Livet med børn
Foto: Getty Images #11 Livet med børn er fuld af milepæle...

12 ting jeg har lært af at have børn

Selv når man på 12. år har ansvaret for et antal små mennesker, kan de blive ved med at overraske. Det kan journalist Thomas Brunstrøm bevidne. Her har han fundet 12 beviser på netop det.

1. Man kommer til at bryde med alle sine principper

Inden jeg fik børn svor jeg, at jeg aldrig nogensinde – uanset hvor meget is mine børn havde i hovedet – ville slikke på en tommelfinger og gnide isen af på den måde. Ikke mindst fordi jeg stadig er stærkt traumatiseret af min barndom og tanken om min mors drivvåde tommelfinger, der tværer rundt i mit ansigt.

Nå, men nu er jeg så ikke typen, der nogensinde har vådservietter eller lignende på mig, så jeg kan ikke afvise, at jeg en enkelt gang eller to … eller 20 … har spytrenset mine arvinger en anelse, når vi har været ude i det offentlige rum, og nogen havde chokoladeis i hele krydderen. Nej, jeg er ikke stolt af det.

2. Børn har et usædvanligt søvnmønster

Til alle dem med små børn, der vågner ukristeligt tidligt hver eneste dag: Bare rolig, der kommer et tidspunkt, hvor jeres børn er i stand til at sove længe. Virkelig længe endda.

Til gengæld kommer der inden da en lidt ærgerlig mellemperiode, hvor de små mennesker springer ud af sengen – helt friske og fulde af pep – klokken halv syv både lørdag og søndag. Og ikke er til at drive ud af sengen PÅ FULDSTÆNDIGT SAMME TIDSPUNKT mandag til fredag. 

3. Der findes andre udfordringer end kræsenhed

Mange forældre frygter, at deres børn bliver kræsne, og jeg forstår frygten. Jeg vil bare lige nævne, at man også kan komme til at havne i den anden grøft.

Jeg går meget op i madlavning og har kloge-Åget om vigtigheden af ordentlige råvarer og at lave ting fra bunden, så meget at jeg har avlet to små madsnobber, der eksempelvis nægter at spise købe-mayonnaise, købe-pesto og flere andre ting, fordi de hjemmelavede varianter smager bedre.

De håner alle former for halvfabrikata, idet man jo kan lave ting selv (ja, vi har prøvet at lave pasta fra bunden. Nej, det gør vi altså ikke lige nu, hvor klokken er kvart over seks, og nogen af os har været på arbejde hele dagen og i øvrigt er sultne).

De tror, at alle aftensmåltider er noget, der skal vurderes og anmeldes – i en grad så jeg stadig hører for en, bevares, lidt tør kylling, jeg formastede mig til at servere sidste år. Og som i det der alt for høje tonefald, børn bruger, når de tror, de hvisker, gyser over folk i supermarkedet, der køber Knorr-produkter.

Læs også: 11 tegn på, at du (også) vil fremstå perfekt

4. Ja, ForældreIntra er lige så frygteligt, som alle siger

Men på den positive side: Når du har brugt 20 minutter på at gennemtygge et utal af beskeder om Hjaltes fødselsdag, sukkerpolitikken, temaet og gavebudgettet til samme for endelig at finde den besked, hvor Hjaltes adresse faktisk stod, så virker opbygningen af Skat.dk pludselig helt logisk.

PS: Hvis man har barn i institution i Københavns Kommune, skal man også bruge noget, der hedder KBH Forældre, der kræver et andet login end ForældreIntra og har et interface, der er endnu mere fucked. Så ved du det.  

5. 80 procent af tiden med børn er ventetid

En voksen mand beslutter sig for at gå i seng: Gennemsnitlig tid, der går, inden samme mand ligger under dynen: tre et halvt minut. En voksen mand siger til to børn: “Så er det sengetid. Gå ud og børst tænder!”

Gennemsnitlig tid, der går, inden benævnte børn har råbt, at klokken ikke er ret mange, slukket for ipad’en, tjekket om de egentlig havde lektier for, fået en hurtig snack, skrevet godnat-besked til bedstevennen, øvet sig i at slå vejrmøller, tisset af, smidt deres sokker ved siden af snavsetøjskurven, drukket vand, sat deres telefoner i opladeren, børstet tænder og ligger i deres seng: En time og 27 minutter. 

