81-årige Unni var ensom og skrev til en vildt fremmed – en måned senere boede de sammen

– Jeg var så ensom, siger 81-årige Unni Seeland.

For seks år siden boede hun alene i sin villa. Børnene var flyttet langt væk, ægtemanden havde fået Alzheimers og boede på plejehjem, og hun følte sig ensom. 

Hun trivedes ikke alene. Hun ønskede nogen at lave mad til, nogen at bekymre sig om. En hun kunne dele glæder og sorger med, og som kunne være der, når hun vågnede om morgenen. 

En forårsdag for seks år siden tog den dengang 74-årige Unni sin mobiltelefon frem og fandt appen, der gjorde, at hun kunne søge efter venner. Hun bladrede igennem og ledte efter nogen, hun kunne lære at kende. Billeder fløj forbi på mobilskærmen.

LÆS OGSÅ

Da Ditte Okman blev skilt, lavede hun en aftale med sin eksmand – og den holder stadig

Når familien er samlet, er Ditte Okman særligt taknemmelig for den aftale, hun og eksmanden indgik for seks år siden.

– Jeg havde denne app, der hedder "Find venner" på mobilen. Jeg savnede nogen at være sammen med og tænkte, at der jo ikke var noget galt i at tjekke, om nogen andre også ønskede en ven. Jeg fortsatte med at bladre igennem billederne, der dukkede op på mobilen, og pludselig kom billedet af Oddvar op, siger Unni, som kunne lide det, hun så.

Med mobiltelefonen i hånden og billedet af Oddvar på skærmen, kneb hun øjnene sammen og trykkede på billedet. Hun vidste, at denne fremmede mand så ville få besked om, at hun søgte kontakt. 

– Men han svarede ikke. Jeg hørte ikke noget fra ham, siger Unni og ler højt.

Hun ler ofte og hjerteligt. Det er en sprudlende dame, der krøller sig sammen i sofaen. Først sidder hun pænt og pynteligt lidt til venstre for Oddvar på 76, som sidder i det ene hjørne. Men det tager ikke lang tid, før Unni har flyttet sig helt tæt på den nye ægtemand. 

– Jeg tænkte jo, at jeg var helt tosset. Tænk, at jeg gjorde det, siger hun om beskeden, hun havde sendt.

Men hun har ikke fortrudt, at hun gjorde det.

LÆS OGSÅ

Trine Dyrholm har et helt særligt råd til folk, der leder efter deres næste partner

Da Trine Dyrholm var yngre, havde hun aldrig forestillet sig, at hun en dag skulle opleve et langt parforhold som det, hun har i dag.

Det første møde

For da søndagen kom, og Unni Seeland sad i centret og spiste sin sædvanlige aftensmad, ringede mobilen pludselig. "Hvem er du?" spurgte manden i den anden ende. Det var Oddvar Nedrevaag, som endelig havde taget mod til sig og svarede på Unnis henvendelse. 

– Jeg sagde, at jeg skulle til Røde Kors-basar samme eftermiddag, og at han også kunne komme. 

Der mødtes de to for allerførste gang. To ældre mennesker, der ikke trivedes med at være alene, og som ikke var bange for at indrømme det. På den måde åbnede de både arme og hjerte for at lære et nyt menneske at kende. Unnis spontane søgen efter en ven viste sig at være et af forårets største lykketræf i 2019. 

På vej til basaren, en søndag eftermiddag i april for seks år siden, gik to pensionister mod et liv, de ikke anede noget som helst om. Fyldt med spænding vidste de kun, at noget nyt skulle ske. 

– Jeg vandt en præmie på basaren og blev kaldt op ved navn, siger Unni og stråler.

LÆS OGSÅ

Da Søs Marie Serup tabte sig, fik hun pludseligt komplimenter - og det gjorde hende vred

De fleste danskere kender Søs Marie Serup, som en dygtig og skarp politisk kommentator, som tidligere arbejdede som presserådgiver og rådgiver for Lars Løkke Rasmussen. I denne uges ALT for damerne åbner hun op om familieliv og vægttab.

