Bea Johnson
SPONSORERET indhold

Beas vilde livsstil: Gør kun rent i eddike og laver sin egen mascara og tandpasta

De er en familie på fire, hvis samlede mængde affald på et år kan være i et lille patentglas. Det virker helt umuligt og meget tidskrævende, men sandheden er ifølge ophavskvinden til Zero Waste-konceptet, at på den anden side af en besværlig overgangsfase er der et nemmere, mere overskueligt liv med ekstra tid og penge til gode oplevelser.

Af:: Sine Gerstenberg Foto: Jacqui J. Sze
24. jul. 2019 | Livsstil | ALT for damerne

Jeg læste Marie Kondos bog om magisk oprydning længe inden, at den var oversat til dansk og blevet til en hitserie på Netflix. Og fordi jeg er en travl mor til børn, der tilsyneladende har Substral i årerne, og selv er en tøj-, sko- og taskeglad kvinde med et veludviklet samlergen, virkede hendes tilgang til oprydning nærmest, ja, magisk.

Hendes præmis er, at vi kun må beholde ting, der gør os oprigtigt lykkelige, og at et hjem aldrig vil rode, hvis alting har sin plads. Det virker måske for nogen. Det virkede ikke i mit hjem. For problemet er ikke ”kun” at få plads til det, vi ejer, det er jo også at undgå, at vi akkumulerer mere, end vi behøver. Hvordan løsner man så den gordiske knude?

Det ved franskmanden Bea Johnson, der allerede i 2006 kiggede op fra det liv, ægteskabet med hendes amerikanske mand havde givet hende. Et liv, der måske nok bød på et hjem i San Francisco på 280 kvadratmeter, to store biler, fyldte køleskabe, masser af middage og ikke mindst et udseende, der krævede slankekure, botox, extensions og akrylnegle. Var hun ulykkelig? Nej. Men hun følte sig bedøvet af en tilværelse, der krævede, at hun og hendes mand hele tiden arbejdede mere, stressede mere og følte sig mindre i live.

Bea Johnson besluttede sig for at ændre hele familiens liv, da de flyttede til et mindre hus og opdagede, hvor få ting de egentlig brugte, da halvdelen af hjemmet var opmagasineret. Og hun besluttede sig for at kigge alle familiens vaner efter i sømmene – startende med deres evigt voksende affaldsspand.

Danske sild og ingen afsavn

Jeg ved ikke helt, hvad jeg skal vente mig forud for min frokost med Bea Johnson, da hun gæster København i forbindelse med, at hendes bog ”Zero Waste” fra 2013 udkommer på dansk. Hendes redaktør beder mig foreslå, hvor vi skal mødes til frokost, og jeg tænker straks over, hvilket vegansk-biodynamisk-korrekt etablissement, jeg kan opdrive til os. ”Hun vil meget gerne have danske sild,” siger han i en eftersætning, og jeg sænker allerede skuldrene. Helt umuligt bliver det altså ikke.

Vi mødes på Café Europa, der ligger midt på Strøget i København, og som er kendt for gode sild og diskret betjening. Bea ankommer. Hun er høj og fransk chik. Tungt pandehår, sorte stiletter, sort lædertaske og sort eyeliner.

et års skrald
Årets samlede mængde affald består typisk af klistermærker på tilsendt post og ting som gummibåndet på et patentglas, der er gået i stykker. Foto: Privat.

Hun ligner ikke prototypen på en kvinde, der lider afsavn. Men efter de obligatoriske franske kindkys demonstrerer hun alligevel sin nøjsomhed. Først beder hun tjeneren fjerne papirdugen, og derefter kigger hun skeptisk på den fadøl, der er blevet stillet foran hende. For kommer hun overhovedet til at drikke det hele? Og hvad skal hun gøre af resten, når hun nu har glemt sin termoflaske på hotellet?

– Jeg har gjort det til et afgørende omdrejningspunkt i mit liv, at jeg ikke vil spilde noget eller skabe overflødigt affald. Det føles ikke som et benspænd. Det føles mere som et spil, siger hun og fortæller om den konference, hun netop deltog i, hvor der kun var plastikglas. Alt strittede på Bea over det unødvendige spild, derfor endte hun med at drikke sin velkomstdrink ud af en vase, hun tømte for blomster.

