"Vi har nogle drifter, der ikke kan tøjles af ægteskabet"
Jenle Hallund har øjensynligt ladet sig inspirere af en affære med Lars von Trier til visse dele af sin bog 'Mænd bærer min kiste'.

"Vi har nogle drifter, der ikke kan tøjles af ægteskabet"

Forfatteren der beskyldes for at have været utro med von Trier søger en kærlighed, der rækker ud over det traditionelle parforhold, fortæller hun.

Den seneste uge har været lidt af en skandaleombrust tornado for den debuterende forfatter Jenle Hallund på 37.

I sidste uge udkom hendes bog 'Mænd bærer min kiste', der omhandler en fiktiv kvindes møde med fem forskellige typer kærlighed: Kærligheden til faren, til broren, til kunstneren, til fodboldspilleren og til geniet.

LÆS OGSÅ: Så ofte har vi sex

Den sidste form for kærlighed, kærligheden til geniet, som i bogen defineres som den sublime form for kærlighed, har fået Jenle Hallunds tidligere kollega, filminstruktøren Lars von Trier, til at anklage hende for at ødelægge hans ægteskab, som nu er resulteret i skilsmisse.

"Tarvelighederne fyger, og jeg kan ikke tage afstand nok fra denne bog og dens forfatter," har han blandt andet skrevet i en pressemeddelelse. 

Jenle Hallund arbejdede som idéudvikler på Lars von Triers film 'Melancholia' og 'Nymphomaniac', og de havde efter sigende en affære. Og denne affære, føler han, er blevet udstillet i Jenle Hallunds bog – han føler sig ramt af beskrivelserne af kærligheden til "geniet" – og han føler i særlig grad, at Jenle Hallund har udleveret og latterliggjort hans ekskone i sine beskrivelser af geniets underdanige kone. 

LÆS OGSÅ: 23 ting, der afslører, at du er i 40'erne 

Da jeg taler med Jenle Hallund, der om et par dage drager tilbage til England, hvor hun bor, er det tydeligt, at hun er lidt overrasket over den drejning, udgivelsen af hendes bog har taget. Og hun er træt af at tale om von Trier-sagen. Derfor lover jeg hende, at jeg ikke vil plage hende med spørgsmål vedrørende en hvis filminstruktør, men i stedet spørge ind til hendes bog, der på mange måder er et oprør mod den traditionelle måde, hvorpå vi tænker kærlighed: Nemlig som værende lig med parforholdet.

Jenle Hallund, der arbejder inden for filmbranchen, bl.a. som instruktør, lever som single. Og ligesom de fleste andre singler i sluttrediverne, gør hun sig store tanker om, hvorvidt hun skal leve alene resten af livet. Men det er ikke nødvendigvis en trist erkendelse – for hende handler det nærmere om, at hun ikke er sikker på, at hun kan finde en mand, der vil være sammen med hende, som hun er. Alligevel mener hun, at vi som mennesker altid skal stræbe efter kærligheden, ligegyldigt hvor umulig den er.

Kærligheden til geniet er den ideelle kærlighed, siger du i din bog. Du siger endvidere, at den er uopnåelig. Hvorfor synes du så, vi skal stræbe efter den?

–  Jeg mener, at kærlighed kan redde liv, men at benægtelsen af kærligheden kan slå ihjel. Derfor skal kærligheden tages alvorligt. Kærligheden til geniet er uopnåelig i den forstand, at vi ikke kan eje den, men kun udleve den i øjeblikke. Det er også det, der gør den ultimative kærlighed umulig: Den er ikke begribelig. Det handler om at nærme sig noget, der er ukendt for os, ikke at opnå det. Men for mange mennesker er det for skrækindjagende at søge denne kærlighed, fordi vi ikke kan kontrollere den. At være ude af kontrol stemmer ikke overens med realiteterne omkring os.

LÆS OGSÅ: 12 smukke kendisser over 40

Hvorfor er det så vigtigt at give slip og lade sig rive med af det uvisse?

