Spise for at please?
“I løbet af anden uge har jeg tænkt lidt over de sociale udfordringer der er, når man forsøger at gå ned i vægt. I virkeligheden synes jeg nemlig, at det er noget af det sværeste ved at spise mindre/anderledes end normen. Et er, at man bliver fristet, når de er lækre ting på bordet, men det mest underlige er, når man spiser noget – som man godt kunne lade stå – for at please andre. ”
“I løbet af ugen har jeg været ude og spise med to veninder, fejret en kollegas fødselsdag på redaktionen med kage, chips og vin og været til rund fødselsdag med lækker thaimad, vin und so weiter. Man kan jo sagtens vælge relativt fornuftigt, hvis man fx er på café med veninderne, hvilket jeg også gjorde. Salat med grillet gedeost. Alligevel fik jeg så også lige en café latte, som ikke hører med i mit program, fordi… Ja, hvorfor? Fordi de to andre fik den kaffe, og så var det jo hyggeligt også at få den. Til fødselsdagen på redaktionen drak jeg danskvand, men da fødselaren havde bagt lækker brownie, følte jeg mig på en eller anden måde lidt forpligtet til at smage. Jeg havde også LYST til at smage, bevares, men det, at et andet menneske havde lavet noget til mig (og alle de andre, naturligvis) gjorde, at jeg ikke nænnede at lade være med at smage. Kender du det? At man spiser noget for andres skyld? Det oplever jeg gang på gang – især, når jeg er inviteret hjem til folk – for jeg hader at skuffe andre mennesker. Men det er faktisk noget af det, jeg undrer mig mest over, at jeg gør. Og det er noget, jeg vil forsøge at komme ud over, for jeg ved jo, at det ikke er godt for mig og min krop. ”
“Jeg spurgte Ida Krak, hvad hun tænker om at spise for at please, og hendes svar var kort og kontant: Hvad er takken? Og det har hun jo så evig ret i. Ingen takker en for at spise noget, man faktisk ikke vil spise. Idas råd er, at jeg skal lære at være lidt mere egoistisk, hvad socialt spiseri angår. Jeg skal stå ved, at jeg nu har valgt at gøre noget godt for mig selv og, at den mad jeg spiser, skal være god og sund for mig. ”
“Og så lige lidt bonus-info: Jeg var til træning i lørdags med Ida, og blev lige vejet og målt. Og hurra – vægten var gået ned med 1,9 kg på knap to uger, og BMI’en var røget fra 25,4 til 24,7. ”