Oddvar hoppede lidt i stolen, da han hørte navnet på denne kvinde, han aldrig havde set eller mødt, men som han nu drømte om at være sammen med. 

– Han blev i hvert fald ikke skræmt, da han så mig, kommer det lattermildt fra Unni.

Oddvar spurgte dristigt, hvad Unni skulle efter basaren. Hun skulle hjem.

– Vil du have selskab, spurgte han.

"Det kribler i maven"

Oddvar var 70 på daværende tidspunkt og havde været skilt i en menneskealder. Hans fire børn var voksne, og pensionisttilværelsen var både ensom og trist. Den 17. maj, en god måned efter at han havde mødt hende, stod han udenfor Unnis dør i jakkesæt og med toilettasken under armen. Han havde været hos hende hver dag, siden de mødtes. Men denne dag blev lidt speciel. For Oddvar flyttede aldrig mere hjem igen til sin egen lejlighed. 

– Mine børn begyndte jo at undre sig i starten. De så aldrig lys i mine vinduer længere. Noget som var meget usædvanligt, siger Oddvar.

LÆS OGSÅ

Pernille Aalund skulle ændre noget radikalt i sit ægteskab – ellers ville hendes mand skilles

En dag erklærede Pernille Aalunds mand, at en særlig ting ved deres ægteskab ikke længere fungerede for ham. Han ville have mere kropslig kontakt, og hvis hun ikke kunne give ham det, så ville han skilles. Det fortæller hun i et stort interview med ALT for damerne.

Han er ikke helt så spontan og sprudlende som sin hustru Unni, men han tøvede alligevel ikke længe med at slå til, da hun bød op til livets dans. Efter tre år som samboere i Unnis villa, solgte de hver deres bolig og købte ny lejlighed sammen i Husnes. Det er her, vi mødes nu.

– Er I forelskede?

– Åh ja, udbryder de i kor og indrømmer uden blusel, at det kribler i maven, når de ser hinanden eller bare tænker på den anden.

Rørende og romantisk

Det er rørende, romantisk og smukt at møde disse to modige mennesker. Modige fordi de turde tage chancen med hinanden, og modige fordi de indrømmede over for sig selv og andre, at de var ensomme og alene. Sådanne indrømmelser giver resultater.

– Efter brylluppet blev vi spurgt, hvad jeg gav Unni i morgengave efter brylluppet. Men der er ingen gaver, der er større end den, vi allerede har fået. Den største gave er, at vi får lov til at vågne op sammen ved siden af hinanden, siger Oddvar. 

For gift blev de. Unni var blevet enke og klar til livet med Oddvar. De vidste det allerede efter et års tid, at de måtte gifte sig en dag. Da Unni blev 75 samme år, som de mødtes, tog de til Gran Canaria for at fejre det. Fem år senere fejrede de hendes 80-års fødselsdag samme sted. 

– Da undersøgte vi faktisk muligheden for at blive gift. Det at vi var gamle – det blæste vi på. Vi talte meget tidligt om, at vi måtte gifte os. Fordi vi var helt sikre på, at vi ville være sammen resten af livet. Og så er der jo altid nogen, der måtte kommentere og hævde, at vi levede i synd. Så vi opsøgte sømandskirken på Gran Canaria og spurgte, om vi kunne blive gift der. Men vi havde ikke ID-papirer med os, så det var ikke muligt. Men vi havde besluttet os, siger Unni og Oddvar og viser de tykke guldringe frem, som de har givet hinanden. For selv om der blev nogle bump på vejen undervejs, så blev de gift til sidst. 

LÆS OGSÅ

Cathrine Dufour var ikke i tvivl, da hun mødte Rasmine Laudrup: Det var kærlighed ved første blik

Da dressurrytter Cathrine Dufour mødte Rasmine Laudrup for fem år siden havde heste ellers været hendes et og alt. Men sammen med Rasmine føler hun sig for første gang så tryg ved et andet menneske, at hun kan lægge sit hjerte i hendes hænder, og vide at det vil gå fint.”