– For ellers oplever vi ikke, hvad det virkelig vil sige at være menneske. Vi er nødt til at erfare de store følelser og opleve intensiteten i stedet for kun at leve i vores hoved og i frygten. At søge efter intensiteten er noget, vi alle automatisk gør. Det ligger i vores instinkter, om vi vil det eller ej. Vi har en naturkræft i os og nogle drifter, der ikke kan tøjles af samfundet eller af ægteskabet.

Du skriver i din bog, at kvindelige genier ikke har en mand bag sig, ligesom der er en tendens til, at mandlige genier har. En kvinde, der opvarter og støtter manden i at nå sine mål. Hvorfor tror du, det er sådan?

–  Det er et ældgammelt fænomen, hvor kulturen, religionen og samfundet har givet manden og kvinden nogle bestemte roller og en eller anden slags falsk naturlighed, vi er gået ind i. Og det er sværere for mænd at bryde med disse roller, da manden ikke har taget et opgør med sig selv om, hvem han er som mand og menneske. Mænd lever stadig i den forkælede manderolle, som måske også forgifter dem, fordi nogle af dem ikke lærer, hvad det vil sige at være menneske ud over den rolle. Og så er det, at de råber og skriger, når jeg f.eks. skriver en bog om mænd. Der er simpelthen ikke en tradition for, at manden står bag sin kvinde, for mændene kan ikke finde deres identitet i det, og så bliver de bange. Og så er der desværre stadig nogle mænd, der tror, at måden, at definere sig på som mand, ligger i modsætningen til kvinden.

Du er 37 år og single. Hvorfor har du ikke fundet den store kærlighed endnu?

– Jamen, jeg har fundet den. Mange steder. Jeg har brugt hele mit liv på kærligheden. Jeg har bare ikke haft en længsel efter eller et ønske om at slå mig ned som familie og få det der langtidsforhold. Min opgave med mit liv har været at gå ud og undersøge, hvad det vil sige at være menneske. Jeg angriber ikke det faste forhold, men jeg har bare haft brug for at undersøge mig selv og gøre oprør mod de faste roller og kærlighedens løgne og middelmådighed. Derfor har jeg selvfølgelig også mistet nogle parforhold, fordi jeg har insisteret på noget, der var for intenst og uopnåeligt. I parforholdet ligger der noget mondænt og noget hverdagsagtigt, som jeg ikke er interesseret i. Jeg har en længsel efter frihed, der er større end behovet for tryghed.

Har du afvist mange, der gerne ville et familieliv med dig?

– Det har jeg oplevet, ja. Men jeg har også oplevet at blive valgt fra, fordi mine partnere har kunnet mærke, at jeg ikke kunne leve op til den rolle og den struktur, som de havde brug for som familie. Og det er jo en konsekvens af, hvem jeg er, og det er jeg meget bevidst om. Jeg ønsker ikke den form for liv, for jeg vil ikke falde i søvn. Det er jeg for nysgerrig og for frihedssøgende til som kunstner.

Forklar, hvad der skulle have været anderledes, hvis du skulle have siddet med mand og børn i dag?

– Så skulle jeg have været af en anden natur og optaget af andre emner, end hvad det vil sige at være et menneske og turde elske. Jeg bruger mig selv som redskab i kunsten på bekostning af mig selv. Så der er ikke plads til, at jeg er i et parforhold. Jeg tror, at det i et senere stadie af mit liv, vil være vidunderligt at finde én, der kan leve med mig, som jeg er, og som ikke er interesseret i de mere traditionelle roller. Men det har kæmpe konsekvenser for mig at være, som jeg er. Og jeg siger ikke, at det da ikke også er ensomt.

Tror du, at det er muligt for dig at leve alene uden kærlighedens symbiose og være lykkelig?

