vi pludselig sammen i ”Herrens veje”, og en dag efter optagelserne var overstået, kom han over, lagde begge hænder på mine skuldre, så mig i øjnene og fortalte mig, at han var stolt af mig. Det var en o.k. dag.

LÆS OGSÅ: Sonja Richter: "Jo, jeg ville da gerne have en kæreste, men..."

Hvad er det sjoveste kompliment du har fået?

– Wow, dine øjenbryn er virkelig flotte. Det er sket af flere omgange. Og hver gang har jeg undret mig. Ikke at jeg ikke er taknemmelig, jeg synes måske bare, det er meget præcist, eller også er det bare det pæneste ved mig, haha.

Hvad giver dig blod på tanden?

– Det gør inspirerende mennesker. Det er altid dejligt at blive inspireret, især hvis jeg ser nogen, der bare er vanvittigt dygtige. Men også folk der siger til mig, at jeg ikke kan,
eller at noget er umuligt. Det er også god motivation for mig.

Jeg bliver upopulær, når jeg siger det, men jeg synes ...

– Nogle folk skylder sig selv at læse op på, hvad kultur er for en størrelse. Hvis først definitionen og funktionen af kultur er på plads i folks bevidsthed, er jeg sikker på, at langt færre ville støtte ideen om færre penge til kulturen. De ville forstå betydningen og vigtigheden af de ting, som ikke nødvendigvis kan måles og vejes.