Vær selv den forandring, du ønsker at se

Bea Johnsons beslutning om at leve uden affald kom ud af en længsel efter enkelhed. Familien boede i en amerikansk forstad, hvor man kørte alle vegne, og de savnede at kunne gå eller cykle frit, som hun kendte fra sin barndom i Provence.

– Vi flyttede til et mindre hus og opdagede, at jo færre ting vi ejede, og jo nemmere vi gjorde det for os selv i forhold til transport, jo mere tid fik vi. Vi behøvede ikke at arbejde lige så meget og fik i stedet tid til at læse bøger og se dokumentarer om klimaet, fortæller Bea Johnson.

– I en af dokumentarfilmene blev Ghandi citeret: ”Be the change you want to see in the world”. Og der gik det bare op for mig, at hvis jeg ville skabe en bedre fremtid for mine børn, måtte jeg starte med mig selv.

”Zero Waste” er egentlig et begreb fra den industrielle produktion, men Bea Johnson så en anden mulighed i begrebet. Hvad hvis man tog virksomhedernes optimeringsøvelse og lavede det om til en livsfilosofi?

– Min mission blev at overføre hele tanken om affaldsreduktion til vores liv, siger hun og hiver et lille patentglas op af sin taske med en triumferende mine.

– Før vi gik i gang, kunne jeg fylde en 250 liters affaldscontainer om ugen. Nu kan vi ikke fylde et stort patentglas med skrald på et helt år.

LÆS OGSÅ: Rejs klimavenligt: ”Der er ingen grund til at lægge hjernen på hylden, bare fordi vi holder ferie”

Hun får det til at lyde nemt, men min indre snusfornuft er ikke overbevist. For det kan ikke være enkelt bare at undvære. Hvor skal man starte – og hvor skal man stoppe sig selv i sin iver efter at undgå spild?

– Jeg har jo prøvet på den hårde måde, hvad der virker, og hvad der absolut ikke virker. Til at starte med ville jeg lave alting selv for at undgå, at vi købte indpakket og præpareret mad. Soyamælk, smør, brød, ost. Jeg lavede det hele selv, men jeg opdagede hurtigt, at jeg ikke kunne få tid til andet i min hverdag, hvis vi skulle være selvforsynende. Og at resultatet langt fra matchede de kræfter, jeg lagde i arbejdet.

bronzer
Bea Johnsons bronzer til kindbenene består af kakao købt i løsvægt. Foto: Privat.

Bea Johnson fik et realitycheck, da hun besøgte sin mor i Provence. Moderen købte alle sine varer hos de lokale, der lavede dem fra bunden og lavede dem bedst. Og så købte moderen bare ind i sine medbragte kurve, krukker og stofposer og kun i de afmålte mængder, som familien havde brug for.

– Zero Waste-livsstilen skal kunne fastholdes i hverdagen. Ellers er den ikke bæredygtig. Du skal først og fremmest gøre det nemt for dig selv. Find de markeder, hvor du kan købe dine produkter i løsvægt, og vælg de enkleste produkter. Jeg gør udelukkende rent i eddike, og jeg bruger bare almindelig sæbe som shampoo – det tog en uge med kaotisk og klistret hår, men så vænnede mit hår sig til det, og nu kan jeg ikke bruge andet. Jeg laver min egen mascara ud af bivoks og kokossmør, pudder af Maizena og tandpasta af natron og stevia.

Vi er ikke hippier

Bea Johnson er en god poster girl for sin egen kampagne, som hun sidder over for mig med pæn hud, mørke øjne og få, men nøje udvalgte smykker. En ring, et armbånd og et halssmykke. Hun ligner en minimalistisk udgave af den franske Chanel-muse Caroline de Maigret. Men kan det virkelig være så lækkert at leve med så lidt; er der ikke en eller anden hed luksus, som hun savner?

– Zero Waste handler ikke om afsavn, men om alternativer. Hvad har du savnet mest i dit liv, og hvordan får du tid til det? Når jeg bliver spurgt, om jeg ikke savner at shoppe, kan jeg ærligt svare ”nej”. Det ville tage tiden fra mine gåture med min hund og hikes i bjergene, siger Bea Johnson, der kun har 15 stykker tøj i sin garderobe.

– Jeg vil ikke have mere. Heller ikke bare 16. Med det, jeg har, kan jeg sammensætte 50 outfits, og jeg skal ikke udvælge, hvad jeg skal pakke, når jeg rejser. Jeg tager det hele med.