– Hvordan reagerede jeres børn på, at I flyttede sammen og senere giftede jer?

– De er jo glade for, at vi har det så godt sammen. Men nogle var nok lidt skeptiske, siger Oddvar forsigtigt og uden at uddybe. Han er så lykkelig for alt det, der er sket. Der skal ikke være nogen skygger over livet nu. 

– Hvad var det, du så i mig, Oddvar? spørger Unni lidt koket.

 – Du så jo ud til at være et sympatisk menneske. Og der er jo ingen tvivl om, at du er en glad dame. Det er jo gået meget godt, siger Oddvar.

– Friede han på ordentlig vis?

– Han friede nogle måneder efter, at vi mødtes, da jeg sad på hans skød. Ringene havde vi allerede, så da forlovede vi os, siger Unni.

– Der var i hvert fald ingen, der behøvede at presse os for, at vi skulle blive kærester. Det var vores egen beslutning. Vi ønskede virkelig dette, siger Oddvar.

– Åååå ja, vi er så forelskede, siger Unni lattermildt. 

LÆS OGSÅ

Peter og Lise Mygind: Dette er noget af det vigtigste i et ægteskab

Man skal huske at tænke sin partner ind i de beslutninger, man træffer, mener Peter og Lise Mygind. De har været sammen siden 1991 og minder ofte hinanden om, at de er et team.

Ikke helt hemmeligt alligevel

Selve brylluppet skulle være hemmeligt. Kun forloverne vidste, at det skulle ske i slutningen af september i år. Ja, og så hende, der driver haveforeningen … 

– Hun forlangte at få at vide, hvad vi skulle. Så vi måtte jo bare sige det, siger Unni.

Og en hemmelighed, der deles med tre andre personer, plejer ikke at være en hemmelighed særlig længe. Så da de nygifte kom ud fra Rådhuset, stod en journalist fra lokalavisen og ventede på dem. 

Det var så speciel en begivenhed, at avisen måtte have en stor reportage om det nygifte par, ikke? Oddvars forlover indrømmede lækagen. Han havde tippet lokalavisen og fortalt om Unni og Oddvar, som nu stillede strålende og lykkelige op på billeder til avisen.

Efter bryllupsmiddag og kage med forloverne gik turen til drivhuset udenfor seniorsenteret. Det var fyldt med gæster, som overrasket kunne se brudeparret komme gående mod dem. 

De havde nok haft en anelse om, at det ville ske på et tidspunkt, og nu ville alle naboer og venner fejre Unni og Oddvar. Det blev endda til en lille brudevals i drivhuset. 

LÆS OGSÅ

Der er 28 år mellem Astrid og Jakob: ”Det første halve år gik vi slet ikke ud offentligt”

Astrid Lund Johansen og Jakob Olrik har modtaget utallige kommentarer om deres forhold fra fremmede mennesker på internettet. Falske narrativer og forkerte antagelser har fyldt, når deres forhold har været til offentlig debat i diverse kommentarspor, men nu tager de selv ejerskab over fortællingen i DR-programmet 'De unge kærester'.

Fødselsdag som nygift

– Men vi havde ikke fortalt noget til vores børn. De fik det først at vide dagen efter. Da havde jeg nemlig fødselsdag, siger Unni, som serverede fødselsdagskage, før hun og Oddvar afslørede hemmeligheden for deres børn. At de nu var mand og kone. Det var ganske vist et lille chok for nogle, men en stor glæde for de fleste.

Unni og Oddvar skal nu dele resten af livet sammen. De skal dele hverdagen, fester, glæder og sorger. Men at tage mandens efternavn? Nej, der går grænsen.

– Nej, jeg vil hedde det samme som mine børn, siger Unni og giver Oddvar et varmt kram. 

Artiklen er første gang bragt hos Klikk.no. Dette er en redigeret udgave.