Når du står over for en separation eller en skilsmisse, skal der tages stilling til to spørgsmål (de såkaldte separations/skilsmissevilkår):
Hvis I bor I en lejebolig, hvem skal så fortsætte med at bo der?
Skal den ene af jer betale ægtefællebidrag til den anden?
Spørgsmålet om ægtefællebidrag kan opdeles i to dele:
- Er der grundlag for, at den ene skal betale den anden ægtefællebidrag (altså skal pålægges en bidragspligt) og i bekræftende fald i hvor mange år (bidragets længde) ?
- Hvor meget skal der betales hver måned (bidragets størrelse)?
LÆS OGSÅ: Nye skilsmisseregler: Det betyder de
Bidragets længde:
Når I skal separeres/skilles, skal der tages stilling til, om den ene af jer skal betale den anden ægtefællebidrag. Er der grundlag for dette, skal der tages stilling til, over hvor lang en periode dette skal ske. I kan selv indgå en aftale om dette. Kan I ikke blive enige vil Retten træffe afgørelse.
Der vil ved rettens afgørelse blive lagt vægt på: Ægteskabets varighed, bidragsmodtagers behov for at modtage bidrag og bidragspligtiges mulighed for at betale bidrag.
Tendensen i retspraksis går mod, at der skal mere og mere til for, at der fastsættes en bidragspligt, og at perioden bliver kortere og kortere. I langt de fleste tilfælde fastsættes bidragets længde til mellem 0-5 år. I visse tilfælde dog op til 10 år og i ganske få tilfælde fastsættes en bidragspligt uden tidsbegrænsning. Bidragspligt uden tidsbegrænsning forudsætter dog, at ægteskabet har varet mere end 20 år.
Bidragets størrelse:
I kan selv aftale bidrages størrelse- altså hvor meget, der skal betales i ægtefællebidrag hver måned. Kan I ikke blive enige vil Statsforvaltningen træffe en afgørelse.
Statsforvaltningen træffer deres afgørelse ud fra følgende retningslinjer:
- Hvis I begge har en indtægt, der kan betegnes som ”sædvanlig” fastsættes bidraget som udgangspunkt til 1/5 af forskellen mellem jeres indtægter.
- Hvis du som bidragsmodtager har en bruttoindtægt på ca. 270.000-310.000 kr. årligt eller højere fastsættes bidraget almindeligvis til 0 kr.
- Hvis den, der skal betale bidraget, samlet set har udgifter til ægtefællebidrag og børnebidrag, der overstiger 1/3 af dennes bruttoindtægt vil ægtefællebidraget blive nedsat så de samlede udgifter til børne- og ægtefællebidrag udgør 1/3 af bruttoindtægten (kaldes bidragsloftet).
LÆS OGSÅ: Din økonomi før og under skilsmisse
Anne Kjærhus Mortensen
Anne Kjærhus Mortensen er ansat som advokat i Ret & Råd Hillerød med speciale i skilsmisse, arv og pension. Hun er derudover ansat som ekstern lektor på Københavns universitet i fagene Arv og Pension samt Privat Generationsskifte. Hun underviser såvel advokater og revisorer om emnerne og skriver løbende artikler på området.
