Angst for fødslen: "Jeg planlagde at tage til USA og betale for et kejsersnit"

Hvorfor ønskede du kejsersnit?

– Jeg har hørt mange grimme historier og har flere i min nære familie og omgangskreds, der har oplevet tragiske fødsler, hvor de enten er sprækket fra ende til anden, eller barnet har fået skader. Det fik mig til at sætte mig grundigt ind i kejsersnit og vaginale fødsler, og jeg er ikke i tvivl om, at det er mere sikkert at føde ved kejsersnit. Der er tale om nogle andre risici, som jeg hellere vil tage. Det er ikke kun smerterne eller det at sprække, der har været min største frygt – det er også risikoen for, at der skulle ske mit barn noget. 

Men de fleste fødsler går jo fint?

– Jeg har læst mange undersøgelser om iltmangel og total ruptur under vaginal fødsel, og det vil jeg ikke udsætte mig selv for – ej heller løbe den risiko på vegne af mit barn. Det vil aldrig blive en god oplevelse for mig at blive presset til det. Der er jo risici ved begge dele, for eksempel at børn født ved kejsersnit har væske på lungerne, men det er også en risiko ved en vaginal fødsel, at barnet bliver taget med sugekop eller får iltmangel. 

LÆS OGSÅ: Min fødsel: "Kejsersnittet kom som et chok"

Kunne du bare få lov til at få et kejsersnit?

– Min største frygt var, om jeg ville få problemer med at overtale min jordemor. Min læge sagde med det samme, at  jeg ikke skulle regne med at få et kejsersnit, og jeg lå søvnløs om natten af angst for at få et nej. Jeg planlagde endda at tage til USA og betale for et kejsersnit. Heldigvis sagde jordemoren ja, hvis jeg ville være åben for, at man kan skifte mening under graviditeten. 

Hvilke reaktioner mødte du?

– Jeg har haft både kollegaer og veninder, som har forsøgt at omvende mig, og så har jeg mødt mange fordømmende kommentarer om, at jeg er egoistisk og ikke burde få børn, når jeg er sådan en kontrolfreak. Det var, som om alle kvinder pludselig havde haft gode fødsler, og så havde de en forventning om, at det ville jeg også få. Men sådan kan man jo ikke generalisere.

Hvordan gik selve kejsersnittet?

– Der var god stemning på stuen, og jeg følte mig helt tryg. Der var lige en halv time, hvor jeg oplevede noget blodtryksfald og kvalme, men det er ret normalt. Jeg havde ingen smerter, og det var hud-mod-hud-kejsersnit, så jeg fik Molly op på brystet med det samme, fuldstændig som ved en vaginal fødsel. Hun fik 10 i apgarscore, og det var virkelig en god oplevelse – og godt at Molly kom ud der, for hun havde stort set ikke noget fostervand tilbage. 

Hvordan havde du det bagefter?

– Efter få timer lå jeg på en stue sammen med Molly og klarede mig selv. Det var da hårdt, men det er bedst at komme i gang, det ved jeg fra mit arbejde som sygeplejerske. Jeg fik morfin det første døgn til at tage smerterne. Andet døgn gik jeg krumbøjet som dronning Ingrid, og tredje døgn var jeg bare øm. Men efterveerne var slemme, og jeg er da glad for, jeg ikke havde veer op til fødslen også.

Hvad var det hårdeste ved kejsersnittet?

– Det var bare en rigtig god oplevelse og min drømmefødsel. Jeg hører om kvinder, der ikke føler sig som rigtige mødre, fordi de har fået kejsersnit, men barnet er jo ligeglad. Jeg bliver provokeret over de kvinder, der får andre kvinder til at føle sig som dårlige mødre, fordi de ikke selv har presset barnet ud. 

Hvordan har du det i dag med dit valg?

– Jeg føler mig ikke mindre kvindelig, fordi jeg har fået kejsersnit. Vi lever i en tid med fødsels-shaming, hvor man kun har født ‘rigtigt’, hvis man er gået helt i stykker og klarede det uden smertelindring – det gør mig vred! Og bange for, at de laver loven om og nægter kvinder at bestemme over deres egen krop. Jeg ved ikke, om jeg skal have flere børn, men det bliver i hvert fald også med kejsersnit, hvis det er. Så må jeg låne penge og rejse til et andet land, hvis ikke jeg må bestemme over min egen fødsel her. 

LÆS OGSÅ: Kejsersnit: Alt, du skal vide FØR fødslen

LÆS OGSÅ: 3 fødsler: Fødslen der endte med kejsersnit

LÆS OGSÅ: Kære jordemoder, vi har delt en oplevelse, der har så stor betydning for mit liv og min familie