De små emoji-symboler har efterhånden været en fast del af vores digitale hverdag, når vi har sendt sms’er til vennerne, i lang tid. Et billede siger mere end tusind ord, og det er bare både sjovere og visuelt stærkere at fortælle dine venner, at du glæder dig til weekenden ved at bruge øl, cocktail og rødvins-emojierne efterfulgt af en masse hjerter, ikke?
Takket være nogle kloge app-udviklere kan du nu tage dit sms-sprog til nye højder og gøre det enendu mere levende og farverigt ved hjælp af de små animerede billeder, du efterhånden støder på overalt på internettet; GIFs.
De har nemlig udviklet de såkaldte GIF-keyboards, der gør det ligeså let at sende små animerede billeder af populære ikoner inden for popkulturen, som det er at sende emojis.
Der findes efterhånden en del forskellige GIF-tastaturer. Her på Eurowoman.dk guider vi dig til, hvordan du bruger 3 af de mest populære.
De 3 forskellige keyboards:
"GIF Keyboard", "PopKey Gif Keyboard" og "Giphy" findes alle tre til både iPhone og Android.
Sidstnævnte kræver ikke en installering på samme måde som de to første og indeholder en del flere GIFs end de andre. F.eks. fra flere musikvideoer, men keyboardet er til gengæld begrænset til kun at virke på Facebook-messenger. De to førstnævnte virker i modsætning til "Giphy" både på SMS og Messenger, og installeringen er slet ikke så svær!
1// Find det keyboard du ønsker og download det på din iPhone
_____________________________________
2// Gå ind i dine indstillinger. Vælg ”generelt” og scroll ned og tryk på ”tastaturer”.
_____________________________________
3// Tryk ”tilføj nyt tastatur” og vælg det pågældende tastatur
_____________________________________
4// Det nye tastatur burde nu være tilgængeligt på listen over installerede tastaturer. Tryk på tastaturet og sørg for at ”tillad fuld adgang” er valgt til. Dette tilvalg gør blot, at tastaturet virker på tværs af de forskellige apps – altså både på Messenger og SMS.
_____________________________________
5// Når du er inde og skrive en besked, kan du nu vælge dit nye keyboard. De tre keyboards ser lidt anderledes ud i designet, men de fungerer stort set på samme måde. Vælg en kategori eller søg på et ord.
_____________________________________
Annonse
6// Tryk på den GIF, du gerne vil bruge. Den kopierer automatisk billedet, så du kan sætte det ind i beskeden.
_____________________________________
7// Voila! Du har nu sendt din første gif-besked!
_____________________________________
Du kan nok regne ud, at mulighederne er uendelige, og du fremover stort set kan have beskeder med vennerne kun bestående af GIF-billeder. Velkommen på holdet.
Nu er det kun kreativiteten, der sætter grænser. Skal du alligevel lige have et lille skub i den rigtige retning, har vi lavet et par eksempler på GIFs, du kan sende:
På denne side finder du alle vores seneste og bedste artikler med stærke mennesker, der har truffet spændende valg i livet.
Læs med om aktuelle emner og tendenser i samfundet. Få også inpiration og gode råd om parforhold, økonomi og jobskifter. Og søger du altid gode tips til din næste spiseoplevelse, kulturbegivenhed eller rejse?
Så er du havnet det rigtige sted.
For vi elsker at skrive om stort og småt i livet og hverdagen, så vi kan blive klogere, overraskede og måske (lidt) forbedrede udgaver af os selv!
Derfor kan du her finde artikler om alt det, der vedrører dit og mit liv. Hver eneste dag giver vi dig de nyeste tendenser og bedste tips på livsstilsfronten:
Fra det svære og tabubelagte til vigtige debatter eller sjove trends her og nu. Fra det nære og personlige til det store, underholdende og drømmende.
Uanset om du er på jagt efter et modigt karriereskifte, om du vil forstå andre mennesker bedre, du søger nye måder at beskue livet på, vil finde en god bog, podcast eller tv-serie, om du søger råd om kærlighed eller søger den perfekte gaveidé. Du kan finde nyt om det hele på siden her.
For vi bestræber os på at give dig de bedste artikler, der kan hjælpe til at gøre din hverdag lettere - og inspirere dig til at drømme større.