6. Ingen kan sige nej til børn, der virkelig, virkelig gerne vil have en hund. Ingen

Et andet interessant faktum: En pige, der ser en cocker spaniel-hvalp, der kommer til at jokke på sit eget øre, kan sige “nåååårh!” i et toneleje så højt, at kun hunden kan høre det.

7. Børn er alternativt begavede

Jeg er muligvis ikke helt neutral, men jeg er ret sikker på, at mine børn på 10 og 12 år er ret kloge. De er dygtige i skolen, de kan forstå komplekse sammenhænge, de kan tænke abstrakt og så videre. Dog ville ingen af dem tilsyneladende være i stand til at udpege opvaskemaskinen i husstanden, om det så gjaldt deres liv.

Endsige være i stand til at forklare, hvordan samme opvaskemaskine virkede. På trods af, at jeg adskillige gange har demonstreret, hvorledes man åbner lågen og sætter sit beskidte service ind i maskinen frem for at placere det på tilfældige vandrette flader rundt omkring på matriklen. 

8. Børn har meget særligt indrettede blærer

Hænderne op, hvis du kender den her situation: Voksen: “Kan du ikke lige gå ud og tisse af, inden vi skal ud og handle?” Barn: “Jeg skal ikke tisse.” Voksen: “Men gør det lige alligevel.” Barn: “Jeg skal altså virkelig ikke tisse!” Voksen: “Er du sikker?” Barn: “Helt sikker!” Fem minutter senere i Netto (der ikke har noget kundetoilet): Barn: “Jeg skal tisse! Rigtig meget!”

Læs også: Klumme: Her er småbørnsfamiliens fjende nummer 1

9. Børn har en interessant form for hukommelse

Min søn kan uden at tøve recitere Real Madrids startopstilling, samtlige Marvel-film i kronologisk rækkefølge og alle de iphone-modeller, der findes, som er federe end den, hans forældre har spist ham af med. Men hvis man spørger ham: “Hvor er din jakke blevet af?”, “Hvorfor har du ikke din gymnastiktaske med hjem?” eller “Hvor er dine fodboldstøvler?” er svaret med 100 procent sikkerhed: “Det ved jeg ikke.” 

10. … men husker omvendt som elefanter

Hvis man én gang ikke lige har fået læst Forældre- Intra ordentligt og har jaget en søvndrukken dreng ud af sengen og i skole 2. januar blot for at konstatere, at skolen først startede dagen efter, så skal man høre for det resten af sit liv. Åbenbart. 

11. Livet med børn er fuld af milepæle

Tre gange, du gerne må poppe en flaske champagne, også selv om det er tirsdag

1. Når det mindste barn er færdig med at bruge ble, og du dermed har ret til at foretage en rituel afbrænding af puslebordet ude i haven. Eller, hvis du bor i lejlighed: Smide skidtet ned til storskrald på en virkelig insisterende måde.

2. Når ingen børn længere er afhængige af barnevogne, klapvogne eller andre køretøjer, der gør, at man pludselig ikke længere har brug for en stationcar og/eller en tagbagagebærer, bare fordi man skal på en tur, der varer mere end tre timer.

3. Når ingen børn længere skal følges til eller fra noget. Den morgen, hvor man første gang sender alle tilstedeværende børn i husstanden i skole – alene – og heller ikke skal hente dem igen, er det helt socialt acceptabelt at efterabe Mel Gibson i ‘Braveheart’ og brøle “Freeeeeedom!”, så højt man kan. 

12. Aftensmadssituationer bliver komplicerede, når børn får egne sociale liv

Jeg siger ikke, at det ikke er pragtfuldt, når ens børn har en stor omgangskreds og kan lave aftaler, uden at forældre skal blandes ind i det. Jeg siger bare, at det er lidt kompliceret at lave aftensmad, når man kan forvente alt fra to sms’er, ti minutter inden maden er færdig, med ordene “Jeg spiser hos Viggo” og “Jeg spiser hos Julie” – til at der pludselig vælter et sted mellem fire og syv børn ind i køkkenet, som alle sammen gerne vil spise med.

Således kan man hurtigt vænne sig til at have virkelig mange rester den ene dag og strække en spaghetti bolognese utrolig langt med ekstra spaghetti og random ting fra køleskabet den næste.

Se, hvad vi ellers skriver om: Familieliv, Far og Børneopdragelse