Skal vores døtre kæmpe de samme kampe som os?

Skal vores døtre kæmpe de samme kampe som os?

„Kvindebevægelsen har gjort os mere selvsikre, mere bevidste. Den har også gjort nogle af os mere kedelige. Der opstod en uniform, en bestemt måde at klæde sig på – fløjlsbukser, T-shirt, og når det gik højt, et tørklæde i halsen. Vi blev lidt puritanske.“

Sådan indledte ALT for damerne i marts 1980 en artikel om ligestilling og feminisme, og udtalelsen kom fra to af datidens frontkæmpere i kvindebevægelsen, Suzanne Giese og Susi Frastein. Jeg sidder lidt og fniser over artiklen, som er præcis 30 år gammel. Den virker på mange måder som en anakronisme, for hvilken kvinde i dag sætter lighedstegn mellem påklædning og retten til lige vilkår for mænd og kvinder? I don’t!

“Vi kan sagtens have de høje hæle og den knaldrøde læbestift på – hvis vi har lyst – mens vi slår i bordet og fortæller, at vi skal have lige løn for lige arbejde, men samtidig er der noget stærkt skræmmende over, at vi i dag – i 2010 – stadig føler, at vi har behov for at bringe en artikel om ligestilling og feminisme i anledning af kvindernes kampdag, som i år har 100-års jubilæum. ”

Men kan det virkelig være rigtigt, at den debat aldrig tager ende?

Skal mine døtre også i gang med at rulle stenen op ad den bakke, som hedder ligeløn, kvinder i ledelse og mænd på barselsorlov? Eller skal vi måske slutte fred med os selv og mændene og tage nogle helt andre kampe? Hvad mener du: Skal vi kæmpe videre, eller bare lade stå til? Kom med dit bud her:

DET SAGDE I OM LIGESTILLING:

Vi spurgte:

Synes du , at der er ligestilling mellem mænd og kvinder i Danmark i dag?

58% Nej, der er stadig lang vej

24% Nej, men det er ok, for mænd og kvinder er ikke ens

10% Ja, vi har præcis de samme muligheder

6% Det interesserer mig ikke