Sophie Fjellvang-Sølling om at miste sin mand: ”Jeg lukkede ned for at overleve”

Der findes omveje, afveje, genveje og veje til hjertet.

Hver uge spørger Hendes Verden kendte kvinder om deres veje rundt i livet, og denne uge er det den tidligere skiløber Sophie Fjellvang-Sølling, der blandt andet fortæller om den hårde tid, efter hun mistede sin mand, Nikolaj, til et hjertetilfælde i 2012.

I dag må hun lære sin søn, at hans far er i himlen. 

LÆS OGSÅ: Leonora Christina Skov om sin smertefulde barndom: "Det har reddet mig at være rasende"

Mister du nogensinde vejgrebet?

– Da min mand, Nikolaj, døde af et hjerteanfald for fem et halvt år siden. Vi havde været sammen i syv år, og vores søn var halvandet. Jeg kan ikke beskrive, hvordan jeg havde det, for jeg kan ikke huske det. Jeg var fysisk til stede, hvor jeg var, men jeg kan ikke huske en eneste følelse. Jeg tror, jeg lukkede ned for at overleve. Siden har jeg stille og roligt pakket følelserne ud én for én, når jeg var klar til det. Jeg tror, der gik fire år, før jeg var ovenpå igen. Og det er stadig en ongoing proces. Du kan jo godt leve og have det rigtig godt på ét sted samtidig med, at du har en proces kørende et andet sted.

Hvem har fundet vejen til dit hjerte?

– Jeg er vist som udgangspunkt ret let at begejstre. Mine børn har jo naturligvis en stor plads. To små søde skrøbelige væsner, som kan få alle ens følelsesmæssige facetter frem. Og to små børn, som jeg altid vil gøre mit bedste for. Derudover har min kæreste, Casper. Jeg mødte Casper gennem en fælles ven. Faktisk kendte Nikolaj og Casper godt hinanden, men jeg kendte ikke Casper. Nogle gange færdes man bare i nogle meget små kredse. Derudover er timing afgørende. Du kan have nok så mange mennesker omkring dig, men hvis du ikke er dér, så ser du dem ikke.  Min søn, Maximillian på syv år, har kendt Casper, siden han var to år. Han kan jo ikke huske Nikolaj, men vi snakker tit om hans far i himlen, men i hans verden er Casper far, og den rolle har Casper taget fuldt ud på sig. Det er jeg så taknemmelig for. Der er ingen forskelsbehandling på de to søskende. I dag tænker Maximillian ikke over, at der er nogle særlige omstændigheder i hans liv, men vi fejer ikke noget ind under gulvtæppet. Måske kommer spørgsmålene en dag.

Hvor er du på vej hen lige nu?

– Jeg blev tandlæge sidste år og er sindssygt glad for det. Det er præcis, hvad jeg drømte om. Derudover har jeg planer om at bruge erfaringerne fra min sportskarriere til at holde foredrag, coache, arbejde med personlighedsudvikling og måske en dag skrive en bog. Jeg arbejder også på at udgive bloggen Hamsterhjul.com. Jeg er nået frem til, at selv om jeg er en fuldtidsarbejdende mor, som spæner rundt i hamsterhjulet og synes, at tiden er for knap, så er jeg stadig måldrevet. Jeg drømmer om at stå på ski i Alaskas bjerge, men lige nu er det nok mere sandsynligt, at jeg falder i søvn foran fjernsynet med en halv pose slik i hånden.

Læs hele interviewet med Sophie Fjellvang-Sølling i denne uges Hendes Verden. Her fortæller hun også om vejen til løjperne, om at føle sig på afveje og om at turde lytte til sin intuition.