Hun fortæller, at det ikke er tiden nu, der er besværlig, men overgangsperioden, hvor du hele tiden spørger dig selv, hvad du kan og ikke kan undvære.

– Vi køber ikke Oreos mere, og vi savner ikke Captain Crunch og Cheerios. Det var jo mig, der skabte behovet for de ting, ved at købe dem – ikke mine børn. Nu tager jeg dem med på råd, når vi går på markedet, og de vælger selv, hvilke morgenmadsprodukter og cookies de vil have. Forskellen er bare, at nu er de ikke pakket ind, og vi spiser dem op, før vi køber ind igen.

For Bea Johnson har disciplinen givet hende en ny måde at se verden på. Hun impulskøber ikke, men undersøger derimod altid, hvor hun kan købe emballagefri produkter, før hun handler; også når hun rejser. Og hun har inviteret sine følgere til at hjælpe hende. Det betyder, at hun i dag har en ”bulkfinder-funktion” på sin blog og i app-store, så alle kan finde emballagefri supermarkeder i hele verden.

LÆS OGSÅ: Dansk billede går viralt: Er dette et tegn på klimakrisen?

Bea Johnson lægger afstand til den potentielle miljø­fundamentalisme, hendes filosofi kan fortolkes som. For selvom hun oprindeligt blev tændt på projektet efter at have set timevis af dokumentarer om, hvad det moderne forbrug gør ved vores planet, så er det ikke længere kun klimakampen, der driver hende.

– Det har været så let at fastholde denne her livsstil, ganske enkelt fordi den forbedrer vores liv. Jeg vil ikke kaldes en ”environmentalist” eller ”ecologist”. Det er en vred flok. De fokuserer kun på fremtidens negative perspektiver og glemmer hele potentialet for lykke. Jeg har gjort en dyd ud af kun at omtale miljøet to gange i min bog. For den handler om livsglæde; om en tilværelse, der baserer sig på oplevelser frem for ejerskab, siger forfatteren.

– Det her er ikke en eksklusiv klub for de frelste, det er en inklusiv livsstil for alle dem, der vil have mere glæde ind i deres liv. Det handler ikke om at være veganer, forsage kød eller at du ikke må have en bil eller flyve. Men det handler om alle de oplevelser, du får tid og råd til, hvis du ejer færre ting.

Bea Johnson rejser i dag verden rundt, holder foredrag og giver Ted Talks. Men da hun startede bevægelsen i 2006, var der ikke lutter begejstring.

– I starten blev vi blev smadret af medierne. Vi blev kaldt hippier og gjort mere hellige, end vi er. Men jeg tror, at vi fik succes på den lange bane, fordi vi har givet denne her bevægelse et ansigt, som appellerer til mange. Vi er en almindelig familie, der er startet af de samme grunde, som ræsonnerer hos mange. Nogen vil spare penge, andre tid, være sundere eller passe på miljøet. New York Times skrev i sin tid, at det, vi gjorde, ikke ville få betydning. Vi var ”bare” en familie, der levede lidt anderledes. Men nu har vi altså sat gang i en global bevægelse, hvor der hele tiden kommer nye butikker, der kører uden indpakning, plastikposer er erstattet af stofnet, og stadig flere medbringer deres egen to go-cup, når de går på kaffebarer.

Og det er ikke bare enkelt-individer, der går ind for Zero Waste-tankegangen. Bea Johnson har også rådgivet store spillere som Ikea og Unilever om, hvordan de kan forenkle deres emballage specifikt og forbrugernes liv generelt.

Start med ordet ”nej”

Min skepsis er ikke overvundet. For jeg tænker stadig, at bare omstillingen i sig selv er krævende. På samme måde som meditation: alle de omvendte siger, det er det letteste i verden, men for os novicer virker det helt umuligt at finde fem minutter til at lave ingenting. Kræver Zero Waste-omstillingen ikke et vist overskud – intellektuelt og økonomisk?

Den præmis køber jeg ikke. Tværtimod. Jeg sparer både penge og tid. Der ligger ikke en svær logik eller filosofi bag. Jo færre ting du har, jo færre ting behøver du. Og når du lever med få ting, skal du heller ikke vedligeholde dem, gøre rent rundt om dem eller købe ind for at udfylde dem.

Men omstillingen kan ikke gøres på kort tid, medgiver eksperten. Den er bare simpel, fordi den starter med et simpelt ord: nej.