– Jeg har tænkt meget over, om jeg skal være alene resten af mit liv. Jeg tror ikke, at jeg bare pga. min natur er en, der skal være alene. Jeg vil meget gerne elske og være sammen med et andet menneske, for det handler for mig ikke om at være fri til at gå ud og have sex med en hel masse andre. Så jeg vil meget gerne kunne være i et forhold, hvor jeg bliver elsket for, hvem jeg er, i stedet for at blive elsket for, hvad jeg kan bringe til bordet. Men jeg kan godt opleve lykken alene, og jeg er taknemmelig for min frihed, men selvfølgelig er der en menneskelig længsel i mig efter at elske. Så jeg kan da godt føle en tristhed over, at min natur ikke passer ind i tidens normer. Men jeg er stadig forhåbningsfuld, og jeg tror nok, jeg skal finde et kærlighedsforhold. Mit liv har ikke været ensomt, men fyldt med mænd, kærlighed, sorg og smerte. Det er bare ikke blevet pakket ind i parforholdets formel.

I din bog beskriver du kærligheden til en fodboldspiller som fysisk og lidenskabelig. Får du det ikke til at lyde som en overfladisk kærlighed?

– Der er mange former for kærlighedsforhold, men det, at en kærlighed er fysisk og lidenskabelig, betyder ikke, at der ikke er en utrolig dybde i den. For kærligheden ligger også i kroppen, når man overgiver sig til hinanden. Og jeg taler ikke om porno-sex, men om at overgive sig til hinanden, hvilket i mine øjne er den største tillidserklæring. At vi smelter sammen med hinanden. Så jeg synes, det er er en kæmpe katastrofe for samfundet, at vi stadigvæk adskiller kærligheden fra kroppen, som det verdslige og religiøse har for vane.

Hvorfor bruger du en fodboldspiller som billede på den lidenskabelige kærlighed?

– Jeg har levet i England rigtig længe, og derovre er fodboldspilleren et billede på det meget stærke, fysiske og kropslige. Derfor har jeg valgt fodboldspilleren som en slags arketype på den lidenskabelige kærlighed. Også fordi jeg personligt har haft nogle oplevelser med de her store, fysiske og kropslige mænd, som jo lever deres talent ud via kroppen, hvor geniet gør det gennem kreativiteten eller en sammensmeltning af det hele.

Det lyder meget abstrakt. Hvis vi tager det ned på et jordnært plan, hvad vil det så sige at have et kærlighedsforhold på den ultimative måde – som du kalder for kærligheden til geniet?

– Kærligheden til geniet rækker længere ud end den virkelighed, vi kender, hvor det handler om, hvem der skal tage skraldespanden ud eller hvem, der skal hente børnene. Kærligheden til geniet handler ikke om at ændre på hinanden, så vi passer ind i parforholdets konstruktion. Kærligheden er jo ikke en byggeklods, hvormed vi bygger det hus, vi bor i. Men det er den blevet til. Og det betyder ikke, at vi ikke skal være i parforhold, men at vi skal kæmpe for at få øjeblikke at opløftethed i hinandens selvskab, hvor det sublime lykkes. Det er også derfor, der er flere stadier i livet og i kærligheden, hvor i de år, hvor man har brug for familien og børnene, er det måske en anden slags kærlighed, der er lidt mere jordnær.

Tror du, det er muligt at have sublime øjeblikke i parforholdet, når man har børn og fuldtidsjob, eller kvæler vores samfund i virkeligheden kærligheden lidt?

– Jeg tror, at samfundet, som jo er os mennesker, er ved at kvæle kærligheden. Men jeg tror også, at det er muligt for alle mennesker – også dem, der er i familiens klør – at opleve det sublime et øjeblik. Men vi skal huske på, at der er mennesker, der aldrig oplever kærligheden. Så du skal være taknemmelig, hvis du oplever bare en lille flig af den.

'Mænd bærer min kiste' af Jenle Hallund, Peoples Press, er udkommet.

LÆS OGSÅ: Utroskab: Sådan kommer du videre

LÆS OGSÅ: Derfor er vi utro

LÆS OGSÅ: Så ofte har vi sex

Se, hvad vi ellers skriver om: Interview og Kærlighed