Sofie Linde om kropsskam: Min mor sagde denne vigtige sætning til mig

Men der skete alligevel noget, da tv-værten havde født sit første barn, fortæller hun til ALT.dk.

Her mærkede hun nemlig, at negative tanker om den nye efterfødselskrop begyndte at fylde alt for meget:   

”Da jeg var gravid med min første datter, tog jeg omkring 40 kilo på, og da jeg havde født, forsvandt de der kilo bare ikke. Jeg havde ellers regnet med, at jeg ville få min krop tilbage, når jeg havde ammet. Men lige pludselig stod jeg i en helt ny rolle med en helt ny krop, og der oplevede jeg for første gang de kræfter, som går i gang, når man ikke kan lide sit udseende. Og hvor svært det faktisk er at gøre noget ved. Først dér forstod jeg, hvor indprogrammerede vi er til at finde fejl ved os selv og måle os op mod hinanden,” siger Sofie Linde.

Den ”nye” krop førte blandt andet til, at hun – helt lavpraktisk – havnede i en ret massiv tøjkrise:

”Der var ikke ret meget tøj, der passede mig, som var farverigt og flot, og jeg kunne ikke rigtig spejle mig i nogen. Jeg brugte faktisk programmet De unge mødre helt vildt meget, for der så de ud, ligesom jeg gjorde. De havde også en mave, efter de havde født, og de havde også bumser og var blege ligesom mig,” husker tv-værten og uddyber:

”Jeg havde jo regnet med, at jeg kunne passe alt mit tøj efter fødslen, for jeg havde ikke forstået, at den der mave ikke bare forsvinder, når barnet er kommet ud, og at jeg blev ved med at være stor. Så jeg havde simpelthen så lykkeligt brændt mit graviditetstøj, fordi jeg var så pissetræt af at have det på. Jeg havde boet i det i så mange måneder, og jeg kunne ikke være i det mere – jeg blev deprimeret af at kigge på det. Men det betød også, at jeg stod fuldstændig uden tøj, da det gik op for mig, at jeg altså ikke lige kunne komme ned i mine gamle cowboybukser.”

Læs også: "Han sagde: Nu kysser jeg dig": 11 ting, du (måske) ikke vidste om Sofie Linde

En sætning, der satte sig fast

Sofie Linde tog efterfølgende med sin mor på shoppetur for at købe efterfødselsbukser, og det er her, da tv-værten står i prøverummet og kæmper for at lukke sine bukser, at hun for første gang i sit liv virkelig ikke kan lide det, hun ser i spejlet – og har svært ved at kontrollere de negative tanker:

”Jeg var inde og prøve tøj sammen med min mor, og så siger jeg: Hold kæft, hvor er jeg bare grim og klam, og jeg kan ikke lukke noget. Og så siger min mor bare: ”Sådan der skal du ikke snakke til min datter.” Og dét satte sig faktisk ret seriøst i mig. For sådan ville jeg jo aldrig tale til andre mennesker. Jeg ville kun tale sådan til mig selv, og hvorfor egentlig det? Det havde jeg svært ved overhovedet at forstå. Og så tænkte jeg også over alle de gange, jeg har sagt til andre: ”Man skal bare elske sig selv, som man er.” Men det er faktisk ikke særlig nemt. Det er faktisk rigtig, rigtig svært.”

Derfor gik tv-værten konstruktivt til værks og besluttede sig for at integrere en ny vane i hverdagen:

”Jeg begyndte at rose mig selv, når jeg stod op om morgenen. Og her handler det jo om at finde ind til de vigtige værdier. Det vigtigste for mig er, at jeg er en god mor, en god kone, en god veninde, at jeg gør mig umage med mit arbejde, og at jeg er stædig og sej. Så jeg roser de ting, der giver mening for mig, for så bliver jeg 10 gange mere stolt, hvis jeg gør noget godt på arbejde eller får min datter til at grine helt nede fra maven – end hvis jeg går op i appelsinhud på benene. Og det har hjulpet ret meget hos mig,” siger hun og tilføjer:

”Men jeg er stadigvæk – efter at have oplevet det – rasende bevidst omkring, at det jo er mig selv og mit hoved, der styrer det her narrativ. Og jeg er blevet meget bevidst om, hvor meget vi i samfundet er underlagt ”tynd, tyndeste, smukkest”, og hvor mange ubevidste parametre, der påvirker os. Og det kan jeg jo godt som mor til to små piger være meget bekymret for. Fordi når jeg ser tilbage, så synes jeg da, at mig og mine veninder har brugt for lang tid og for meget energi på at have fokus på de forkerte ting.”