LÆS OGSÅ: Drop mellemlanding, pak let og 11 andre ferietips, vores klode vil takke dig for

– Du skal starte med at ”refuse”, altså afvise, hver gang nogen prøver at give dig noget. Lige fra en goodiebag til et postkort til en kuglepen på hotellet. Det er svært i starten, fordi du føler, at du er uhøflig, men jo færre ting du siger ja til, jo mindre skal du reducere i alle de ting, der ellers hober sig op i dit hjem, siger Bea Johnson. Hun har også været konsekvent med sine børn, der er opdraget til at sige nej til alt fra Kinderæg til klistermærker, når de har været til børnefødselsdage. De skulle lære, at de overflødige ting bare fylder op eller gør dem frustrerede, når de går i stykker.

Men er hun lige så hårdhændet med sine egne sager?

– Jeg køber kun strømper, der har en ubetinget livstidsgaranti. Hvis de går i stykker, sender firmaet nye par. Skal jeg til en fin fest, køber jeg gallakjolen i genbrug, tager den på og sælger den igen. Vi har vænnet os til at købe ting til det, vi skal her og nu, og se købet som et lån, hvor vi lægger et depositum og får pengene tilbage, når vi sælger igen. Førhen brugte jeg shopping som en hobby. Det var en måde at fordrive tiden på, men også at fylde mit hjem på. Zero Waste derimod bliver en leg, som du tjener penge på, og som frigiver tid til at rejse, læse og opleve det, du gerne vil.

Minimalister er materialister

Ind og ud af Café Europa vælter det med smukke københavnske kvinder iført smarte sneakers, blomstrede kjoler og tasker med navne som Chloé og Celine. Jeg kigger ned på min egen taske fra Yvonne Koné og tænker på de mere end fem tasker, jeg har derhjemme. Må jeg stadig gerne være glad for dem, selvom jeg gerne vil være mere miljøbevidst?

– Det interessante er, at det sekund, du beslutter dig for at blive en minimalist, så bliver du også en materialist. Når du ikke skal eje mange ting, bliver du ekstremt bevidst om, hvilke ting du vil have, og de får en stor betydning for dig. Jeg har kun én kuglepen, men den er til gengæld en super luksuriøs
model. Alt det crap, som du kan få i dårlige materialer, gider du ikke at eje, når du kun må have få ting. Du køber gode ting i høj kvalitet, og du får respekt for dem, siger Bea Johnson, der heller ikke har haft svært ved at overbevise sine sønner om fordelene ved at udskifte billigt legetøj med gode oplevelser og få dyre ting.

– Vi har færre ting derhjemme, ja, men de har flere oplevelser i kroppen end nogen af deres jævnaldrende. Leo på 17 har allerede været i 30 lande og fik et bungy jump i fødselsdagsgave, da han fyldte 15. Og Max på 19 valgte at springe i faldskærm, da han fyldte 15. Vi har aldrig sagt, at vi vil være den grønneste familie i verden. Men vi vil være en familie, der fylder vores børns liv med glæden ved mange oplevelser, ikke mange ting.

chips
Tortillachips købt i løsvægt, naturligvis. Foto: Privat.

Sildemaden er spist, øllen er halvt drukket. Og jeg sidder med et spørgsmål tilbage. Det har jeg på kujonagtig vis gemt til sidst. For jeg skriver selv til et printmagasin, og hun har udgivet en tyk bog. På papir! De udkommer og fylder op i hjem i hele verden. Hvordan forsvarer vi det?

– Hver gang du køber noget, går du i stemmeboksen. Du er med til at investere i den verden, du ønsker. Når nogen køber dit magasin eller min bog, gør de det for at blive inspireret til den fremtidige verden, som de ønsker. Al forskning viser, at vi er bedre til tage viden til os, som vi læser på print fremfor på en skærm.

Bea prædiker til den omvendte, men det ved hun ikke, så hun fortsætter:

– Jeg vil gerne have, at mit budskab kommer ud, ikke nødvendigvis at min bog sælger. Det gode ved magasiner og bøger er, at de kan deles eller gives videre. Derfor signerer jeg heller aldrig mine bøger med en personlig hilsen, men med en generel. Jeg vil gerne have, at den bliver givet videre.

Jeg takker for snakken og beder hende signere min bog.

Der står ”For a life being instead of having. Pass it on!”. Når du læser denne artikel, har jeg allerede givet bogen videre. Til min redaktør på ALT for damerne.

Anbefalet til dig